- Reklame -

På arbejde med politiet

specialepen-w120.jpg

Flere lægestuderende har gennem tiderne på deres første semestre tænkt, at histologi forekommer at være noget af det mere fantasiforladte. Men man kan komme på bedre tanker – for Peter Juel Thiis Knudsen har histologien en vigtig plads. Han har nemlig været speciallæge i patologisk anatomi og histologi i mere end 20 år. I dag er han speciallæge i retsmedicin. Et nyt selvstændigt speciale.

Mange medicinstuderende er tiltrukket af blå blink.

Det er bare ikke alle, der vælger at følge dem, der sidder på ambulancen.

Nogle er nemlig mere til kriminalsager og politiafspærringer.

Som retsmediciner er Peter Juel Thiis Knudsen en af de læger, der rykker ud i hælene på politiet.

»Jeg havde, uafhængigt af dr. Quincy, fået den opfattelse, at retsmedicin er det mest spændende af alle de medicinske specialer, og det mener jeg faktisk stadig,« fortæller Peter Juel Thiis Knudsen.

{mosimage}Han henviser til den amerikanske tv-serie om Dr. Quincy, der som ”forensic doctor” har været med til at vække den almene interesse for retsmedicin.

Ud over at have fulgt med i den amerikanske tv-serie præsenterer Peter Juel Thiis Knudsen sig selv som en ældre herre på 61 år.

Det kan man nu ikke mærke, når han fortæller om sin spændende og ikke altid nemme vej til retsmedicinen.

Lang vej mod målet
»Da jeg begyndte på studiet, troede jeg, at jeg skulle være praktiserende læge i Svaneke, men så opdagede jeg, hvad praktiserende læger lavede,« siger Peter Juel Thiis Knudsen.

Da han læste medicin i 1970’erne var første del af studierne præget af benhårde naturvidenskabelige fag med store eksaminer.
»Jeg måtte da også forlænge min studietid lidt – første del var så spændende, at jeg ikke ville forhaste mig med den,« fortæller han med et glimt i øjet.

{mosimage}»Da jeg så var blevet læge, var der noget, der hed arbejdsløshed blandt læger, og det, man nu kalder klinisk basisuddannelse, hed B-autorisation og varede to år. Man skulle selv skaffe sig de forskellige ansættelser, og med værnepligt tog det mig seks år, før jeg omsider kunne gå i gang med patologien«.

Patologien var, og er til dels stadig, basis for retsmedicin.

B-autorisationen gav dengang ret til at nedsætte sig i praksis, så den var mere værd end den kliniske basisuddannelse, som vi har i dag.

Fik sparket
Peter Juel Thiis Knudsen opnåede efter fem år i Hjørring og Aalborg sin patologiuddannelse og fik derefter ansættelse på Retsmedicinsk Institut i Århus.

»Der var jeg i fire år, men da jeg havde misforstået formålet med ansættelsen – jeg troede, man skulle være en god retsmediciner, mens formålet var at skrive artikler – fik jeg sparket.«

Derefter tog Peter Juel Thiis Knudsen tilbage til Aalborg, hvor han fik en 1. reservelægestilling, men efter halvandet år returnerede han til en tilsvarende stilling på Århus Kommunehospital frem til 1996.

»Takket være gode chefer i Århus – Ulrik Baandrup – og i Aalborg – Henrik Barlebo – fik jeg tid til at lave al den videnskab, jeg i sin tid ikke fik lavet på Retsmedicinsk Institut,« siger Peter Juel Thiis Knudsen.

Siden da har han været ansat som vicestatsobducent på Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet, SDU, i Odense.
»Stillingen var faktisk et niveau over mine ambitioner, men jeg fik den uden særligt besvær. Siden da har SDU måttet trækkes med mig, så i dag passer jeg biksen med min kollega, når statsobducenten er væk,« siger han.
{mosimage}
Tortur og jura
»Retsmedicin versus Patologi – hvad er egentlig forskellen?«

»En patolog, som kollegerne på OUH, beskæftiger sig med obduktioner – ikke ret mange – og vævsundersøgelser på patienter og materiale fra patienter på sygehusene. De får materiale fra almen praksis og speciallægepraksis, og så forsker de, når de får tid. Retsmedicinere foretager obduktioner på begæring af politiet eller Arbejdsskadestyrelsen. Vi undersøger også levende mennesker på begæring af politiet som for eksempel volds- og voldtægtsofre, og også på begæring af udlændingeservice som for eksempel undersøgelser af asylansøgere, der angiver at have været udsat for tortur,« siger Peter Juel Thiis Knudsen og fortsætter:

»Da det er politiet, der rekvirerer undersøgelserne, er der ganske meget jura. Eftersom det er en universitetsstilling, er forskning en del af jobbet. Det er kun tiden, der mangler.«

”Bag om” sagerne
Peter Juel Thiis Knudsen fremhæver de tre bedste fordele ved specialet:
»For det første er hver dag forskellig. Selv rutinen er forskellig, så man keder sig aldrig.«

»For det andet kommer man ”bag om” sagerne. En trafikulykke er ikke bare en femurfraktur, det er udredning af omstændighederne, mulighederne for forebyggelse og de juridiske aspekter.«

»For det tredje kan man som universitetsfag selv vælge, hvad man vil specialisere sig i, og man støttes fra instituttet på alle måder inden for de økonomiske grænser.«

Københavner af fødsel – nordjyde af overbevisning
Som retsmediciner er man geografisk begrænset til være ansat i en af de tre universitetsbyer.

»Når man er københavner af fødsel, men nordjyde af overbevisning, kan det virke lidt hæmmende,« erkender den 61-årige retsmediciner.

Restmedicin blev i 2008 til et selvstændigt lægeligt speciale. Retsmedicin defineres som en enhed bestående af:

  • retspatologi
  • klinisk retsmedicin
  • retskemi
  • retsgenetik
  • retsantropologi

Retsmedicinsk Institut på SDU er samtidigt statsobducenturet for Fyn og Sønderjylland. Instituttet har intet at gøre med OUH udover et godt naboskab og gensidig kollegial hjælp.
Læs mere på http://www.forensic.dk .

Ellers er der i dag rettet op på, at lønnen i provinsen dengang var elendig, og at uddannelsen ikke var formaliseret. Interessen for retsmedicinen for de unge lægers vedkommende er da også blevet markant gennem de senere år.

»Vi er ved at blive oversvømmet af ansøgere, så der er en risiko for, at der er overproduktion af retsmedicinere om fem til ti år, med mindre der skabes nye arbejdsområder.«

Med de kommende mange nye retsmedicinere håber Peter Juel Thiis Knudsen, at der bliver mere tid til forskning i specialet.
»Der sker hele tiden noget nyt. For eksempel har vi nu som rutine CT-scanning. Det var ikke opfundet, da jeg begyndte.«

»Er det ikke uhyggeligt og morbidt som retsmediciner at skulle foretage en obduktion i forbindelsen med drabssager?«
 »Nej. Man får en professionel indstilling til det. Jeg ville heller ikke specialisere mig i noget andet, hvis jeg havde muligheden i dag,« siger vicestatsobducenten.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.