- Reklame -

Antibiotikaresistens: Antibiotika betragtes af de fleste mennesker som vidundermidler, og vi har siden opdagelsen for et lille århundrede siden være begejstrede for deres helbredende effekt på vores infektioner. Mange glemmer dog i begejstringen, at de infektioner vi får, ikke forårsages af nogen fast størrelse. Til gengæld forårsages de af bakterier, der i milliarder af år har vænnet sig til evolutionært at skulle tilpasse sig skiftende omstændigheder for at undgå antibiotikas skadelige effekt på dem. Resistens er med andre ord helt naturligt og uundgåeligt, hvis vi ikke bliver skarpere til at kontrollere antibiotikaforbruget.

Professor og Overlæge Hans Jørn Kolmos
Hans Jørn Kolmos, overlæge i mikrobiologi ved OUH og professor ved SDU, forklarer, at hvis forbruget af antibiotika fortsætter i samme spor som nu, vil antibiotikaresistens være en lige så stor trusselmod menneskeheden som naturkatastrofer. Foto: Gitte Karina Henriksen

Gitte Karina Henriksen
Stud.scient/journaliststuderende

Langt de fleste danskere har haft kontakt med antibiotika i løbet af deres liv, og i mange tilfælde for behandling af ikke-livstruende tilstande, der ville kunne bekæmpes af kroppen selv, hvis vi gav den tid og lov til at være syg. Ifølge statistik fra Statens Serum Institut har det samlede forbrug af antibiotika i Danmark endda været stigende igennem de seneste ca. ti år.

Helt enestående
Meget få er dog i stand til at forestille sig, hvor vidtrækkende konsekvenser det kan få, hvis behandlingen med antibiotika fortsætter i sammen omfang, som den har nu. Hans Jørn Kolmos er en af disse få. Han arbejder som overlæge i mikrobiologi ved OUH og professor ved SDU, og har igennem mange år forsket i udviklingen af antibiotikaresistens.

Hans Jørn Kolmos forklarer, at antibiotikaresistensens er en trussel mod menneskeheden på niveau med naturkatastrofer eller global opvarmning – dog med den forskel, at vi ved antibiotikaresistens vil komme, hvis vi ikke gør noget for at modvirke dette.  »Antibiotika er en helt enestående form for medicin, fordi den ikke blot symptombehandler, men gør patienter raske. Den bekæmper selve kilden til infektionen. Nøglen til at undgå antibiotikaresistensen ligger i først og fremmes at skære ned i forbruget og dernæst at målrette behandlingen med antibiotika så specifikt imod den inficerende bakterie, som overhovedet muligt,« siger Hans Jørn Kolmos.

Forfængelighedens fatale følger
Hans Jørn Kolmos er meget optaget af det økologiske samspil mellem de tre hovednicher for antibiotika; primærsektoren hos de praktiserende læger, sekundærsektoren på hospitalerne og fødevareindustrien.

»Det er nemt nok altid at skælde ud på landmændene for deres store forbrug af antibiotika i svinefoder, som selvfølgelig ikke er i orden«, siger Hans Jørn Kolmos.

»Det er blevet en ret at få antibiotika tildelt, men det er en uskik.«

– Hans Jørn Kolmos, overlæge i mikrobiologi ved OUH og professor ved SDU.

Men vi skal også feje for egen dør. Og i dette tilfælde mener han, at det er en god idé først at se på, hvordan vi selv opfører os i omgangen med antibiotika.

»Man kan for eksempel gå til lægen og argumentere for, at man skal i behandling imod bumser, og dette er en behandling, der foregår med antibiotika. Vi må spørge os selv, om den slags virkelig er nødvendig i det personlige perspektiv, når det er med til at skubbe i den forkerte retning i det store økologiske perspektiv. Det er blevet en ret at få antibiotika tildelt, men det er en uskik.«

Tålmodighed og tryghed
Men hvordan forener man det personlige med det økologiske perspektiv? Hans Jørn Kolmos fortæller, at man i England har kørt med en forsøgsordning, hvor patienter med infektionssygdomme får en recept med hjem fra lægen, der først kan indløses efter 1-2 døgn. På den måde bliver patienterne tvunget til at vente og se tiden an, inden de begynder på antibiotikakuren samtidig med, at det er under kontrollerede forhold, hvor de altid kan ringe til lægen, hvis de får det værre.

»Den fremdaterede recept er et sikkerhedsnet under patienten. De fleste vil i løbet af ventetiden føle en bedring, og dermed måske undgå at skulle tage antibiotika mod infektionen. Det er den slags tålmodighed, vi skal til at vænne os til at arbejde med igen ved de fleste ikke-livstruende infektionssygdomme,« slutter Hans Jørn Kolmos.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.