- Reklame -
specialepennen-ole-w120.jpg
Overlæge, Ole Røder

Med kun ca. 45 færdiguddannede speciallægger er karkirurgi et af de
mindste specialer i Danmark.   Overlæge og speciallæge i karkirurgi Ole
Røder mener dog, at dette kun er en fordel. Han fremhæver også, at
karkirurgi egner sig godt til kvinder, er forholdsvist let at tilegne
sig og at man her – som i andre kirurgiske specialer – stort set
slipper for de kroniske patienter

 

  • Karkirurgi på basisniveau varetages på i alt 11 afdelinger. Ud over på lands- og landsdelsafdelingerne varetages karkirurgi på basisniveau på Hillerød Sygehus, Centralsygehuset i Slagelse, Kolding Sygehus, Centralsygehuset i Esbjerg-Varde, Aabenraa Sygehus og Viborg-Kjellerup Sygehus. Funktionen er integreret i View Postparenkymkirurgiske afdelinger.
  • Der er landsdelsafdelinger ved H:S (Rigshospitalet), Københavns Amts Sygehusvæsen (Københavns Amtssygehus i Gentofte), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus), og Aalborg Sygehus.
  • Størstedelen af de arterielle karkirurgiske aktiviteter (op mod 80 %) kan udføres på basisniveau. Det drejer sig først og fremmest om patienter med symptomgivende åreforkalkning i benets pulsårer (underekstremitets-iskæmi) og patienter med abdominale aorta-aneurismer. Patienter med disse sygdomme bør vurderes af en speciallæge i karkirurgi med henblik på stillingtagen til eventuel kirurgisk og medicinsk behandling samt sekundær profylakse.

Overlæge Ole Røder peger op på en hylde i reolen bag hans skrivebord:
»Da jeg startede i specialet, fyldte vores håndbog kun et bind, nu fylder den hele to.«
Den lille demonstration illustrerer så glimrende, at karkirurgi – som mange andre specialer – udvikler sig med lynets hast.
Derudover er det kirurgiske arbejde så spændende og succesraten på operationerne så god, at Ole Røder aldrig har fortrudt sit valg.

Karkirurgi?
Deres udsendte har bevæget sig hen på den lange, hvide gang med lægekontorer for at aflægge besøg hos ovverlæge på afdeling T, Ole Røder.
Mens han gør sin telefonsamtale færdig, får jeg tid til at overveje, hvad en karkirurg egentlig laver – og for at ingen skal være forvirret, så omfatter specialet kort sagt forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende om behandling af forsnævringer, tillukninger og udposninger i karrene på grund af aterosklerose, samt behandling af åreknuder og dyb venøs trombose.

Ole Røder har viet en stor del af sit liv til behandling af disse lidelser, men det var ikke nødvendigvis planlagt. Dog havde han besluttet sig for at ville udøve den kirurgiske side af lægegerningen, da han dimitterede som læge i 1972 fra Københavns Universitet:

»Som studerende havde jeg et ophold på børnekirurgisk afdeling. Og jeg regnede med at jeg skulle være børnekirurg, men da det ikke var et speciale på det tidspunkt, turde jeg ikke binde an med det,«  fortæller Ole Røder, der i stedet fortsatte på gastrokirurgisk afdeling – og det med mave-tarm-kanalen var egentlig ret spændende:
»Faktisk troede jeg på et tidspunkt, at jeg skulle være gastroenterolog og havde en god tid på en pragtfuld afdeling, hvor jeg skrev artikler, etc.«

specialepen-ole-w200.jpgFascinationen for kar
Men i slutningen af 70’erne og 80’erne var der stor arbejdsløshed blandt læger og rift om de gode stillinger – og til trods for Ole Røders fascination for mave-tarm-kanalen, stod 65 meget kvalificerede læger foran i køen for at blive overlæger.
Og så lagde Ole Røder vejen forbi Rigshospitalet, hvor man på det tidspunkt udførte den bedste karkirurgi i landet:
»Jeg syntes, det var helt utroligt, at man bare kunne sætte årer sammen på den måde,« fortæller Ole Røder, der efterfølgende valgte at skifte retning og blev færdiguddannet speciallæge i karkirurgi i 1985. I 1995 blev han overlæge på OUH.

