- Reklame -


Man gør, som konen siger! Læs om, hvorfor Svend Stenvang blev infektionsmediciner

Hvorfor specialiserede du dig på netop dette felt? 

Infektionsmedicin fandtes ikke som speciale, da jeg læste. Det blev først anerkendt som speciale for 25 år siden.

Men allerede i løbet af 1. del af studiet var der et tilbud om tropemedicinsk undervisning på Blegdamshospitalet (der hvor Panum Instituttet ligger nu) i den daværende epidemi-afdeling. Undervisningen fandt sted én gang ca. hver anden uge, og det var fascinerende at høre om sygdomme, parasitter og alle de vektorer, som er nødvendige for at overføre sygdomme. Dét, og de engagerede og meget motiverede undervisere, gav et udsyn og perspektiv, som rakte udover Nørrebro.

Jeg begyndte at købe store tropemedicinske lærebøger og læste sideløbende om schistosoma og Starlings hjertelov, og jeg blev hurtigt tilknyttet IMCC. Jeg begyndte at være med til at lave tropekurser og blev udsendt i knapt 1½ år til Kalahari Ørkenen i Botswana.

Efter embedseksamen tomlede jeg rundt i Afrika i 1½ år og opsøgte mange danskere, som var udsendt til arbejde indenfor sundhedssektoren. Det førte til ansættelse som Medical Officer på Maun General Hospital i Botswana, hvor der var infektionsmedicin for alle pengene. Og så var jeg godt og grundigt solgt!

Jeg skrev så en ansøgning på en serviet fra Gabarone Hotel til epidemiafdelingen på Rigshospitalet og fik ansættelse 2 måneder senere som såkaldt “gaslæge” med ½ års anæstesi og ½ års infektionsmedicin. Anæstesi var nødvendigt, da gaslægerne skulle passe respiratorpatienter på epidemiafdelingen.

Så min pludselige vej ind i infektionsmedicinen skyldes en blanding af tidlig interesse for tropemedicin og international sundhed, som vel var begrundet i en eller anden form for idealisme, og ikke mindst en række heldige omstændigheder. Jeg kiggede mig aldrig tilbage.

 

Overvejede du andre specialer?

 På et tidspunkt fik jeg at vide, at jeg havde temperament som en kirurg og vitser som en anæstesiolog. Så jeg har da seriøst overvejet, om jeg ikke ville have haft det sjovest på en operationsstue. Det endte imidlertid, da jeg på et meget modtageligt tidspunkt fik at vide af min senere kone, at jeg nok skulle satse på medicin. Ingen grund til nærmere detaljer.

Men uanset hvad jeg har arbejdet med både indenfor og udenfor medicinske afdelinger, har det været spændende – så jeg kunne godt være endt indenfor pædiatri, mikrobiologi, hepatologi eller transplantation (altså ikke den kirurgiske del!) for at nævne nogle af de områder, hvor jeg har arbejdet.

 

Nævn tre fordele ved dit speciale?

 Der er mere end 3 fordele, men jeg vil forsøge at begrænse mig.

  1. Samspillet mellem værtens immunforsvar, multiple mikroorganismer og deres helt utrolige adaptionsevne og virulens, samt den brede vifte af antimikrobielle lægemidler giver en daglig hjerneknusende udfordring – der er ingen mulighed for at køre på rutinen. Infektionsmedicin er et multiorganspeciale med mulighed for infektioner i alle organsystemer. Man skal tænke meget bredt – og det er fascinerende.
  2. I infektionsmedicin kan man helbrede patienter, og der kan gives kausal behandling. Sygdomspanoramaet spænder fra det hyperakut livstruende, som meningokoksygdom, til kroniske og stigmatiserende sygdomme som HIV/AIDS. Du er altså nødt til at mestre nogle meget forskellige kompetencer i infektionsmedicin.
  3. Patienterne spænder også vidt: Der er unge og gamle, folk fra mange forskellige kulturer og med forskellig etnisk baggrund – der er altså stuegang på flere sprog. Ind imellem er det ligesom en afgangshal i en lufthavn – du får et glimt af verdens mangfoldighed.

 

Nævn tre ulemper ved dit speciale?

 Der er ingen ulemper, som jeg har for alvor har fået øje på, andet end at infektionsmedicinere ofte forveksles med mikrobiologer og kaldes baktussejægere. Så lidt mere respekt.

 

Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?

 Nej – ikke inden for lægeuddannelserne.

 

Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?

 Der er kun få afdelinger og få uddannelsesstillinger.

Sundhedsstyrelsen lægger op til større anvendelse af infektionsmedicin i forbindelse med akut sygehuse, idet infektionsmedicin i høj grad er et akut speciale. Dette kan måske give mulighed for at skabe flere stillinger og rekruttere flere. Infektionsmedicin har generelt en god søgning af uddannelsessøgende, og der er traditionelt en høj forskningsaktivitet i infektionsmedicin og gode muligheder for at forske. Der kommer hele tiden nye infektionssygdomme, ny viden, og faget må hele tiden udvikle sig for at håndtere dette – tænk bare på HIV og mere nylig på SARS.

 

Hvorfor skal unge læger vælge dit speciale?

 Hvis du er til komplicerede praktiske færdigheder, hvis du er mageligt anlagt, hvis du vil gå hjem kl. 15 til hverdag og ikke lave noget fagligt i din fritid – jamen så skal du ikke vælge infektionsmedicin.

Hvis du er til udfordringer, overraskelser, undertiden uløselige problemer og et globalt udsyn, så kan infektionsmedicin blive temmelig interessant.

Af Svend Stenvang, overlæge, dr.med., Intern medicin: Infektionsmedicin

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.