- Reklame -

Vi sidder på et fint hotel i Sucre. Vi er, af sundhedsministeriet i Bolivia (SEDES), inviteret til møde med de andre NGO’ere i regionen for at skabe et forum, hvor NGO’erne kan erfaringsudveksle og koordinere indsatsen i Chuquisaca, som er den region vi bor og arbejder i.

Der var lagt op til to dage med spændende foredrag og debatter, der kulminerer i en stor anerkendelse af IMCCs arbejde i San Lucas.

IMCC var med til mødet, der havde i sigte at udveksle erfaringer fra regionen, samt at koordinere den vigtige indsats.

Stine Mai Nielsen
Stud.med. og udsendt med IMCC Uland i Bolivia

Vi kender efterhånden den bolivianske timing, og møder derfor op lidt forsinket på den første dag. Vi er dog alligevel de første, der ankommer, og SEDES’ medarbejdere er stadig i gang med at gøre klar til dagens event. Vi sætter os derfor pænt ned på nogle opsatte stole, og venter på at arrangementet går i gang.

Efter en halv time er de fleste mødt op. Vi kan se at vi, endnu engang, er de eneste, der ikke kommer fra Bolivia. De fleste NGOer hernede fungerer med bolivianske ansatte, som enten repræsenterer en international organisation, eller modtager støtte fra udenlandske donorer, som aflægger besøg på projekterne et par gange om året for at evaluere.

Grundig velkomst
Mødet går i gang med den obligatoriske velkomst i Bolivia, der gennemsnitligt forløber over en halv time, og indeholder velkomsttaler af vigtigste autoriteter, der er til stede. Denne seance inkluderer dog også, at vi hver især skal rejse os op, og give en kort præsentation af os selv, og det ender derfor med at vare lidt længere end den gennemsnitlige velkomst.

Efterfølgende fordeles vi i grupper for at koordinere med andre NGO’er indenfor de områder, hvor vi har aktiviteter.

Der sidder vi så – to danskere med spansk som tredje sprog, og skal deltage i store intellektuelle og fremtidsvisualiserende debatter om Chuquisaca indenfor emnet »interkulturel sundhed«.

Mødet var velbesøgt af både nationale og internationale NGOer.

Selvsagt er vi ikke dem, der er mest aktive i debatten, men midt i det hele bliver IMCC alligevel inkluderet.

IMCCs bidrag til sundheden
I en tidligere fase har IMCC arbejdet med frivillige sundhedspromotorer, som er vigtige faktorer for sundheden i et samfund, hvor geografien gør det svært at holde ordentligt øje med folks sundhedstilstand.

IMCC har derfor for år tilbage fået ansat en person på hospitalet i San Lucas, med ansvar for undervisning og samling af disse promotorer, en såkaldt socioeducador ved navn Aniceto.

Det er ham, der nu tages op i dette forum af store internationale NGO’er som USAID, Plan og UNICEF. Debatten går på, at man ønsker, at SEDES skal kræve en sådan person ansat i hver kommune i Chuquisaca.

Ønsket kommer fra flere organisationer, og Aniceto bliver rost til skyerne for sit arbejde.

Vi sidder der midt i det hele, og hører hvordan det vedtages, at dette skal være en af løsningerne på nogle af de sundhedsproblemer, der er i regionen, som er en af Bolivias fattigste.

Det er også blandt andet derfor, regionen har så mange sundhedsproblemer.

Aniceto, der er socioeducador, fik ros for sit arbejde med lokal promovering af sundhed. Det var IMCC, der fik idéen til at skabe hans stilling i sin tid, hvilket de høstede ros for til mødet.

Glæde over indflydelse
Vi har svært ved at få hænderne ned af begejstring. Dette vil nemlig, udover at det er en stor ros til det gode arbejde tidligere udsendte IMCC’ere har gjort, også medføre, at vi nu kan få løst det problem, at Aniceto netop i ugerne optil mødet er blevet flyttet til en ny stilling, og vi derfor ikke længere har en socioeducador i San Lucas.

For vi har nu SEDES, cheflægens arbejdsgivers, ord på, at der skal være en sådan stilling, og dermed en stærk støtte i ryggen, hvis vi går op til cheflægen på hospitalet, og beder ham om, enten at finde en ny til stillingen, eller genansætte Aniceto i sin oprindelige stilling.

Det er en fantastisk følelse at høre, at folk anerkender IMCCs arbejde, og at de idéer og tanker tidligere udsendte har gjort, nu er ved at blive udbredt til hele regionen. Det er sådanne øjeblikke der gør, at man føler sig stolt over at være IMCC’er.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.