Kirurgi
Men hvorfor kirurgi, og ikke den udspekulerede interne medicin med dens krumspring og mange differentialdiagnoser? Ole Røder tøver ikke med at understrege, at det resultatorienterede aspekt betyder for meget:
»Jeg kan godt lide den akutte medicin, men jeg er ikke så glad for at tingene er så langtrukne, så langhårede,« siger Ole Røder og nævner, at det måske endda ligger i blodet:
»Jeg er ud af en håndværkerfamilie, så at bruge hænderne – det er nok meget nærliggende.«

Og tallene viser da også, at det arbejde, der udføres på de karkirugiske afdelinger både på OUH og i resten af landet er af høj kvalitet i international sammenhæng. Det glæder Ole Røder, der ser det som en af specialets store fordele:
»Succesraten er meget høj: Ca. ¾ af vores operationer går godt. Det kan man da kun synes om!«

Desuden er det en klar fordel, at man i karkirurgien slipper for de kroniske patienter:
»Vi har ikke mange dårlige patienter, som man skal se på 100 gange. Det synes jeg er en lettelse.«

Hvilke operationer laver karkirurger? Her en liste over operationer fordelt på lands- og landsddelfunktion. Tallene i parentes er antallet af operationer årligt.  www.sst.dk 2002

Thoraco-abdominale aortaaneurismer, i samarbejde med thoraxkirurgi: Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (10-20).

Intestinale (viscerale) karsygdomme, elektiv operation: H:S (Rigshospitalet) (10-20).

Nyrearteriestenose: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (20-40).

Lidelser i de supraaortiske arterier (arteriae anonyma og subclavia): H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) (20).

Infektion af central karprotese eller mistanke om samme inkl. aorto-enterisk fistel: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (20-25).

Carotisstenose: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (200).

Operativ behandling for juxtarenale aortaaneurismer: Behandlingen bør kun foretages på afdelinger hvor der er nefrologisk ekspertise tilstede, inkl. dialyse: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (20-30).

Central karkirurgi hos patienter med alvorlig, medicinsk sygdom, f.eks. hjerte-lungesygdom. Behandlingen bør kun foretages på afdelinger, hvor der er invasiv kardiologisk ekspertise tilstede inkl. PTCA: H:S (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital (Skejby Sygehus) og Aalborg Sygehus (20-40).

Fordommene
Vi kender alle fordommene omkring kirurger: smarte og måske lidt for hurtige. Men det er kun fordomme, understreger Ole Røder.
Karkirurgi, og kirurgi som helhed, kræver ikke en bestemt mennesketype. Men måske skal man ikke vælge karkirurgi, hvis man ikke er så begejstret for akut arbejde eller vagter.

»Det akutte arbejde fylder meget, men det er ikke overvældende,« ffortæller Ole Røder og fortsætter:
»Jeg har altid godt kunnet lide vagter: Det er her, de spændende ting sker. Men jeg kan godt se, at hvis man har familie og børn – og hvis ens ægtefælle også har vagter – så kan det blive lidt hårdt. Men igen – det er det værd.«

Derudover kræver arbejdet som kirurg nogle helt essentielle egenskaber:

»Det kræver mental disciplin og styrke. Det kan gå galt, og så skal man kunne håndtere det – være “over det”,«
siger han og fortsætter:
»Man skal kunne komme videre, have mental styrke nok til ikke tage fejlen med sig ind til sin næste operation.«

Et godt speciale for kvinder

Karkirurgi kæmper som mange andre specialer med den generelle lægemangel, og selvom presset på specialet er begyndt at lette, så bejler specialet til de nyuddannede – og det gælder også de mange kvindelige læger:
»Vi får flere og flere kvinder. Jeg mener også, at det er godt fag for kvinder – – det kræver ikke de store fysiske udfoldelser, og der er meget finkirurgi.«
Og så er det i øvrigt ikke noget problem med barselsorlov – man kan godt være væk fra faget et års tid, uden at det gør den store forskel.

»Men er det ikke vanskeligt at tilegne sig kirurgiske færdigheder?«
»Hvis man har interessen og ikke er specielt klodset, så lærer man det hurtigt. Dengang faget var nyt, tog det længere tid, men efter at uddannelsen er blevet struktureret, oparbejder man hurtigere en rutine.«
Ole Røder fortæller, at en del af indlæringen foregår via grisekurser, hvor aspiranterne opererer på forsøgsdyr, inden de får lov til at operere på mennesker:

Ingen konflikter her
Da Ole Røder i sin tid blev færdig med sit speciale, var der ca. 35 i klubben af karkirurger. Og selvom tallet igennem årene er vokset til 45-50, så er det stadigvæk et meget lille speciale.
»Det er et lille, hyggeligt speciale præget af en mere urban tone. Jeg bliver vist nødt til at rose mine kolleger,«
ler Ole Røder, mens han roder efter en operations-statistik på reolen og nævner, at de er specielt stolte af nyretransplantationerne:
»Se her: Aorta-aneurisme – her er vi nummer 3. Og rumperet nr. 1. Vi er skam gode!«

Læs mere på
http://www.karkirurgi.dk

 

 

 

 

Tekst af: Anne Marie Jelsig


Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.