- Reklame -

Plastikkirurgi handler ikke kun – men også – om større bryster, ny næse og penge i massevis. Overlæge, ph.d. Jens Ahm Sørensen fortæller om et speciale, der er nærmest usynligt på medicinstudiet men alligevel trygt kan gå fremtiden i møde.
»Jeg har aldrig fortrudt, aldrig. Ikke en eneste dag.« Sådan både starter og slutter Jens Ahm, da Sund & Heds udsendte en efterårsdag møder ham på hans kontor på OUH. Og begejstringen er forståelig, for man må konstatere, at tiden er på plastikkirurgiens side: Mens behandlingen af traume- og cancerpatienter tager stormskridt, har vestens velstand samt øget fokus på non-verbal kommunikation (= udseende) gjort den kosmetiske side af specialet til en velsmurt pengemaskine.Plastikkirurgi handler ikke kun – men også – om større bryster, ny næse og penge i massevis. Overlæge, ph.d. Jens Ahm Sørensen fortæller om et speciale, der er nærmest usynligt på medicinstudiet men alligevel trygt kan gå fremtiden i møde.

Det bredeste

Jens Ahms vej ind i plastikkirurgien er præget af mangel på svinkeærinder. Først stod valget mellem medicin og kirurgi – han valgte det sidste, og da han var så heldig at trække et lavt turnusnummer valgte han – som man kunne dengang – et halvt års turnusophold på plastikkirurgisk afdeling, og dér blev interessen bekræftet:

»Det var teknikken, bredden af operationer og specielt interessen for mikrokirurgi, der fangede mig. Derefter gik jeg den direkte vej, « fortæller Jens Ahm, der nu er overlæge på plastikkirurgisk afdeling Z på OUH.

»Plastikkirurgi er en meget bred kirurgisk uddannelse. Vi koncentrerer os om mange organsystemer: mammae, hud, brandsår etc. og har et bredt tværfagligt samarbejde med specielt ortopædkirurger, onkologer og øre-næse-hals-læger,« siger Jens Ahm og understreger, at netop bredden inden for plastikkirurgien er et af specialets store styrker:

»Du kan udføre timelange rekonstruktionsoperationer den ene dag efterfulgt af små, mikrokirurgiske operationer den næste dag.«

 

Plastikkirurgi

Fulde navn er plastik- og rekonstruktionskirurgi. I målbeskrivelsen for specialet, som findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk), står der følgende:

»Som kirurgisk speciale er den væsentligste arbejdsopgave som medicinsk ekspert at kunne applicere de optimale operationsmetoder og behandlingsprincipper til rekonstruktion eller korrektion af legemsområder, der er ødelagte af sygdom, behandling, traumer, fejludvikling eller aldersforandringer.

De beskadigelser, der behandles, omfatter oftest defekter i overfladen med sårdannelse, farveændringer, ændret form og struktur. Arbejdsområdet omfatter ligeledes korrektion eller rekonstruktion af underliggende vævsstrukturer og støttevæv, herunder rekonstruktion ved aplasi eller dysgenesi af kropsdele.

I den daglige funktion arbejdes der inden for følgende områder:

  • Onkologisk plastikkirurgi.
  • Kongenitte misdannelser, herunder læbe-, gumme- og ganespalte.
  • Traumatologi
  • Mikrokirurgi
  • Sår og transplantation, herunder Brandsårsbehandling
  • Mammakirurgi
  • Håndkirurgi
  • Æstetisk kirurgi på medicinsk indikation.
  • Æstetisk kirurgi på kosmetisk indikation.

Uddannelsesafdelinger

Plastikkirurgisk uddannelse sker p.t. (2003) på Rigshospitalet, Herlev Sygehus, Odense Universitets-hospital, Århus Universitetshospital, Roskilde Amtssygehus, Roskilde og Vejle Sygehus.

Afdelingerne på Rigshospitalet, Herlev, Odense og Århus har mikrokirurgisk funktion.«

Links:

Dansk selskab for plastik- og rekonstruktionskirurgi: http://dspr.dk/home.aspx

Det amerikanske selskab for plastikkirurgi: http://www.plasticsurgery.org

Faderen var ikke begejstret

Mange tv-programmer i reality-genren inkluderer efterhånden en plastikkirurg som skal fjerne overflødigt maveskind, udføre ansigtsløftninger etc. Flere penge samt bedre og sikrere operationsteknikker har fået den kosmetiske del af kirurgien til at fylde meget i folks bevidsthed – på godt og ondt:

»Opfattelsen af plastikkirurgien som værende bryst- og næsekirurgi er desværre meget fasttømret. Men det er fordomme, der ikke har hold i virkeligheden,« fastslår Jens Ahm, der selv stødte på fordommene, da han i sin tid valgte specialet:

»Selv min egen far rynkede lidt på næsen, da jeg annoncerede min beslutning. Jeg synes, det synd for specialet, for vi laver meget andet inden for fx traumer og onkologi.«

Privat og offentligt

Muligheden for at tjene gode penge findes i den private frem for den offentlige sektor, men alligevel er der ingen gnidninger mellem de to parallelle karriereveje.

