- Reklame -

 

Det fundamentale speciale

I disse fede tider er der stort set ingen familier, der ikke får brug for en endokrinolog på et eller andet tidspunkt, det handler nemlig om hormonsygdomme.
En af de førende forskere indenfor endokrinologien er professor og overlæge Dr. Moustapha Kassem. I disse fede tider er der stort set ingen familier, der ikke får brug for en endokrinolog på et eller andet tidspunkt, det handler nemlig om hormonsygdomme.

Han forsker som én af kun en håndfuld mennesker i verden i embryonale stamceller i håbet om at kunne skabe bl.a. insulinproducerende celler.

I 2003 blev det tilladt at forske i befrugtede æg, og det lykkedes Moustapha Kassem og hans team at skabe en stamcellelinie in vitro, som var disponibel for forskning. I 2005 var Danmark dermed 1 ud af blot 8 lande tilbage der havde denne mulighed.

Moustapha Kassem fortæller her Sund & Hed om sit yndlingsspeciale.

 

Hvorfor endokrinologi?

Moustapha Kassems vej til endokrinologien blev bestemt af både tilfældigheder og bevidste valg.

Efter at have færdiggjort sin lægevidenskabelige grunduddannelse i Egypten, var han nemlig endnu ikke sikker på, hvilket speciale der skulle blive hans.

Tilfældet ville dog, at Kassems første arbejde som færdiguddannet, uspecialiseret læge blev hos en professor i endokrinologi, og allerede her blev han tiltrukket af specialets stærke forskningsprofil kombineret med det kliniske arbejde.

Senere fik Kassem så job på endokrinologisk afdeling i Odense, hvor forskningen og de kliniske færdigheder nærmest går hånd i hånd. Her fik han også mulighed for at arbejde mere med sin interesse inden for psykosomatik, idet endokrinologien danner forbindelse mellem krop og hjerne.

“For mig er det, at endokrinologien integrerer flere specialer, meget tiltrækkende,” fortæller Kassem. “For at kunne stille den rigtige diagnose skal både biokemikere, røntgenlæger, fysiologer etc. indover.”

“Det er ikke et afgrænset anatomisk speciale med fokus på kun ét organ,” siger han og udpeger netop dette som grunden til, hvorfor hans anden interesse, ekkocardiografi, aldrig førte til et speciale.

Om forskellen på endokrinologien og andre mere håndgribelige specialer som fx kirurgi, siger Kassem:

“Endokrinologi er dekonstruktion af patienten, hvorefter man langsomt kan sammensætte de mange brudstykker igen, for at kunne stille en korrekt diagnose.”

 

Det bedste og det værste

Der er ingen tvivl om, at de mange fordele ved specialet klart overskygger ulemperne for Moustapha Kassem.

Bl.a. nævner han som fordel, at specialet kræver, at man har stor interesse for intern medicin, da det er svært at begrænse. Man kan ikke bare umiddelbart fastslå en diagnose, men skal ud i et større opklaringsarbejde.

For at opnå tilstrækkelig viden til at være patienterne til gavn, nødvendiggør specialet, at man forsker. Dette giver mulighed for at få den mere dybdegående forståelse af specialet og dermed bedre mulighed for at yde patienterne den bedste hjælp.

Forskningen medfører også, at man indgår i forskerteams med mange andre specialer. Derfor kan man betegne endokrinologi som et meget socialt speciale, hvor man ikke får lov at gå og putte sig i et endokrinologi-hjørne

En anden stor fordel ved specialet er, at det er meget fleksibelt: Lægerne er netop pga. forskningen ikke bundet af faste arbejdstider og af at skulle tilse et bestemt antal patienter pr. dag. Deslige er det nemt at rejse ud med, da hormonsygdomme jo er et voksende verdensomspændende problem.

Afhængigheden af andre specialer kan dog også virke som en hæmsko for at yde den bedste behandling, for hvis gruppen ikke fungerer sammen, bliver udbyttet af forskningen så meget desto mindre.

“Jeg ved ikke, om det direkte er en ulempe, men specialet kræver, at man hænger i med biokemien og fysiologien,” siger han og griner, velvidende at det er de tunge fag på studiet.

Som en afrunding af ulemperne ved specialet, svære at finde som de er, nævner han, at specialet som sådan er mere intellektuelt end et egentlig håndværk. Det indeholder ikke mange invasive indgreb, som fx gastroenterologien gør, faktisk rækker de håndgribelige indgreb kun til biopsier.

Netop fordi de mange fordele for Moustapha Kassem overskygger ulemperne, kunne han i dag ikke forestille sig noget andet speciale.

Fremtiden for faget

Med de små årgange i sigte, tegner tilgangen for mange specialer sig ikke så stor. Specielt de mere forskerprægede specialer risikerer at komme til at mangle læger.

Dette mener Moustapha Kassem dog ikke kommer til at ramme endokrinologien hårdt:

“Jeg er optimist. Dette speciale har så mange aspekter, at mange vil kunne finde noget attraktivt ved det. Det er faktisk overvældende, så mange der bliver inden for specialet, når de først har fået arbejde indenfor det,” siger han med en kluklatter. Præcis det der netop skete for ham selv i sin tid.

 

Hvorfor det kunne blive dig

Moustapha Kassems egen begejstring for faget smitter af på de mange grunde til at vælge endokrinologien som speciale.

Specialet giver en hverdag med både kliniske såvel som menneskelige udfordringer.

Det giver mulighed for fordybelse i bestemte emner og mulighed for at indgå i bredspektrede forskerteams.

Dertil kommer, at det er et fleksibelt speciale, hvor arbejdstiderne kan flyttes, så de passer ind i hverdagen. Den akutte arbejdsmængde er, i forhold til andre fag som f.eks. kirurgi, meget lille.

Det er et godt speciale for medicinere med speciel interesse inden for biokemi, fysiologi og klinisk biokemi.

Selve ideen med at forstå metabolismen i celler har bragt en hel ny forståelse til mange fag.

Dermed kan man sige, at endokrinologien nærmest er fundamentet for mange andre specialer, idet den giver en dybere forståelse heraf.

 

Af Mia Nyholm, Sund & Hed

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.