- Reklame -

Hvorfor blive speciallæge i ørevoks og snot? I dette nummer har SpecialePennen talt med speciallæge i øre-næse-hals-kirurgi Christian Faber, der faldt for finkirurgien, det tværfaglige aspekt og de forholdsvist lette vagter

Inden for specialet findes fem større fagområder.

Specialet oto-rhino-laryngologi (øre-næse-hals-kirurgi) er et kirurgisk speciale, som omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, kontrol, palliation og rehabilitering af kirurgiske og medicinske sygdomme, medfødte lidelser samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube,halsens bløddele inkl. glandula thyreoidea, glandulae parathyreoideae samt i ansigtsskelettet. Derudover foretages diagnostik af sygdomme i mediastinum, bronkier og oesofagus og undertiden behandling heraf. Inden for samtlige områder foregår desuden såvel eksperimentel som klinisk forskning.

Audiologi og vestibulogi:
• screening, diagnostik og behandling af hørenedsættelse og balanceforstyrrelser

Otokirurgi:
• diagnostik og behandling af sygdomme og skader på ydre øre, øregang, trommehinde, i mellemøre, indre øre og tindingeben

Rhinologi:
• diagnostik og behandling af sygdomme og skader af næse og bihuler

Laryngologi:
• diagnostik og behandling af sygdomme samt skader i struben herunder stemmelidelser

Hoved-halskirurgi:
• diagnostik og behandling af sygdomme og skader i hoved og på hals

Hvorfor blive speciallæge i ørevoks og snot? I dette nummer har SpecialePennen talt med speciallæge i øre-næse-hals-kirurgi Christian Faber, der faldt for finkirurgien, det tværfaglige aspekt og de forholdsvist lette vagter.
Beslutningen om at blive øre-næse-hals-læge var ganske let at træffe for Christian Faber.  Han hører nemlig til de, der tidligt stiftede bekendtskab med den kliniske del af specialet og stort set var solgt med det samme:
»Allerede under studiet overværede jeg en øreoperation, og det fascinerede mig. Det så meget svært ud, men samtidig var det også betagende, at man kunne operere så små ting som øreknoglerne,« fortæller Christian Faber.
Fascinationen var intakt efter endt kandidatuddannelse – også selvom han undervejs overvejede en række andre specialer:
»Jeg overvejede både oftalmologi og neurologi. I disse to specialer kan man også blive ekspert på et mindre område og arbejde i enten praksis eller på et sygehus.«

Christian Fabers ønske om at udøve kirurgi udelukkede dog neurologien og under et klinisk ophold fandt han ud af, at øjenlægerne manglende kirurgisk alsidighed og mest arbejdede med diagnostik og medicinsk behandling. Derefter var der kun øre-næse-hals-specialet tilbage og så gik alt slag i slag.

Fra svimmelhed til kræft til manglende hørelse

Det var dog ikke helt tilfældigt, at det var de førnævnte specialer, som tiltrak Christian Faber. At være øre-næse-hals-læge er nemlig et tværfagligt speciale, hvor ens differentialdiagnostiske tankegang skal være præsent. Tværfagligheden er efter Christian Fabers opfattelse et af de mest interessante aspekter af specialet:
»Kræft, hjernenerver, gamle med svimmelhed, stemmeproblemer, børn med øreproblemer, allergi. Vi ser det hele,«  fortæller Christian Faber og tilføjer, at sygdommene ligeledes præsenterer sig i alle aldersgrupper, hvilket gør det faglige arbejde varierende og hver patient-approach anderledes end den foregående.

Christian Faber mener også, at det er udfordrende, at en stor del af øre-næse-hals-specialet beror på teknisk snilde. Ikke blot benytter man sig af mange forskellige instrumenter, der er ”patognomoniske” for øre-næste-hals-specialet, men en stor del af instrumenterne har faktisk en hel del år på bagen:
»Jeg synes, det er en stor tilfredsstillelse at kunne bruge instrumenter og teknikker, som andre læger ikke kan bruge, fx skoper og spejl. Derudover bruger vi en række andre hjælpemidler til at lede os frem til den rigtige diagnose: mikroskoper, øretragte, høreprøver, ligevægtsundersøgelser, ultralydscanning og diverse andre undersøgelser,« fortæller Christian Faber og illustrerer dermed, at man skal beherske en lang række teknikker for at begå sig inden for området.

172 i egen praksis

Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra februar 2008, arbejder 172 speciallæger i faget i speciallægepraksis, mens 143 speciallæger er beskæftiget i det offentlige sygehusvæsen. Muligheden for at være selvstændig er en af specialets absolutte fordele – og i disse tider ifølge Christan Faber, også ganske rentabelt rent økonomisk:
»Hvis man er træt af sygehuse er det absolut en mulighed. Til gengæld har man på sygehuse mulighed for at subspecialisere sig, selvom det dog ikke altid er helt let. Det kræver en ihærdig indsats og en vilje til forskning«.
Netop med hensyn til forskning halter øre-næse-hals-specialet efter. Der er en vis forskningsaktivitet på de store sygehuse, men på de perifere sygehuse ser det mindre godt ud:
»De fokuserer mere på produktion end på udvikling. På universitetsafdelingerne er der altid mulighed for at få ideer og hjælp til forskning,« fortæller Faber.
Det er altid muligt at få fat i en øre-næse hals læge inden for kort tid – hele døgnet rundt. Men det betyder dog ikke at øre-næse-hals-læger i vagt arbejder natten lang. Tværtimod beskriver Christian Faber vagtbyrden som forholdsvis let – det er kun sjældent, at man står over for akutte problemstillinger, selvom det dog sker engang imellem.

Christian Faber blev speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme i år 2000. Desuden har han skrevet en ph.d.-afhandling om en ny akustisk metode til niveaubestemmelse af obstruktioner i svælget under søvn (2003)

Du kan læse mere om oto-rhino-laryngologi på:

Foreningen af yngre otologer: http://www.yngreotologer.dk/ 

Dansk selskab for otolaryngologi:  http://www.dsohh.dk/

Dansk rhinologisk selskab: http://www.rhinologiskselskab.dk/

På jagt efter points
I disse tider lider en lang række specialer under lægemangel, men øre-næse-hals-specialet har det anderledes let:
»Der er stor søgning til introstilinger. Mange – specielt kvinder – tiltrækkes af de rolige vagter og mulighed for privatpraksis. Samtidig er der også en vis konkurrence om kursusstillinger – man skal tit ud for at samle points via kurser, undervisning og forskning for at komme til.«
Men når man så endelig har fået sin kursusstilling, skal man også være indstillet på at flytte meget rundt under sin uddannelse.
»Det kan være ret belastende, hvis man har en familie,« mener Christian Faber, men understreger samtidig, at det er besværet værd.

Og så er det i øvrigt ikke alle patienter, der præsenterer sig med kronisk snot og adhærerende ørevoks:
»Det er også snot- og ørevoks-patienter, men alsidigheden, tværfagligheden og muligheden for privatpraksis gør, at jeg ikke ville vælge noget som helst andet i dag,« fastslår han til sidst.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.