- Reklame -

Det kan vitterligt kun gå galt!

Jeg har prøvet at sætte mig ind i reglerne for jeres, min og såmænd også SKAT og SU-styrelsens skyld – og med stor beklagelse må jeg tilstå, at får man SU og tjener en del penge ved siden af, er der overhængende fare for, at man kommer til at tilbagebetale den ellers så elskede SU på et tidspunkt i sit liv, hvor den allerede er brugt.

Af Carla Kruse
Chefredaktør

Dette indslag kan muligvis klæde os studerende bedre på til at deale med den virkelige voksenverden, som i det store hele drejer sig om at give en masse penge til det offentlige for at modtage en del penge, eller ydelser som gengæld. Et velfærdssytem som dette, har enormt mange fordele, men også et par ulemper, for eksempel, at man som studerende betaler høj skat (ca. 38%) og kan komme ud for, at man skal tilbagebetale sin SU, hvis man tjener for meget. Man kan dog minimere risikoen for, at dette sker, ved at sætte sig ind i reglerne vedrørende SU og egenindkomst.

Hjæææælp…!!!

Der er som udgangspunkt meget lidt hjælp at hente, hvis du som studerende har brug for råd og vejledning til dine SU- eller skatteforhold. SU-styrelsen tager meget nødigt telefonen, de har, som nok en af de eneste offentlige instanser, nægtet at bruge en ”ventemelodi”, hvorfor man blot bliver kastet af linien, hvis de har travlt.

Hvis man endelig – once in a blue moon-, skulle komme igennem, vil de helst ikke svare på spørgsmål, som udgangspunkt, er det først deres problem, når du som studerende står og skal betale en enorm sum penge tilbage, fordi du ikke forstod at bruge deres hjemmeside. Dertil mener der, at man skal kontakte sit universitet, DSB eller SKAT, hvis man har spørgsmål angående livet, SU, kørsel, SKAT, fribeløb – you name it, det bliver ALDRIG SU-styrelsens ansvar.

Du kan prøve at kontakte SU-kontoret på din uddannelsesinstitution, dog skal du være forberedt på, at hvis du læser indenad, har adgang til præcis samme information, som de har. Da mange, alt alt for mange, får problemer med deres SU, vil man helst ikke give et konkret svar – tænk, hvis det skulle være forkert. Så til spørgsmål som:” Skal jeg trække A-bidrag fra min indtjening” kan man forvente et svar, der lyder:” Sådan vil jeg tolke det”. Til gengæld tager de telefonen og er utroligt venlige.

Selvom de intet har med SU at gøre, er din bedste chance SKAT. Efter at have snakket med en håndfuld skattemedarbejdere (for at være sikker på, informationen til denne artikel), blev det klart, at de som udgangspunkt ikke ved en rygende fis om SU, men at nok studerende ringer fortvivlede til dem (da SU-styrelsen helst undgår kontakt til folk med spørgsmål til deres SU), til at de kan opsnappe, hvilke problemer studerende generelt har og hvilke tal, der derfor er vigtige i forbindelse med indtjening og SU.

SU
Statens Uddannelsesstøtte er en overfør-selsindkomst, som studerende i Danmark over 18 år, der er meldt ind på en videregående eller gymnasial uddannelse modtager. Man indførte SU’en i de glade 70’ere for at give studerende mere tid til at studere (eller gå på café) og dermed sikre mere lighed i uddannelsessytemet. SU’en på de videregående uddannelser betegnes voksen-SU og bliver max udbebetalt i hele ens nomerede studietid  samt et ekstra år (hver måned udgør et ”klip”).

Fribeløbet
Som studerende er der fastsat et beløb, som man maksimalt må tjene per måned ved siden af sin SU, dette beløb betegnes (af de fleste) ”fribeløbet”. Man kan på SU-styrelsens hjemmeside se, hvor stort ens fribeløb er. Hvis man er studerende på en videregående uddannelse, ikke har erhvevspraktik og ingen børn har man et fribeløb på 9043 kr. per måned svarende til 108.516 kroner pr år (tjek dit fribeløb på: http://www.su.dk/SU/betingelser/maadutjene/fribeloeb/Sider/satser.aspx).

Egenindkomst
Egenindkomst er den personlige indkomst, som i et givet år er skattepligtig. Det vil sige personlig indkomst, aktieindkomst med mere. Din egenindkomst bliver udregnet af SU-styrelsen baseret på oplysinger, de får fra SKAT. Det er derfor vigtigt, at man som studerende, har styr på sine investeringer og gør sig tanker om, hvilke aktieafkast eller indlånsranter, man mulgivis kan forvente at modtage i det kommende år, da dette indgår i egenindkomsten. Dertil er det vigtigt, at man tager højde for legater, man eventuelt modtager i årets løb, da skattepligtige legater indgår i ens egenindkomst. Et skattepligtigt legat, givet af en generøs virksomhed eller organisation, kan derfor gå hen at blive en dyr fornøjelse.

