- Reklame -

Er du en af dem, der leger med tanken om at læse i udlandet? Læs her et interview med Sara Al, der udskiftede den danske kulde med Californisk solskin, og hør hvordan hun bar sig ad med at arrangere sit ophold.  

Tekst af Andreas Kirknæs Færk, Faglig Skribent

Jeg mødtes med Sara Al, som under bacheloren på psykologistudiet, selv arrangerede et halvt års studieophold til University of California Los Angeles (UCLA) med EDU (privatorganisation som tilbyder udenlandske studieophold). På trods af en travl hverdag på Afdelingen for Traume- og Torturoverlevere ved Psykiatrien i Region Syddanmark, hvor hun i øjeblikket er i praktik, var Sara venlig nok til mødes og dele ud af sine erfaringer over en kop kaffe.

 

Hvordan fik du rejsen arrangeret?

Jeg kan huske, at EDU havde sat en annonce op om et infomøde, der handlede om udveksling i udlandet. Jeg kom aldrig til et af deres møder, men begyndte alligevel at undersøge EDU nærmere. Helt i starten var jeg bare interesseret i, hvornår det ville kunne lade sig gøre. Jeg vidste det ville blive svært, siden min årgang kun er anden årgang nogensinde på psykologistudiet, og ingen af dem på årgangen før os havde været på udveksling. Så jeg var hurtig om at skrive til instituttet og spørge dem, hvornår det ville være bedst at rejse. De svarede, at de ikke havde så meget erfaring med det, men at de kunne forestille sig at det ville være nemmest at gøre det på et semester, hvor der var ikke-psykologiske valgfag. Man skal nemlig tænke på, at hvis man skal til udlandet, skal man også få ens institut til at godkende de fag man tager derovre. Det kræver meget arbejde, fordi man skal sætte sig ind i de forskellige universiteters studieguides og få dem tilsendt. Det var blandt andet derfor jeg gjorde det gennem EDU. Jeg indså, at hvis det skulle være 100 procent selvarrangeret, ville det kræve ekstremt meget arbejde og nærmest være umuligt. Derfor skrev jeg til dem, forklarede at psykologistudiet var meget nyt, og spurgte dem, hvor man kunne finde de forskellige studieguides osv. De var meget behjælpelige og satte mig hurtigt i kontakt med deres repræsentant for UCLA, som hjalp mig gennem hele processen.

 

Koster det ikke mange penge at tage derover? Hvordan fik du råd til det?

Jo, det koster mange penge. Men de penge SDU ville have brugt på at uddanne en i Danmark, får man jo med. De penge, plus mit udlandsstipendium, svarede til hvad det kostede at gå på UCLA. Jeg var så heldig nok til også at få tre legater, hvilket i bakspejlet nok hjalp meget. Men jeg kender også mange, der er taget derover uden legater, og de lavede lige så meget som mig.

 

Hvordan er undervisningen derovre?

Jeg syntes undervisningen var rigtig god. Forelæserne var sindssygt dygtige på UCLA. Jeg kunne virkelig mærke, at det var et niveau højere, end det jeg var vant til. Ikke fordi undervisningen ikke er god her i Danmark, men derovre var det jo bare de bedste af de bedste inden for de forskellige områder. Det var virkelig fedt.

 

Hvad har du personligt fået ud af at rejse?

Jeg har oplevet et helt nyt undervisningssystem. Det føler jeg har hjulpet meget i forhold til at lære mig nye teknikker til, hvordan man læser til eksamen, og hvordan man forbereder sig. Så fagligt føler jeg, at jeg har lært meget. Personligt føler jeg også, at det at rejse ud uden at kende nogen og starte på et helt nyt universitet med en hel ny kultur, har gjort at jeg er blevet meget mere åben.

 

Har du nogle råd til dem, der overvejer at læse i udlandet?

At man bare skal komme i gang med det. Hvis man har en drøm om at tage til et universitet i et andet land, så skal man bare gøre det og ikke lade tvivlen komme sig til gode. Der var tidspunkter, hvor jeg selv var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle tage af sted. Det havde mest med økonomi at gøre. Jeg troede, det ville blive for dyrt. Men en af mine veninder, som endte med selv at rejse til San Diego, sagde at jeg bare skulle se at få det gjort. Hun tvang mig faktisk lidt til det. Det er jeg virkelig glad for, at hun gjorde. Da jeg først kom i gang, var det slet ikke så meget arbejde, som jeg havde regnet med. Og når man så får svaret om, at man er kommet ind og står der, efter to måneders arbejde. Den følelse. Det er det hele værd.

Læs mere om EDU på: http://edu-danmark.dk/

Tekst af Andreas Kirknæs Færk, Faglig Skribent

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.