- Reklame -

Hvad gør man, når man ikke har talent for at tegne bygninger? Man bliver professor, dr.med i patologisk anatomi.

Professor Claus Fenger fører specialepennen i dette blad.

Som turnuskandidat (1967) blev jeg inddraget i forskning i mavetarmsygdomme. Mine kirurgiske lærere opfordrede mig til at blive mavetarmpatolog, da der i Danmark på det tidspunkt kun var en, som rigtigt interesserede sig for dette spændende område.Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt?

Overvejede du andre specialer?

Jeg overvejede kort kardiologi (allerhelst ville jeg have været arkitekt, men det kræver talent!)

Nævn tre fordele ved dit speciale?

Det er spændende direkte i mikroskopet at se, hvad der foregår ved de enkelte sygdomme, og mange af billederne kan for øvrigt være ganske smukke. Derfor er det også morsomt og givende at undervise i patologi.

Patologi udnytter og bygger videre på al den spændende teori, man lærer under studiet. Moderne patologi betjener sig af mange avancerede metoder, og der er derfor også meget gode muligheder for at lave original og tidssvarende videnskab.

Patologer har travlt (som så mange andre), men ordnede arbejdsforhold og ingen vagter

Nævn tre ulemper ved dit speciale?

a. Den direkte patientkontakt mangler, men man diskuterer ofte patienterne på tværfaglige konferencer.

b. Hvis man ikke kan forestille sig at sidde halvdelen af dagen og kikke i mikroskop, skal man finde noget andet.

c. Jeg kan ikke komme på nogen tredje ulempe

Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?

Nej

Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forsknings-muligheder?

Fremtiden ser lys ud. Godt nok savner vi i øjeblikket adskillige overlæger, men mange er på vej. Der vil dog stadig være plads til flere, og udviklingsmulighederne er store, også indenfor forskning.

Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?

Spændende og velordnet diagnostisk arbejde, rigtig gode muligheder for forskning og karriere.

Patologisk anatomi: Hvor, hvor mange og hvordan?

Hvor?

Patologisk anatomi og cytologi er helt overvejende et hospitalsspeciale, og der findes ikke fuldtidspraktiserende speciallæger. Der er ingen lands-/landsdelsafdelinger i specialet. Patologiafdelinger ved lands-/landsdelssygehusene varetager højt specialiserede opgaver (såsom neuropatologi, hæmatopatologi mv.) i overensstemmelse med de kliniske specialers landsdelsfunktioner. Hoveduddannelsesforløbene anbefales af Sundhedsstyrelsen fordelt med 3,5 hoveduddannelsesforløb i region Nord, 3 i region Syd og 5,5 i region Øst.

Hvor mange?

I 2003 var der 23 patologiafdelinger med ca. 210 ansatte læger.

Sundhedsstyrelsen har i Dimensioneringsplan 2003 anbefalet, at der årligt opslås 12 hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi ved en kombination af afdelinger med forskellig grad af faglig subspecialisering, således at målbeskrivelsens opstillede mål kan opnås.

Hvordan?

Speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og cytologi består af en introduktionsuddannelse og en hoveduddannelse.

Introduktionsuddannelsen varer 1 år og omfatter de mere basale kompetencer inden for patologien og giver den uddannelsessøgende indblik i faget.

Hoveduddannelsen varer 4 år med ansættelser, der tilsammen sikrer, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes. Uddannelsen foregår gennem ansættelse i godkendte forløb på Patologiske Institutter. Det er under disse ansættelser at den mere organspecifikke del af patologien læres og relateres til klinikken.

Læs mere på www.sst.dk

Af Anne Marie Jelsig, chefredaktør, Sund & Hed

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.