- Reklame -

medikom.jpgUnderholdningen var i top, da vikarbureauet Medikom holdt nytårsfest.

Dan Skoglund,
stud. med.

Foto: Medikom
Fredag den 16. januar dukkede 170 gallaklædte gæster op til en fortryllende personalefest hos vikarbureauet Medikom.
De stemningsfulde rammer til årets nytårskur og fødselsdagsfest for vagtbureauet blev skabt af Harridslevgaard Slot.
Mystiske Mr. Mox sørgede for magien under velkomstdrinken inden de forventningsfulde gæster indtog vindeltrappen op til den stearinoplyste riddersal.

Under den velsmagende middag blev halvårets medarbejdere kåret. Og denne gang delte hele fem den fornemme pris: Søren Roshave Madsen, Søren Sandager Petersen og Schannie Jespersen blev takket for deres indsats i marken, mens Lone og Sandra fik et skulderklap for deres indsats på vagtpasserpinden. Tillykke til de fem.

Aftenens største bifald tilfaldt De Sorte Spejdere, da de til alles overraskelse pludselig trådte ind i Riddersalen. De sædvanligt veloplagte Anders & Anders underholdt og sundhedssektoren, Medikom og andre i samme boldgade blev ofre for bidende satire. Og selvfølgelig sluttede parret i bedste radiostil af med en omgang tillidsbingo.

Herefter gav spejderne depechen videre til Kjeld Tolstrup, der med suveræn dansemusik sørgede for, at der var gang i dansegulvet fra start til slut.

Inden busserne satte kursen mod Odense, blev julegaverne uddelt. Man kunne enten vælge en sportstaske eller en rygsæk med Medikom-logo.


(Klik på billedet for en større version og evt. beskrivelse. Vent til alle billederne er hentet, før du  klikker!)

{jgxgal folder:=[../../../wp-content/uploads/oldsh/11-1pics/medikomfest/] title:=[Billeder|billeder] cols:=[5]}

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.