- Reklame -

Bekymringen omkring overmedicinering, og det stigende antal af pilleforbrugere, har inspireret mig til at skrive denne artikel. Den forsøger at give et bud på, hvordan man kan kombinere brugen af medicin og psykologisk intervention. Dette skal ses som et alternativ til den ensidige medicinske behandling, og som et supplement til denne.

Simon Moesgaard-Kjeldsen
Stud.psych

Psykologisk medicin er betegnelsen for, at man integrerer psykologisk teori og forståelse ind i en medicinsk udredning og behandling1.  Idéen med den integrative tilgang er naturligvis at forbedre den medicinske behandling, og udbyttet der er forbundet hertil. Op i mod 30 % af de patienter, som går til deres læge for at opnå symptomlindring af et fysisk symptom, har sameksisterende lidelser som f.eks. angst og depression, men også funktionelle somatiske lidelser og misbrug er forbundet hermed1. I mange tilfælde er krop og psyke uadskillige, og således kan fysiske symptomer forårsage psykiske lidelser, men ofte ser man også, at det er den anden vej rundt, således at psykiske lidelser forårsager fysiske symptomer. Som regel går vi til lægen, fordi vi har et fysisk symptom, men så hyppigt som hver tredje gang er symptomerne medicinsk uforklarlige1.

Psykologisk Medicin
Foto: http://www.flickr.com/photos/truthout/

Manglende viden
Forståelsen af de medicinsk uforklarlige symptomer er forholdsvis vag, og i hvilken grad hhv. kroppen og psyken har indflydelse på disse, er fortsat et mysterium. Her nævnes blot et lille udsnit af de medicinsk uforklarlige symptomer, eller funktionelle somatiske lidelser, som de også bliver omtalt: fibromyalgi, kronisk trætheds  syndrom, multipel kemisk sensitivitet og irritabel tarmsyndrom.

Betegnelsen psykologisk medicin er ikke et forsøg på at ændre alle fysiske lidelser til værende psykiske lidelser. Hovedparten af patienter ønsker i virkeligheden at høre, at de har en fysisk lidelse, eftersom psykologisk intervention kan virke stigmatiserende afhængigt af, hvordan lægen håndterer patienten. Patienter kommenterer ofte på måden, hvorpå deres lidelse bliver omtalt.  F.eks. kan udredningen ”det hele er i hovedet” virke frustrerende, og det er et sprogbrug, som kan medføre, at patienter ikke søger yderligere behandling pga. manglende motivation3.

Behandlingstilgang
Man kan integrere psykologisk teori på en række forskellige måder, selvom der er forbundet en økonomisk udfordring hermed. F.eks. kan man lade patienten møde både en læge og en psykiater, eller man kan henvise patienten til psykologisk eller psykiatrisk behandling, såfremt patienten ikke responderer på den medicinske behandling. Man kunne også i højere grad tilbyde psykologisk intervention hos lægen3, således at lægens, psykiaterens og psykologens samarbejde forbedres.

I et studie fandt man, at læger ofte giver udtryk for, at det er vanskeligt at få psykolog- og psykiatribistand3, og dette er nogle vilkår som kan forbedres.

Den integrative tilgang fører til åbenlyse symptomatiske forbedringer, men den er også positivt forbundet med øget livskvalitet, og forbedring af den sociale og arbejdsmæssige funktion1. Tilgangen medfører også, at både patienten og lægen bliver mere tilfredse med behandlingen. Der opstår ikke den samme frustration, fordi patienten opnår hyppigere symptomlindring ved den mere nuancerede og effektive tilgang.

Krav til lægen
Såfremt den psykologiske forståelse skal bringes i spil, stiller det krav til lægens forståelse og behandling af de medicinsk uforklarlige symptomer. Der er et behov for psykologisk kvalitetsevidens2, hvis man ønsker at fremme psykologiens indflydelse og lægens psykologiske evner. Man er nødt til at lade interventionen være patientcentreret, således at patienten føler sig imødekommet af lægen, og at vedkommendes forudsætninger bliver tilgodeset. Slutteligt er man nødt til at anerkende, at det kræver et særligt psykologisk kendskab og nogle særlige færdigheder at behandle funktionelle lidelser og psykiske lidelse, og disse færdigheder kan kun forbedres ved en øget forståelse af de funktionelle somatiske lidelsers patogenese, som kun forskning kan bidrage til.

Referencer
1Kroenke, K. (2002). Integrating psychological care into general medical practice. BMJ, 324(7353), 1536–1537.

2Mayou, R., Carson, A., Sharpe, M. (2004). Psychological Medicine: Obstacles to delivery, Journal of psychosomatic research, 57, 217-218.

3Zonneveld, L., N., van Rood, Y., R., Timman, R., Kooiman, C., G., van´t Spijker, A., Busschbach,  J., J., V. (2012) Effective Group Training for Patients with Unexplained Physical Symptoms: A Randomized Controlled Trial with a Non-Randomized One-Year Follow-up. PloS ONE, 7(8): e42629. doi:10.1371/journal.pone.0042629

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.