Ny undersøgelse viser, at danske virksomheder foretrækker erhvervserfaring frem for gode karakterer, når der skal ansættes nyuddannede akademikere. Men hvordan får man erfaring, hvis det ikke er til at lande et relevant studiejob?

Jeg vil gerne igen takke for din ansøgning til stillingen som studentermedhjælper ved [UDELADT]. Vi fik et stort antal ansøgninger med meget stærke kompetencer, så jeg må med beklagelse meddele, at vi i denne omgang har valgt en anden til jobbet.

Sådan lød det, da jeg for et par måneder siden, som så mange andre studerende, ikke fik det studiejob jeg gik og drømte om. Selvom det naturligvis aldrig er sjovt at få afslag, syntes jeg dog, at jeg fik håndteret det fornuftigt. Det er da ikke for ingenting jeg læser psykologi, og det tog da heller ikke lang tid at overbevise mig selv om, at det var et værre lortejob. Og at det i virkeligheden ikke var mine, men arbejdsgiverens kompetencer der var mangelfulde.

Det lyder måske som en benægtelse, og det var det nok også.

Sandheden er formegentlig at mit CV, som ellers er prydet af titler som ”telefonsælger” og ”forlystelsesmedarbejder i Tivoli”, ganske enkelt ikke kunne måle sig med de andre ansøgere. Netop derfor indså jeg også, at det måske var på tide at søge frivilligt arbejde, hvis jeg skulle gøre forhåbning om at få et relevant studiejob.

Men er det nødvendigt at tage et job som frivillig eller have studiejob? Skulle man ikke hellere fokusere på at dygtiggøre sig og få høje karakterer?

Et spækket CV eller gode karakterer?

I en ny rekrutteringsanalyse foretaget af Konsulenthuset Ballisager, blev 754 danske virksomheder spurgt til, hvad de vægter højest, når der skal ansættes nyuddannede akademikere.

Undersøgelsen viste, at hele 73 procent af de adspurgte arbejdsgivere foretrækker, at den nyuddannede har haft erhvervsarbejde ved siden af studiet. Kun seks procent foretrak de gode karakterer.

Når man som studerende hører disse tal, kan man fristes til at drage den konklusion, at man burde fokusere hovedparten af sin energi på at udbygge CV’et. Det er imidlertid en dårlig idé, hvis man skal tro på uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, som i en artikel til business.dk udtalte at »man er nødt til at have en kombination af både gode karakterer og erhvervserfaring, og man er nødt til at lægge sig i selen«.

Altså skal man både arbejde og følge med i undervisningen, hvis man vil øge sine chancer for i fremtiden at få et fast arbejde.

Definitionen af et fuldtidsstudium er 42 timer om ugen. Og lad os antage at studiejob, eller frivilligt arbejde, er cirka 10 timer om ugen. Det vil betyde at du, kære studerende, blot skal afsætte 52 timer om ugen for både at behage regeringen og din fremtidige arbejdsgiver.

Hvis du ikke umiddelbart er begejstret over dette tal, vil du måske finde det beroligende at høre, at du som studerende på SUND, slet ikke bruger 42 timer om ugen på dit studie. Ifølge SDU’s nye studiemiljøundersøgelse bruger de indskrevne heltidsstuderende på SUND nemlig kun 31,6 timer om ugen på studiet. Til sammenligning topper det tekniske fakultet med 35,9 timer om ugen, og nederst finder man humaniora med 22,6 timer om ugen. Selvsamme rapport konkluderer, at »Stressniveauet viser en tendens til at stige ved timetal over 40 timer om ugen.« Rapporten fortsætter: »Når den ugentlige studieaktivitet og udvalgte trivselsfaktorer sammenlignes, er den overordnede tendens, at en studieaktivitet på over 50 timer om ugen har en negativ effekt på både faglige fællesskaber, sociale fællesskaber, overvejelser om at stoppe, samt ensomhed.«

Er frivilligt arbejde en god idé?

Fra nu af hedder mantraet, at venner er for kontanthjælpsmodtagere, og søvn for folk der læser humaniora. Men det er ikke altid muligt at få studiejob, bare fordi man gerne vil have det. Netop derfor giver det da også mening at søge job som frivillig, men så opstår problematikken; For hvis du fra arbejdsmarkedets side får fortalt, at erfaring er et krav, og du samtidig ikke kan få et studiejob, hvordan giver det så mening at kalde dit forsøg på at få den erfaring for “frivillig”?Hele idéen bag frivilligt arbejde er vel netop, at man gør det af lyst og ikke af nød.

Det er naturligvis ikke alle, der arbejder frivilligt udelukkende for at score et fedt studiejob i fremtiden eller opgradere deres CV. Mange gør det, fordi de har lyst til at hjælpe andre mennesker og gerne vil udvikle deres kompetencer. Ifølge foreningskonsulent hos Frivilligcenter Odense, Stina Smidt, er det også udviklingen og lysten, ikke kun CV’et, man skal tænke på, hvis man overvejer at tage frivilligt arbejde:

»Hvis man udelukkende tænker på at styrke sit CV, er det ikke nødvendigvis en god idé. Man skal selvfølgelig have lyst til at møde nye mennesker, indgå i relationer og gøre en indsats indenfor det pågældende område. Hvis man skal indgå i en tæt relation til en sårbar person, f. eks. som voksenven eller mentor, er det vigtigt, at man gør sig klart, at opgaven kræver stabilitet og kontinuitet.«

Tag det helt roligt!

Det er nemt at hidse sig op over virkelighedsfjerne politiske definitioner af fuldtidsstudier og et arbejdsmarked der ”bare vil have det hele”. Men kun hvis man leger med på legen. Ifølge vejleder ved SDU erhverv Jørgen Dahl Toldsted skal man passe på ikke at lægge for meget i statistiske rekrutteringsanalyser:

»Nu er jeg selv gammel statistiker. Man skal passe på med at overtolke statistik. Man skal finde ud af, hvilket type job man selv vil have, hvad er det for et arbejdsmarked man gerne vil ud på, og hvad man selv er for en type studerende. Man skal ikke pinedødt presse sig selv til at skulle have et studiejob, hvis man i virkeligheden tænker, at det fungerer bedst for både ens studie og videre karriere, at man fokuserer på sine karakterer og lærer noget i sine fag.«