»Vi har et godt samarbejde med den private sektor, og næsten alle plastikkirurger, der er ansat i det offentlige, arbejder privat ved siden af,« erkender Jens Ahm, og fastslår uden tøven: »Det er i den private sektor, at pengene findes!«

Men skaber man dermed ikke en afgrund mellem privat og offentlig? Vil man ikke som ung læge søge over i den private sektor med det samme? Det mener Jens Ahm ikke, selvom han forstår indvendingen: »Det offentlige kan ikke konkurrere på løn, men til gengæld kan vi tilbyde udvikling og dynamik for de yngre læger. En offentligt ansat læge har naturligvis patientgrupper, som man ikke har i det private. Men man skal heller ikke være blind for, at forskellige teknikker udvikles i det private – det hele handler ikke kun om penge.«

Og selvom afsætningen af uddannede speciallæger til den private sektor er stor, så går regnskabet i sidste ende op: »Den private sektor har været en del af plastikkirurgien i mange år, og vi har forstået at skabe en balance. De problemer, som vi ser hos andre specialer, hvor den private sektor er spirende, har vi løst for længe siden.«

Ikke nok plastikkirurgi på udannelsen

Men selvom udviklingen inden for plastikkirurgi er fremadskridende, er der alligevel noget, der kan få Jens Ahm til at hæve stemmen: »Plastikkirurgiens plads på medicinstudiet er skammelig! Med blokstrukturen har vi kun få undervisningstimer, og de studerende får meget dårlig indsigt i, hvad specialet egentlig omfatter.«

Undervisning er nødvendig – både for at bekæmpe de mange fordomme men også for at skabe gode basic doctors. Medicinstuderende har, udover den sporadiske undervisning på blokkene, kun mulighed for at prioritere plastikkirurgi som “kirurgisk” klinikophold på 2. del.

Det er ikke godt nok, mener Jens Ahm: »Alle læger kommer til at se hudkræft på et tidspunkt – de skal vide, hvilke muligheder man har for at henvise patienten, og hvad man kan stille patienten i udsigt.

Jeg bliver tit opfordret af stud.med.’er til at lave ekstraundervisning – og det gør jeg gerne. Men det når ikke ud til alle.«

Han er heller ikke begejstret for de nye regler, der presser læger til at blive hurtigere færdigt: »Ja, vi får speciallæger hurtigere, men de bliver altså ikke bedre!«

Tag ud

Men når alt kommer til alt, så har plastikkirurgen så mange fordele, at Jens Ahm varmt vil anbefale alle, der har interesse for kirurgi, at stifte bekendtskab med specialet.

»Alle under kirurgisk træning har gavn af et ophold i plastikkirurgisk regi. Vi laver alle former for operationer, og man vil uden tvivl få meget med sig,« fortæller Jens Ahm, der dog beklager, at et sådan ophold ikke længere er obligatorisk i uddannelsen inden for kirurgi.

Det er dog svært at få en specialeplads inden for faget – det er om ikke det mest populære speciale, så i hvert fald i top 3. Men det er ikke så svært, som det har været – der er mangel på speciallæger. Vil man gøre karriere inden for specialet, er et ph.d.-projekt altid en god ide, mener Jens Ahm:

»Traditionelt er der ikke forgået den store forskning inden for plastikkirurgien, men de tider er heldigvis ved at være forbi.«

Et andet godt råd fra Jens Ahm til yngre læger med interesse for feltet er at tage til udlandet:

»Vi er stadigvæk et lille speciale i Danmark, men vi har en tendens til at være selvfede og tro, at vi er meget gode. Men tager man til udlandet, bliver man kun dygtigere, møder nye mennesker og ser hvordan det hele foregår,« siger Jens Ahm, der selv arbejdede omkring 80 timer om ugen i Glasgow i 1½ år.

Et andet tiltrækkende aspekt ved plastikkirurgien er ifølge Jens Ahm, at det er det er det mest sofistikerede kirurgiske speciale:

»Man arbejder med finish og føling – det gør man ikke på samme måde inden for andre kirurgiske specialer. Vi er de kreative kirurger.«

Sagde nogen Jørn Ege?

Ulemper kan Jens Ahm ikke umiddelbart få øje på:

»Tingene er jo, hvad man gør dem til, og ingen tvinger dig til at stå og operere i 12 timer. Hvis man skulle pege på én ting, er det, at uddannelsen efter min mening endnu er for dårlig.«

Han fastholder samtidigt, at plastikkirurgien endnu er et bredt speciale, hvor mulighederne for at tilrettelægge sin tid og karriere, hvad enten det bliver privat eller offentligt eller en kombination, bestemt er til stede.

Interviewet er ved at være slut. Navnet Jørn Ege er ikke kommet på bordet, og det polerede billede af plastikkirurger, der sejler rundt i speedbåd i St. Tropez iført Gucci-solbriller, er kun kort berørt. Det skyldes, at de nævnte udgør en så lille del af specialet, at et portræt at plastikkirurgien automatisk kommer til at fokusere anderledes.

Og så alligevel; det nævnte er jo den brede offentligheds opfattelse af specialet:

»Jeg ved det, jeg ved det,« sukker Jens Ahm. »Jeg ville ønske, at vi kunne fokusere på alt det andet, vi laver. Vi kan gøre en stor forskel for mange mennesker.«

Efter endnu en begejstret konstatering af, at han ikke har fortrudt, peger Jens Ahm med kirurgisk præcision på en ofte begået fejl: »Og husk nu at lægge trykket rigtigt, når du siger plastikkirurgi. Trykket ligger på 2. stavelse i “plastik”.«

Af Anne Marie Jelsig,
Sund & Hed

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.