Arkiv, Specialepennen

Specialepennen: Hjertekirurgi

Posted: 28. december 2008 kl. 01:00   /   by   /   comments (2)

Specialepen-Soren-Bak-w120.jpg
At røre ved patienters hjerter er bogstaveligt talt Søren Baks job. Han er hjertekirurg på Thoraxkirurgisk Afd. T og repræsenterer et hårdt speciale med timelange operationer og krav om høj succesrate. Samtidigt er specialet også et af de mest vitale: Man stopper hjertet i et par timer, opererer og starter så hjertet igen. Det er fysiologi og klinik når det går op i en højere og forhåbentligt bedre enhed.

Anne Marie Jelsig
Sund & Hed

Søren Bak kommer i bedste kirurg-stil en lille smule for sent til interviewet (han biksede med en by-pass-operation) og i løbet af det cirka 15 minutter lange interview er han i konstant bevægelse: »Jeg kunne ikke blive noget andet end kirurg, så enkelt er det,« fortæller Søren Bak, som vidste at han skulle lave noget med hænderne: »Nogle har håndelag, mens andre ikke har.«

Søren Bak tilføjer med et lille smil: »Jeg tror ikke, jeg var blevet en god mediciner. Og så synes jeg i øvrigt også at medicin er lidt kedeligt«..

At det blev netop thoraxkirurgi og ikke et af de andre kirurgiske specialer var en kombination af interesse og strategiske overvejelser: »Jeg prøvede stort set alle kirurgiske specialer inden valget faldt på thoraxkirurgien. Det skyldes dels, at der var mangel på thoraxkirurger på det tidspunkt og dels fordi, jeg synes fysiologien i hjertekirurgien er meget fascinerende.«

Det bli’r i familien
Hjertekirurgi er et lille speciale: faktisk dikterer Sundhedstyrelsens dimensionering at der kun skal uddannes fire hjertekirurger om året – og dermed kun opslås det dobbelte antal introduktionsstillinger. Det betyder, at specialet ikke har et stort behov for at indynde sig hos yngre læger og studerende: »Vi har faktisk eksponering nok i de enkelte vikariater og de stud.med’er, der skriver opgaver. Vi rekrutterer primært inden for egne rækker,«

Fortæller Søren Bak og erkender, at man selvfølgelig også skal give udefra kommende unge læger chancen. Men det er et faktum og de, der vælger thoraxkirurgi som speciale, har ofte meget tidligt sat bådene i vandet.

Det er stadigvæk flest mandlige ansøgere til stillingerne: »Der er da kvinder. Men for at være hjertekirurg, skal man kunne arbejde med en operation i mange, mange timer ligesom man i den klassiske thoraxkirurgi skal være fysisk stærk,« fortæller Søren Bak og fortsætter: »Jeg kunne måske godt forestille mig, at piger tænker på en lidt anden måde, så de ikke føler sig tiltrukket af fysisk hårde specialer.«

Til gengæld håber Søren Bak at vilkårene for barselsorlov er bedre end i hans tid: »I gamle dage var det et problem. Jeg fik selv en efternøler, da jeg var under uddannelse til speciallæge og da jeg bad om de 14 dages barselsorlov, jeg havde ret til, blev jeg spurgt – måske lidt i spøg – om jeg ”ikke skulle være thoraxkirurg?”.«

Mere evidens tak
På thoraxkirugisk afdeling i Odense har man både ph.D.- og medicinstuderende i gang med forskningsprojekter, men traditionen for forskning inden for hjertekirurgen er lille – hvilket Søren Bak undrer sig over: »En by-pass er en af de hyppigste operationer, men der er faktisk ingen store randomiserede studier på områder, fortæller Søren Bak og sukker: »Vi er faktisk ret trætte af, at der ikke er særligt meget videnskabstradition indenfor det, vi laver.«

Men hvor forskningen halter, går den tekniske udvikling frem med stormskridt: »Det går meget stærkt – det kan være svært at følge med. Det bliver spændende, at følge med i, hvad der sker i fremtiden.«

Søren Bak mener, at den store udvikling indenfor hjertekirurgien vil medføre en yderligere adskillelse af den klassiske thoraxkirurgi og hjertekirurgien, således at man som thoraxkirurg under uddannelse tidligere skal melde ud, om man vil gå i den ene eller anden retning.

