- Reklame -

Fusk med forskningsresultater er særdeles alvorligt – og fusk med sundhedsvidenskabelige forskningsresultater kan have store menneskelige konsekvenser.

En skandalesag fra det hæderkronede Karolinska Institutet i Sverige har netop givet genlyd over det meste af verden og har senest resulteret i, at rektor på Karolinska er fratrådt sin stilling. Også lederen af Nobel-komitéen, der var med til at ansætte den skandaleramte kirurg, som sagen handler om, er trådt tilbage fra sin post.

Hovedpersonen er stjernelægen Pablo Macchiarini (PM), der i 2010 blev vistiting professor på Karolinska. I perioden 2011-2014 foretog han en række operationer, hvor kunstige luftrør dækket med patientens egne stamceller blev indopereret i patienten. Det blev udråbt som vejen til en fantastisk fremtid, hvor menneskelige reservedele kunne masseproduceres i laboratoriet. Resultaterne blev publiceret i det velansete tidsskrift The Lancet. Historien meldte dog ikke noget om, at 6 ud af 8 patienter var døde.

I 2014 anmeldte fire kolleger PM til Karolinskas rektor for at have forvansket resultaterne i seks videnskabelige artikler. Og en belgisk forsker anmeldte PMs artikel i The Lancet for fusk. I marts 2015 frikendtes PM for forskningsfusk af ledelsen på Karolinska. I april samme år politianmeldtes PM, da der ikke var udført kliniske afprøvninger forud for operationerne. I august frikendte Karolinska igen PM, da de mente, at han slet ikke havde forsket – blot behandlet en patient – og derfor ikke kunne have begået forskningsfusk.

Først da svensk TV i januar i år viser første del af en dokumentarserie på tre, bliver det klart for Karolinskas rektor, at der er noget, der er helt galt. Skandalen ruller og får store konsekvenser på Karolinska Institutet, hvor rektor erkender sine fejlslutninger i sagen og træder tilbage. Hvad sagen får af konsekvenser for PM er lig nu uafklaret.

Håndtering af anklager om fusk

Et interessant spørgsmål er, hvorfor ledelsen var så modvillig i forhold til at få øjnene op for den forskningsfusk, som op til flere kolleger havde gjort opmærksom på? Hvor langt skal man som ledelse gå for at beskytte eller holde hånden over sine medarbejdere?

Der har i USA været sager, hvor universiteter tilsyneladende længe har holdt hånden over stjernemedarbejdere anklaget for forskningsfusk. Det kan der være forklaringer på, som kan findes i forhold som image, prestige og økonomi, hvor netop en højt estimeret stjerneforsker styrker universitetets image og øger tilgangen af eksterne bevillinger.

Et dansk eksempel på det samme er den velkendte Penkowa-sag, hvis forskellige udløbere har været behandlet både i Udvalget for Videnskabelig Uredelighed og ved de danske domstole. Også her gik der en årrække, før der fra det ansvarlige universitet blev taget ordentligt fat i problemstillingerne.

Hvor rystende sagen fra Stockholm end er, stiller den dog vigtige spørgsmål til, hvordan vi sikrer kontrol af forskningsresultater og til, hvordan vi reagerer, når der dukker anklager om forskningsfusk op. Og først og fremmest hvordan vi sikrer en god forskningskultur. Vejen frem her er total åbenhed om forskningsresultater, deling af data, gensidig kvalitetskontrol, omhyggelige protokoller osv. Det er altså i allerhøjeste grad et spørgsmål om den forskningskultur, som findes i den enkelte forskningsgruppe. Udelukker man ubelejlige forsøgsresultater, som ikke passer med hypotesen? Er dokumentationen 100 % i orden? Er det rigtigt, at forskningshypotesen blev formuleret før forsøget, og ikke bagefter, når man kendte resultatet? Der er rigtig mange steder, hvor det helt centrale er de moralske og etiske fordringer, som virkeliggøres i den enkelte forskningsgruppe.

For nylig er Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed blevet kulegravet i et udvalg, hvor SDUs tidligere rektor, Jens Oddershede var formand, og hvor vores institutleder for Klinisk Institut, professor Kirsten Ohm Kyvik var medlem. Det har ført til en række anbefalinger, som forhåbentlig vil føre til et videnskabstilsyn, som vil bidrage til at færre vil snyde.

Uredelighed og snyd med forskning på SDU

På SDU har vi heldigvis ganske få sager om forskningsfusk (videnskabelig uredelighed). De sidste 15 år har der været under 10 sager, som er blevet taget op, og hvor blot et par af sagerne har givet anledning til en løftet pegefinger.

En nyere Gallupundersøgelse viste, at 9 ud af 10 danskere har tillid til den danske forskning. Det skal vi værne om ved at sikre vores forsknings redelighed og ordentlighed. Det er derfor vigtigt, at vi styrker en kultur, der respekterer god videnskabelig praksis.

Gode vaner grundlægges allerede i studietiden, hvor man skal være opmærksom på, hvad der er god skik – og hvad der er snyd. På hele SDU har vi omkring 250 sager om eksamenssnyd per år. Selv om en del frifindes, er det mange sager! Så det er vigtigt til stadighed at være meget opmærksom på at alt går for sig på den rigtige måde.

Ole Skøtt
Dekan

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.