- Reklame -

Mødre, kolleger og tilfældigheder kan være med til at bestemme ens fremtid. Ove B. Schaffalitzky de Muckadell fortæller om sin vej ind i gastroenterologien; et speciale hvis indhold i øvrigt ikke hører til de fortrukne samtaleemner omkring middagsbordet.


Af Ove B. Schaffalitzky de Muckadell,
professor, dr.med., overlæge i gastroenterologi

Hvorfor specialiserede du dig netop på dette felt?

Tja… efter studentereksamen kunne jeg ikke beslutte mig for et studium, og mine forsigtigt fremførte antydninger af, at jeg overvejede at læse litteraturvidenskab, blev ikke modtaget med begejstring. Et par dage inden ansøgningsfristens udløb, sagde min mor, at hun syntes, jeg skulle læse til læge. Det gjorde jeg så.

Da jeg lidt overraskende blev tilbudt en uddannelsesstilling i Intern Medicin, besluttede jeg mig endeligt for dette speciale. Desuden handlede min disputats om eksokrin pankreasfunktion, og det var derfor nærliggende (eneste mulighed?) at fortsætte indenfor medicinsk gastroenterologi. Der var således ikke tale om egentlig planlægning, men mit valg var formentlig præget af, at jeg i min studietid på KU havde stort udbytte af Stig Jarnums og Mogens Andreassens forelæsninger i henholdsvis medicinsk og kirurgisk gastroenterologi. Faget var i høj grad baseret på fysiologisk forståelse og overvejelser – noget der passede godt sammen med min videnskabelige aktivitet.

{mosimage}Overvejede du andre specialer?

Jeg har næsten overvejet dem alle. Som student ville jeg først være neurolog, senere mediciner og – omkring embedseksamen – kirurg. I første omgang fik jeg derfor ansættelse på en travl kirurgisk afdeling, hvor man hurtigt fik mulighed for at operere. Men efter et stykke tid syntes jeg, at vi havde for travlt samtidigt med, at de lokale medicinere øjensynligt havde mere tid til at tænke sig om.

I min uddannelsesstilling i Intern Medicin ville jeg være endokrinolog og begyndte videnskabeligt arbejde, der udartede sig til gastroenterologisk endokrinologi (endokrinologi har på flere måder sin oprindelse i mavetarmkanalen!). Jeg manglede laboratoriefaciliteter og søgte derfor stilling på Klinisk Kemisk Afdeling, hvor der var god tid til andet end rutinearbejde. Med henblik på at blive her gennemgik jeg stort set hele uddannelsen til speciallæge i det, der dengang hed Klinisk Kemi. Men efterhånden trak det mere patientnære kliniske arbejde i mig, og jeg gik tilbage til medicinen. Da jeg var godt i gang med gastroenterologien, overvejede jeg også infektionsmedicin. Men det afgørende for mig har nok været arbejdsmiljøet på de pågældende afdelinger.

Nævn tre fordele ved dit speciale

  1. Det kliniske arbejde er meget varieret. Det spænder fra akut behandling af livstruende tilstande til (ofte vanskelig) behandling af kronisk sygdom. Det diagnostiske spektrum er bredt med variation fra funktionelle lidelser til malign sygdom, og det diagnostiske arbejde er som regel en udfordring. Terapien er for en stor del baseret på solid evidens og omfatter adskillige interventionsmuligheder. En del patienter bliver faktisk helbredt.
  2. Der er for “skabskirurger” mulighed for håndværk i form af diagnostisk og terapeutisk endoskopi – et område i betydelig udvikling.
  3. Der er god mulighed for klinisk, patofysiologisk, epidemiologisk og sundhedsøkonomisk forskning.

{mosimage}Nævn tre ulemper ved dit speciale

  1. Specialet har mindre administrativ og offentlig bevågenhed end f.eks. hjerte-, og kræftsygdomme (og er måske heller ikke et så velegnet samtaleemne ved middagsselskaber).
  2. Endoskopi kan fylde for meget. På den ene side kan kedsommelig rutinediagnostik tage tid fra egentlig patientkontakt. På den anden side kræves der et vist håndelag, selvom det ikke er alle procedurer, der skal beherskes.
  3. Da sygehuskosten ikke altid er ophidsende, kan det være et problem, at gastroenterologi i vox populi ofte forveksles med gastronomi.

Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?

Jeg er meget tilfreds med specialet, som det er nu, selvom min holdning formentlig er præget af mit problemfrie forløb. Var jeg dog 27 år i dag, ville mine interesser og evner formentlig i lige så høj grad blive tilfredsstillet indenfor infektionsmedicin, kardiologi eller klinisk fysiologi.

Hvordan ser fremtiden ud inden for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?

Specialet hedder nu “Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi”, og fremtiden ser lys og lovende ud. Der er tiltagende søgning og stadig mangel på speciallæger – især med endoskopiske kompetencer. Desuden er der betydelig udvikling indenfor billeddiagnostik, endoskopi og farmakoterapi.

{mosimage}Faget har en stærk forskningstradition, bl.a. fordi forskningsmetodologi og videnskabsetik i Danmark er introduceret af gastroenterologer.  Som følge heraf er der betydelig forståelse for og vilje til at gennemføre videnskabelige projekter (og stadig nok af uafklarede spørgsmål at tage fat på). Der er ligeledes gode forskningsmuligheder langs grænserne til en række andre specialer (almen medicin, kirurgi, klinisk biokemi og genetik, klinisk epidemiologi og molekylær biologi).

Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?

På grund af fagets mange facetter – der er et interesseområde til alle!

Gode slutstillingsmuligheder

Man får – ved ansættelse i Region Syd – automatisk 2 års ansættelse på afd. S/OUH.

 

Medicinsk Gastroenterologi

Specialet “Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi” er et af de 9 danske specialer i intern medicin. Specialet omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af medfødte og erhvervede sygdomme i spiserør, mave-tarmkanal, bugspytkirtel, lever- og galdeveje.

Hvor?

Ved etableringen af specialet “Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi” er der speciallæger i Medicinsk Gastroenterologi på medicinske afdelinger i alle regioner (amter). Flertallet af fremtidens speciallæger tænkes at blive knyttet til funktionsbærende intern-medicinske enheder.

Hvordan?

Der indgår følgende elementer i uddannelsen i Intern Medicin.

  • Turnusuddannelse, 18 måneder: Omfatter medicinske og kirurgiske kompetencer og almen medicin.
  • Intern Medicinsk Introduktionsuddannelse, 12 mdr.: Introduktionsuddannelsen er en forudsætning for at gå videre på hoveduddannelsen inden for et af de 9 intern-medicinske specialer. Introduktionsuddannelsen kan omfatte ansættelse ved en eller to afdelinger.
  • Hoveduddannelsen, 60 måneder: I hoveduddannelsen færdiggøres den fælles intern-medicinske grunduddannelse og speciallægeuddannelsen. De to elementer har særskilt målbeskrivelse. Hoveduddannelsen omfatter både ansættelser på afdelinger i funktionsbærende enheder og højt specialiserede enheder

Hvor mange?

I Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan for speciallæger opererer man med 11 pladser fordelt på 5 i Region Øst og 3 i henholdsvist Region Nord og Syd.

 

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.