Newsletter subscribe

Panelet

 

Panelet består af fire faste medlemmer og et wildcard. I hvert nummer af Sund & Hed diskuterer debatpanelet det aktuelle tema, og med deltagerenes forskelligartede baggrunde, kan det tage meget forskellige retninger.

I øjeblikket er panelets fire faste pladser besat af:

Panelet Deltager Wiebke Mohr

Wiebke Mohr

Studie: Folkesundhedsvidenskab, 6. semester
Alder: 26
Wiebke er en travl kvinde med en stor passion for politik.  Hun vil gerne specialisere sig indenfor Health Economics and Management under sin kandidat og helst arbejde indenfor sundhedspolitik senere. I sin fritid holder hun sig politisk opdateret, spiller viola, klaver og synger, ridder, danser salsa og rejser og arbejder som handicaphjælper. Desuden er hun “buddy” i ESN Odense, fast medlem af det Socialdemokratiske Parti i Tyskland. Tidligere har hun også været medlem af Børn & Sundhed, Dansk Flygtningehjælp, Ungdomsorkestret for landet Slesvig-Holsten og flere andre orkestre.
Wiebke har også engageret sig i forskning. Hun har været praktikant hos International Agency for Research on Cancer (WHO) i Lyon, Frankrig (projekter i IARC Monographs og IARC Communications afdelingerne) og Statens Institut for Folkesundhed i København (Kortlægning af sundhedsinterventioner for etniske minoriteter i danske kommuner).

 

Jesper Bossel Holst Christensen

Studie: Medicin, 9. semester
Alder: 25
Jesper er lægestuderende med interesse for politik og psykologi. I sin fritid løber han og går ture.  Han bor sammen med sin kæreste, Mathias, i Odense C. Ved siden af studiet arbejder Jesper som lægesekretær og så er han aktivt medlem af Studerendes Almen Medicinske Selskab og SDU Cykling.
Jesper har også forsket. Han er tidligere prægraduat forskningsårsstuderende på Afdeling for Neurobiologisk Forskning, hvor han studerede Parkinsons sygdom og biomarkører. Desuden skal han i gang med et nyt projekt med Forskningsenheden for Almen Praksis.

 

 

Tobias Opsahl

 Tobias Opsahl

Studie: Psykologi, 6. semester
Alder: 23
Tobias er meget interesseret sundhedspsykologi. Især religiøsitet, spiritualitet og eksistentielle overvejelser, samt hvordan disse knytter sig til fysisk og psykisk helbred og velvære.
Tobias er medlem af PsykoSocial tænketank, Nordisk Netværk for Forskning i Tro og Helbred og Netværk for Eksistentielle Patientindsatser.
Tobias forsker også. Han er assistent på et PhD-projekt om lægers værdier, og han har udsigter til prægraduat omhandlende eksistentielle, religiøse og spirituelle behov, overvejelser og resurser hos indlagte patienter med depression i Danmark.

 

 

Emil HøstrupEmil Schjødt Høstrup

Studie: Idræt og Sundhed, 6. semester
Alder: 23
Emil er interesseret i projektstyring, innovation, friluftsliv, læring og selvudvikling. Han har fra barns ben været spejder, og deraf er en udpræget passion for friluftsliv sprunget. Derudover har han spillet fodbold på mellemhøjt plan. Han har fritidsarbejde i Friluftslageret og arbejder som faglig tutor på Idræt & Sundhed, hvor de går meget op i gruppedynamik og de studerendes udvikling.
Emil er tidligere formand i Fagrådet Idræt & Sundhed, nuværende næstformand, desuden er han medlem af IDA. Aktuelt er Emil praktikant ved Syddansk Sundhedsinnovation på projekt Genoptræn.dk, der har fokus på brugerinddragelse, design og brugerfladeoptimering.

 

 

Skal du være vores næste paneldeltager, eller vil du have wildcardpladsen? Send en kort beskrivelse af dig selv og din motivation (højst 200 ord) til sekretaer@sundoghed.dk!