- Reklame -

FNKS

FNKS – Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende

Målgruppe
Biomekanikstuderende

Formål
FNKS er studenterforeningen for biomekanikstuderende ved SDU og har som mål at varetage de studerendes interesser. Det gør vi dels ved at have en god og fremadrettet dialog med universitetet og andre relevante organer og dels ved at skabe rammerne for faglige og sociale arrangementer.

I foreningen er både det faglige og sociale i centrum, og derfor laver vores forskellige udvalg hvert år en masse spændende arrangementer, heriblandt foredrag, teknikaftener, workshops, fester, fredagsbar og hyttetur. Derudover giver vores mentorudvalg de studerende mulighed for at deltage i en mentorordning, hvor man bliver tilknyttet en færdiguddannet kiropraktor. Desuden har vi et svensk udvalg, der varetager de svenske biomekanikstuderendes interesse, og vi har et internationalt udvalg, der hvert år sender en delegation af sted til den internationale kongres for kiropraktorstuderende.

I FNKS får man mere faglighed og sjov i hverdagen som biomekanikstuderende og mulighed for at mødes med medstuderende på tværs af årgange – kort sagt giver FNKS mere kiropraktik på studiet.

Kontaktoplysninger
Find os på www.fnks.org, facebookgruppen FNKS eller skriv til os på fnks@fnks.org

Løb med kiropraktikken

FNKS – Løb med kiropraktikken

Målgruppe
Biomekanikstuderende

Formål
Løb med Kiropraktikken har til formål at lave events på tværs af årgangene på Klinisk Biomekanik for at skabe et bedre sammenhold og derudover at fremme oplysning om kiropraktik via disse events.

Som pilotprojekt blev der sidste år arrangeret et løbeevent til H.C. Andersen Marathon. Succesen bliver gentaget i år, hvor kiropraktorstuderende kan deltage i H.C. Andersen Marathon og løbe hånd-i-hånd med deres medstuderende.

Vi har altid brug for nye ideer og tiltag, så er du en løbeivrig kiropraktorstuderende, og du ligger inde med nogle gode ideer til events og lignende, så tag kontakt til os.

Kontaktoplysninger
Meld dig ind i gruppen på Facebook, hvor der løbende kommer opdateringer om events.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.