
Tillykke til Dr. Lydum fra Sund & Hed. Med sin gemytlige personlighed bestående af lige dele overskud og skæve påfund, er han en sjælden art på et studie som medicin.
Skrevet om Rasmus til Sund & Hed:
Rasmus har en SDU-mail, der lyder raped08, selvom det måske kunne lyde lidt sært klingende, er han alt andet end netop det! Da jeg på 3. semester besluttede mig for at være en del af en studenterorganistation og valgte SATS (Studerendes Anæstesiologiske og Traumatologiske Selskab) tog han mig hurtigt under sine erfarne vinger!
Hvad Philoctetes var for Herkules, hvad Obi-Wann Kenobi var for Anakin Skywalker, sådan har Rasmus Lydum været for mig! Som ikke indfødt Odenseaner lærte han mig hurtigt vigtigheden af en god fynsk omgangstone og interaktion med den fynske folkemasse. Med sit udadvendte og behagelige gemyt har han altid formået at gøre mennesker omkring ham i godt humør! dette værende i studiemæssigt regi, men BESTEMT også i forbindelse med festlige lejligheder, hvor han tit imponerer med sine uortodokse påfund!
Samtidig formår han at lære fra sig af den tilsyneladende uanede mængde viden han har tilegnet sig i sit liv som studerende på SDU. Dette beviser bare over for mig, at en rigtig studerende indeholder en dualisme, der tilsammen danner en rigtig, rigtig god og pålidelig helhed!
Hvad siger du til kåringen?
Jeg må jo give vedkommende ret i det der står, men det er meget velformuleret. Jeg er meget beæret over kåringen. Jeg havde ikke umiddelbart troet, at jeg ville blive kåret.
Beskriv et godt studiemiljø:
Uhauhauha. Det er vigtigt med en afslappet tone, og en humoristisk tilgang når man er i sådan et alvorligt fag som medicin. Ellers har jeg ikke tænkt så meget over det.
Hvad har du lagt vægt på i din studietid?:
Jeg har lagt meget vægt på det sociale, som det fremgår i nomineringen. Jeg er i grunden et meget socialt menneske, som får en masse ud af at se folk (specielt unge damer, haha). Jeg synes det er sjovt at høre andres tanker, specielt hvis de er lidt aparte. Det er muligt, at jeg selv ikke er heeelt konventionel i min tankegang.
Du har snakket meget om, at du gerne vil være side 9 mand i Sund & Hed:
Jeg vil utroligt gerne være berømt. Fx. som den første side 9 mand i Sund & Hed. Jeg vil gerne huskes i fremtidige generationer. Enten som halvnøgen studerende i Sund & Hed eller opfinde en brilliant behandling, som skal hedde noget med Lydum. Der er ikke noget ved at være med i reality tv mere, der er alt for meget af det.