- Reklame -

Lily Sarkisian

En gang i mellem kan jeg sidde og dagdrømme (som så mange andre, når eksamen nærmer sig), og pludselig kan de mest komplicerede ting virke så latterligt ligetil.  Åndssvage skænderier om toiletbrættets placering (skal det være oppe? Skal det være den nede? Hvorfor ER det der overhovedet?), komplet overfortolkning af kærestens sætning ”Er du sikker på at du ikke skal have mere tøj på?” bliver i vores ører til enten 1: ”Jeg synes, at du går klædt som en luder!” eller 2: ”Jeg tror ikke, at du er i stand til at bedømme vejret, selvom du er 24 år og halvvejs læge!” eller hvorfor man mon vælger at blive hos sin kæreste selvom han/hun behandles dårligt af denne. Dette fænomen eller opførsel minder mig om en anden situation:

Jeg sad til frokost for noget tid siden med en gammel ”bekendt” og halvvejs igennem maden gik det op for mig, at min ”veninde” var en komplet idiot. Måske en tand for groft, men ikke desto mindre sandt!

Vi starter ud med det sædvanlige ”Hold da op, det er lang tid siden”, bla bla bla, og fortsætter med ”Har du hørt, at Mie har bollet Jeppe? Ja, hun har altid været så løs på tråden!” til at hun fortæller mig om sin sidste date med en mandlig medstuderende. De har været afsted et par gange før og har egentlig hygget sig rigtig meget hver gang; ingen akavet stilhed, han betaler for dem begge alle gange og følger hende hjem hver gang, er ikke for ivrig med, at de skal i seng sammen og er en gentleman helt vejen igennem. Men så brokker hun sig fandme over, at han betalte med kontanter, havde for lyse bukser på og han rømmede sig liiiidt for mange gange – selvom han egentlig besidder alle kvaliteter, hun søger hos en mand.

Jeg sad gang på gang og prøvede at overbevise hende om, at hun måske skulle fokusere på lidt vigtigere ting end nuancen  af hans bukser, eller at manden måske ikke

brugte sit dankort unødigt – men ak; hun nægtede, at det var ligegyldige påstande, men påstod hårdnakket, at det var grundlag nok til ikke at se ham igen!

Vi fortsætter med at spise tavst, og der går nogle minutter, før hun vover på at sige noget. Og som for at prøve at forarge mig mere, fortæller hun mig, at det nok er fordi, hun er lidt småforelsket i Johannes fra jura-studiet, der godt nok har en kæreste, som han har været sammen med i lang tid, men åbenbart har været i seng med min ”veninde”  og haft et reelt forhold med hende sideløbende.

Først er jeg fuldkommen målløs, men får taget mig sammen til at spørge hende om hun har haft kendskab til forholdet med hans første ”rigtige” kæreste, og hun piver et svagt ”ja”. Jeg spørger hende, hvorfor hun i alverden vil bruge sin tid på sådan en idiot, der tydeligvis ikke kan finde ud af monogame forhold, og hun kan ikke komme med andet end ”jamen han er virkelig sød når vi er sammen! Og han har altså lovet mig, at han går fra hende, men det er bare svært lige nu, fordi han ikke har råd til at flytte ud fra deres fælles lejlighed, og der er vist heller ikke rigtig noget ledigt på boligmarkedet” osv.

Hvad fanden er der sket  med os kvinder?
Er vi blevet fuldstændige ligeglade med, hvordan fyrerne behandler os? Og når vi endelig finder os en sød én, der gør alt det, vi vil ha’ – så er hans bukser for lyse?

NEWSFLASH: Kvinder elsker røvhuller! Det kan vel virkelig ikke komme bag på nogen. Vi elsker drama, små skænderier til at sætte gang i det hele og at lade småting irritere os for nemt. Vi trives bedst med kaos og rod åbenbart. Hvis fyren virker uinteresseret, generelt ligeglad med dit velbefindende og behandler dig som lort, så manipulerer

han dig til at tro, at han reelt holder af dig og vil dig mere end bare i sengen! Honey, he ain’t worth your time! Det kan umuligt komme bag på nogen, men hvorfor vælger vi så idioterne frem for de gode? Fordi vi dybest set er masochistiske? Eller fordi vi faktisk godt kan lide, at det hele ikke bare kører, som det skal. For hvad fanden skulle vi så klynke til vores veninder om? Og hvis vi endelig har fundet os en god fyr, så skal vi nok finde på noget at brokke os.

Hvorfor er vi så dumme? Ja, det er vel direkte dumt at opføre på sådan en måde! Man bliver aldrig kærester med idioten eller ender med at ødelægge sit forhold til den gode fyr, fordi man bitcher over ligegyldigt pjat.

Har vi fundet kærligheden, brokker vi os over at det ikke er godt nok  – og mangler vi den, brokker vi os over at det er det andet køn, den er helt gal med, for ”Jeg vil jo ikke andet end bare at elske og elskes tilbage!”
… Bulls**t.

Kvinder, tag jer sammen! Hvis i kræver respekt og forståelse fra en mand, så gør de nok det samme fra jer! Og stop med at brokke jer over, at ordentlige mænd ikke findes, når I ikke værdsætter dem!
Og med det sagt, er der så ikke nogen, der kan bede fyren med skægget og røde velourbukser om at dæmpe sig i læsesalen?

Lily Sarkisian
Stud.med. på SUND

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.