Måske det allervigtigste man skal gøre sig klart som studerende på SU, er at feriepenge optjent i det pågældende år,skal medregnes i ens egenindkomst i året, hvor de er optjent. Det vil sige, at feriepenge, som optjenes i 2013 beskattes i 2013 og derfor indgår som en del af egenindkomsten. Der er dog få ting, som kan trækkes fra din egenindkomst: Arbejdsmarkedsbidrag på 8%, kilometerpenge samt SU-lån.

Fribeløb og egenindkomst
Lad os overskuelige gøre forholdet mellem fribeløb og egenindkomst med et eksempel.

Hvis man er studerende, uden gæld, der ingen børn eller handicaps har, som ikke er i praktik, eller på orlov og som stadig har mange SU-klip tilbage, så har man, højst sandsynligt, et fribeløb på 108.516 kr. årligt (9043 kr. pr. måned). Det er så opgaven at få egenindkomsten til ikke at overstige dette beløb. Lad os sige, at man tjekker sin egenindkomst hvert kvartal, og sørger for, at ens egenindkomst brutto, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag ikke overstiger ens fribeløb pr. kvartal (dvs. 3 x 9043) dvs. 27.129 kr. En mulig brutto indkomst pr. kvartal kunne se således ud for student A:
Arbejde xx (kunne for eksempel være FADL-vagter): 9000 kr. (svarende til 3000 brutto pr. måned),  arbjede zz (kunne være undervisning): 6000 kr. (svarende til 2000 kr. pr. måned),  renteindtægt (fra fx opsparing) 100 kr.

Det vil sige, at der i alt har været en egenindkomst på 15100 kr. Herfra skal der trækkes 8%, hvilket giver 13892 kr.
Student A er altså home-free i dette kvartal, vedkommende må tjene 27.129 kr. og når kun næsten op på 14.000 kr. – Skønt.

Nu sker der det, at student A modtager et legat på 20.000 kr., da vedkommende for eksempel har forsket tidligere og nu skal på konference med sine resultater. Student A ved at, indtjeningsmulighederne vil stige og vælger derfor at framelde sin SU.

I Sund & Hed vil vi gerne høre, hvis du har haft problemer med SU og dit fribeløb.

  • Føler du dig rådgivet forkert af SU-kontoret?
  • Er der regler, som er gældende som ikke er beskrevet i overstående artikel?

Så del din historie på vores Facebookside “Sund & Hed”, skriv en kommentar herunder eller send din historie på e-mail til sundoghed@sundoghed.dk

Framelding af SU
Man kan som studerende, før d. 15. i hver måned, framelde sin SU. Når man framelder sin SU, gemmes ens ”klip” (modsat scenariet, hvor man istedet tilbagebetaler sin SU, hvor klippene går tabt), og man øger sit fribeløb for den pågældende måned til det SU-styrelsen kalder ”mellemste fribeløb” (måneder, hvor du er indskrevet som studerende, men har valgt SU fra), hvilket er på 18.278 kr. Her skal man huske, at man i forvejen jo havde et fribeløb på 9043 kr., hvilket vil sige, at man reelt kun må tjene 9235 kr. mere pr måned (18.278 kr. – 9043 kr).  Det vil sige, at for hver måned, hvor man fravælger sin SU, øges ens fribeløb med 9235 kr. Altså, hvis man er over 20 år og udeboende, siger man ”nej tak” til 5753 kr. (gratis SU penge), for så selv at må tjene 9235 kr. mere brutto. Man skal ikke være økonom for at se, hvad dette gør ved ens reelle timeløn.

Lad os tage student A som et eksempel.
Vedkommende vælger SU fra i en måned, da der har været meget arbejde, som ”A” elsker. Normalt får A 180 kr. i timen brutto (en pæn studenterløn). Student A har i denne måned arbejdet 80 timer (ca. 20 timer om ugen) ved siden af sit studie, og har derfor en bruttoløn på 14.400 kr. (altså et godt stykke over de 9043 kr. – også selvom man trækker 8% fra i A-bidrag). A fravælger derfor SU, svarende til 5753 kr. Det vil sige, hvor han kunne have arbejdet 50 timer denne måned og have modtaget en bruttoløn på 9000 kr. samt SU på 5753 kr. brutto (ialt 14.753 kr. ),så har han nu arbejdet 80 timer og fået 14.400 kr. brutto.

Ferier
Som studerende, har man mange meget lange ferier, fx. Sommerferien, hvor man skriger på at prøve arbejdsmarkedet af. Dog skal man være opmærksom på, at tre måneders arbejde, hvor man er fuldtidsansat og modtager en brutto løn på ca. 25.000 kr. (75.000 kr i alt), samt et fritidsjob ved siden af studiet, hvor man for eksempel tjener 4000 kr. brutto pr. måned (48.000 kr. per år) ved siden af sin SU, gør, at man når langt over det ”normale” fribeløb (75.000 kr. + 48.000 kr. = 123.000 kr.) , hvilket betyder, at man bliver nødsaget til at melde SU fra.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.