- Reklame -

Hvorfor specialiserer man sig i arbejdsmedicin? Denne gang præsenterer dr.med. Jesper Bælum et af de mindste medicinske specialer..

dr.med. Jesper Bælum
– Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, OUH.

Hvorfor specialiserede du dig på dette felt?
Da jeg i 70’erne studerede på 6. semester, trængte jeg til en pause. Jeg havde kontakt til det, der hed Hygiejnisk Institut (nu Folkesundhed). På dette tidspunkt var diskussionen vedr. hjerneskader og opløsningsmidler på sit højeste, og vi foretog en undersøgelse af ansatte på grafiske virksomheder, deres udsættelse for opløsningsmidler og symptomer herpå.  Jeg blev fascineret af sammenhængen mellem arbejdet og sundheden og har været det lige siden. Vejen gik via universitetsansættelse, og da specialet arbejdsmedicin blev dannet på dette tidspunkt, gik jeg ind i netop dette.

Overvejede du andre specialer?

På et tidspunkt i den kliniske uddannelse overvejede jeg lungemedicin, kardiologi eller neurologi, men fascinationen af sammenhængen mellem arbejde og sygdom samt muligheden for forebyggelse trak den anden vej. De tre specialer har til gengæld betydelige berøringsflader med specialet arbejdsmedicin.

Nævn 3 fordele ved dit speciale.

1) I arbejdsmedicinen har man betydelig patientkontakt. Man kan arbejde med årsager og risikofaktorer for væsentlige sygdomme. Desuden har man mulighed for at rådgive patienter med henblik på at undgå risiko fremover, deres fremtidige virke samt rådgive virksomheder og fagorganisationer om forebyggelse. Arbejdet er selvstændigt, og man har et langt forløb med kontakt til patienter med mulighed for at fordybe sig. Der er krav om et betydeligt tværfagligt samarbejde både indenfor sundhedsvæsenet, med virksomheder, myndigheder, fagforeninger etc.

2) Arbejdsmedicin er et forebyggende speciale, og det giver mulighed for at påvirke arbejdsforholdene. Eksempelvis er hjerneskader pga. opløsningsmidler gået fra at være et stort problem i 1980’erne til stort set at være forsvundet i dag. Dette skyldes, at arbejdsforholdene blev ændret radikalt, så medarbejderne på virksomhederne nu kun er udsat i meget begrænset omfang.

3) Specialet indeholder meget formidling. Det gælder både til andre læger, specielt samarbejde med praktiserende, men også til grupper i fagforeninger, på virksomheder og over for myndigheder.

Nævn 3 ulemper ved dit speciale

1) Det er et speciale, hvor man kan have svært ved at overbevise andre om, hvad det kan bruges til.

Dette har vi søgt at råde bod på ved et meget udstrakt samarbejde mellem de 14 arbejdsmedicinske klinikker og Det Videnskabelige Selskab. Vi har fx en fælles internetbaseret instruks (www.armoni.dk), og ved Selskabets 3-dages årsmøde deltager mere end halvdelen af arbejdsmedicinerne. Der er dannet en række både regionale og nationale forskningssamarbejder i samspil med universiteterne og de nationale forskningsinstitutioner.

2) De enkelte arbejdsmedicinske klinikker er stadig meget små, men sammenlægning til større enheder med tæt kontakt til universiteterne er undervejs.

3) Og den tredje…

Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?

Nej. Jeg tror under alle omstændigheder, at jeg ville beskæftige mig med arbejds- og samfundsforholdenes indvirkning på sundheden og forebyggelse.

Hvordan ser du fremtiden for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?

Det er et lille speciale, som arbejder på grænsen af det traditionelle hospitalssystem og forebyggelse udenfor.

Specialet vil få en stor betydning i forbindelse med erhvervsmuligheder for personer med særlig sårbarhed, dels på grund af påvirkninger i arbejdsmiljø, men også andre sygdomme, som kræver specielle arbejdsmæssige hensyn. Det er et stort problem, og arbejdsmedicinere vil være blandt de bedste til at vurdere, om et arbejde er sundhedsmæssigt forsvarligt for en patient.

Desuden er der fortsat betydelige sundhedsmæssige påvirkninger som følge af nye teknologier (nanoteknologi, bioteknologi, ændrede organiseringer af arbejdsforholdene), hvor den sundhedsmæssige påvirkning skal følges og har brug for rådgivning af patienter og samarbejdspartnere om disse udviklinger.

Der har været en noget svigtende rekruttering til faget, specielt udenfor universitetsbyerne. Med en samling til større enheder samt mulighed for en række nye opgaver forventer vi at kunne bedre rekrutteringen.

Med den nuværende aldersfordeling af overlæger vil nye kandidater have rige muligheder for en attraktiv slutstilling.

Der er betydelige forskningsmuligheder indenfor arbejdsmedicinen, både i forbindelse med de arbejds- og miljømedicinske klinikker, men også andre universitets- og forskningsinstitutioner indenfor området. Mere end halvdelen af de yngre arbejdsmedicinere er ph.d.’ere eller ph.d.-studerende. Forskningen tilknyttes typisk nogle større kursusprogrammer i større tværfaglige forskningsgrupper, idet det giver mulighed for at arbejde med store materialer med vejlederkapacitet.

Det internationale arbejde får større betydning. Der dør 3.000.000 mennesker årligt af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme, flest i u-landene. Vi arbejder på flere store projekter, specielt om pesticider, har dannet et center (ICOEPH), og en diplomuddannelse er undervejs.

Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?

Der er brug for læger med kendskab til sammenhæng mellem arbejde, arbejdsmiljø og sundhed.

Arbejdet er selvstændigt med mulighed for mange kontakter og samarbejdspartnere.

Der er betydelige muligheder for forskning. Der er masser af muligheder internationalt.

ArbejdsmedicinHvor:

Der er 14 arbejds- og miljømedicinske klinikker heraf fire i Region Syddanmark (Odense, Vejle, Esbjerg og Haderslev). Der forventes dog sammenlægninger til 1-2 for hver region. Desuden er speciallæger ansat i Bedriftssundhedstjenesten og enkelte i Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen og kommuner. Der er to kliniske professorer og en teoretisk professor i arbejdsmedicin.

Hvor mange:

Der er seks årlige uddannelsesstillinger i specialet, to i hver af de tre uddannelsesregioner. Desuden er der en række introduktionsstillinger, som kan dække dem, der søger ind i specialet og andre, specielt uddannelsessøgende i almen medicin, som ønsker klinisk træning i arbejdsmedicin.

Hvordan:

Speciallægeuddannelsen i arbejdsmedicin består af et års introduktionsstilling og en uddannelsesstilling. Denne fire års stilling består af et år på en arbejds- og miljømedicinsk klinik, to års klinisk tjeneste inden for relevante specialer (lungemedicin, reumatologi eller intern medicin generelt) samt yderligere et år på en anden arbejds- og miljømedicinsk klinik. Desuden er der indlagt fokuserede ophold på relevante kliniske afdelinger (dermatologi og neurologi), i arbejdstilsynet og et teoretisk kursus, som fremover vil ske i samarbejde med specialet samfundsmedicin (embedslæger, socialmedicinere, administrative medicinere).

Som speciallæge kan man ved ansættelse som afdelingslæge på en arbejds- og miljømedicinsk klinik kvalificere sig som overlæge.

Læs mere på:

www.dasamnet.dk
www.armoni.dk
www.icoeph.com

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.