- Reklame -

Etik er en forunderlig størrelse. Selve ordet udspringer fra det græske og betyder ”ret vane”, altså er etik de rette vaner og handlinger. Men hvad er en rigtig handling?

Tekst af Katrine Nelausen, Cand.Scient.San. 

Nogle mener, at etik er det samme som moral, mens andre siger, at etik er de principper, der ligger til grund for vores moralske handlinger. Etik er altså en slags spilleregler for, hvordan vi bør opføre os.

Og allerede her er de tre nøglebegreber i etikken præsenteret; ”kan”, ”skal” og ”bør”. Hvad kan vi gøre? Skal vi gøre det, fordi vi kan? Så, hvad bør vi gøre?

Som sundhedsprofessionelle vil vi alle blive sat i dilemmaer; Hvad siger man til en kræftsyg mand, der udtrykker ønske om at tage sit eget liv? Må man blande sig når en gravid ryger? Hvor meget skal man presse en underernæret teenager til at spise? Hvad skal man fortælle ægtemanden, hvis man finder ud af, at hans kone ikke har fortalt, hvor syg hun er? Emner så tunge, at det ikke er nok at tage stilling alene eller i kaffestuen. Her bør vi være ydmyge over for vores fag og det faktum, at hvad der er rigtigt for mig, ikke nødvendigvis er det for patienten.

Et af de helt tunge emner er aktiv dødhjælp, eller eutanasi (fra græsk eu: ”god”, Thanatos: ”døden”) som det hedder. Ligesom så mange andre etiske dilemmaer er også aktiv dødshjælp sådan en størrelse, som ind i mellem får spalteplads og taletid – men som også i perioder får mindre opmærksomhed. Aktiv dødhjælp er at hjælpe en anden person af med livet. Et søsterbegreb er passiv dødshjælp, hvor hensigten er at foretage lindrende behandling af den døende, uagtet om døden skulle indtræde tidligere på grund af smertelindring.

På trods af at omkring 70% af danskerne er for aktiv dødshjælp, er det ulovligt i Danmark jf. Straffeloven § 239. Lovgivningen omkring passiv dødhjælp er mere sløret, da en patient kan frabede sig behandling – og lægen da gerne må lindre smerter indtil døden indtræffer. Alle de danske partier er (mere eller mindre) imod eutanasi, og Etisk Råd har også sat bremsen i.

Modsat har Landsforeningen En Værdig Død hjulpet døende danskere til Schweiz for at afslutte deres liv gennem assisteret selvmord, for kigger vi ud over de rød/hvide grænser er mange af vores europæiske kammerater af en anden holdning end os, når det gælder muligheden for selvbestemmelse til livets afslutning.

Argumenterne både for og imod er mange.  På ja-siden snakker man om værdig død, selvbestemmelse og at lindre lidelse. Modargumenterne beskytter ofte livets hellighed og at det kan blive en glidebane, hvor folk føler sig tvunget ud i døden. Og her kommer vi tilbage til det mere praksisnære. Heldigvis er det langt fra os alle, der som fagpersoner må tage stilling til eutanasi. Men hvad gør man, hvis man er imod og patienten ønsker at dø? Eller både man selv og patienten mener, det er det rigtige at gøre, men lovgivningen står i vejen? Hvad er et værdigt liv? Hvem må bestemme hvornår livet skal slutte? Og er det okay at åbne soveværelsesvinduet en iskold novembernat hos gamle fru Clausen, hvis hun beder om det – i håb om at hun må få lungebetændelse og sit ønske om at gå bort opfyldt?

Her på Sund & Hed opfordrer vi til, at man altid følger gældende lovgivning.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.