- Reklame -

Heidi Thorstensen
FNKS

FNKS - Fra studerende til job

FNKS og Spar Nord afholdte den 23. maj arrangementet »Fra studerende til job« i Spar Nords lokaler.

Formål var at give de fremmødte kiropraktorstuderende indblik i, hvad der er vigtigt, når man går fra at være studerende til at skulle i job.

Der var blandt andet fokus på økonomi, forsikringer og skat, samt køb af egen praksis og de forskellige processer i forbindelse med dette.

Oplægget blev blandt andet holdt af kiropraktor Jesper Dahlgaard, som har købt og startet egen praksis. Han fortalte om de overvejelser, han gjorde undervejs, og om de erfaringer han tog med sig.

Der blev under oplægget stillet spørgsmål, og Jesper kom med gode håndgribelige råd.

I pausen blev der serveret lækre kyllingewraps, snakket og trukket lod om en praktisk dag for to i Jesper Dahlgaards klinik. Desuden fik FNKS overrakt en check på 5000 kroner fra Spar Nord.

Efter pausen havde to af Spar Nords medarbejdere et indlæg om privatøkonomi og erhvervsøkonomi. Hertil var der ligeledes mulighed for at stille spørgsmål, og der blev flittigt taget notater af de deltagende.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.