Når det går galt
Hjertekirurgi er et nervepirrende job, hvor det helst skal gå godt. Men det gør det naturligvis ikke altid: »Man skal vænne sig til, at det kan gå galt,« siger Søren Bak og mener også at de barske omstændigheder påvirker kirurgerne: »Hjertekirurger kan være lidt firkantede. Du står på kanten af dødsriget med patienter – nogle trækker man op og nogle må man slippe. Men det handler måske om at dyrke visse sider af den menneskelige psyke. Man skal ikke være kynisk, men simpelthen lære at håndtere sådanne situationer.«

Ud over ens egen samvittighed presser omverdenen også hjertekirurgerne. Ikke bare oplever thoraxkirugerne penge- og personalemangel, men hver kirurg har sin egen logbog, hvor hans operationer bliver talt op og ens succesrate udregnet. Det kan synes barskt, men det er nu engang nødvendigt, mener Søren Bak: »Jeg synes, det er fair over for patienterne: Det skal jo gå så godt som muligt. Og det er jo også en del af uddannelsen at lære at begå sig i specialet: man skal yde det ypperste og gør man ikke det, må man forsøge at rette det til,« siger Søren Bak.

Til gengæld er der ikke så meget akut arbejde. Det skyldes ikke mindst at ballonudvidelser har udkonkurreret de akutte by-pass operationer.

En tur til grønland
Søren Bak er efter 18 år i specialet meget glad for sit liv og virke. Der er dog en enkelt ting, der nager: »Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at have privat-praksis – hvilket ikke er muligt indenfor hjertekirurgien. På den anden side vil jeg også gerne kæmpe for det offentlige.«

Glæden for hjertekirurgien er dog ikke så stærk, at den afholder Søren Bak fra en gang imellem at rejse langt væk fra de sterile operationsstuer. Han tager nemlig hvert år til Grønland for at arbejde som en slags alment praktiserende læge. Her arbejder han med alt lige fra snotnæser til vanskelige fødsler: »På den måde bibeholder jeg den faglige bredde – og det er bare fantastisk at være deroppe.«

Men til trods for at Søren Bak har tabt en del af sit hjerte til vor nordatlantiske lillebror, så er den fascination for hjertekirurgien, der i sin tid tiltrak Søren Bak, stadigvæk intakt: »Jeg kan stadig undre mig over, at man kan stoppe et hjerte, der har slået siden patienten var et 8 uger gammelt foster. Og så lukker man op for blodet igen og så kører det igen. Det er fysiologi i klinisk praksis når det er bedst!«

Kommenter med Google, Facebook eller Sund & Hed

Comments (2)

Skriv en kommentar

  • 1. februar 2013 kl. 17:38 Tina. G. Holm

    Kære Søren
    Du opererede min far Jørgen Holm torsdag den 31. Januar 2013. Aortaklap og dobbelt bypass. Alt gik efter planen og vi er dig usigeligt taknemmelige håndværk og professionalisme går hånd i hånd her på OUH.
    Vi er dybt taknemlige for at far får en forlængelse af livet, som ikke var muligt uden din ekspertise.
    Godt der findes et sundhedsvæsen som vores og med folk som dig. TAK
    Mvh Tina og min mor Jytte

    Reply
  • 25. april 2017 kl. 21:44 Anonym

    Kære søren
    Du opererede mig d. 23 marts 2017 og jeg vil bare sige tak for rigtig professional behandling både fra dig og de andre der var i operationsstuen. Ikke mindst bagefter hvor du kom op på t3 hvor jeg lå og gav mig rigelig information og et billede af hjertet. Tak fordi du hovedreparede mig og gav mig en chance til
    Tommy henriksen

    Reply
Loading Facebook Comments ...