- Reklame -

I Danmark har vi fri abort indtil 12. graviditetsuge. Det har vi haft siden 1973, og mellem 15-20.000 kvinder benytter sig af muligheden årligt.

Tekst af Katrine Nelausen, Cand. Scient.San

Det er et højaktuelt emne, det med aborten. Samme kage, men fokus flytter sig med jævne mellemrum. Nogle vil afskaffe den, andre vil flytte grænsen til 18.uge og så vil nogen opstille kriterier for, hvilke fostre man må og ikke må vælge fra. For tiden diskuterer de kloge om mænd skal have ret til abort. I hvert fald juridisk.

Nogle som bestemt ikke er for aborten er foreningen Retten til liv. Her snakker man om barnets ret til liv, og at kvindens ret til selvbestemmelse over egen krop, i dagens Danmark, går forud for fosterets rettigheder. Der bruges billeder af skønne buttede babyer, og alle sejl sættes ind for at få os andre til at tænke lidt mere over, hvilken kultur vi som samfund har skabt, når det gælder fosterdiagnostik og abort.  Flere husker måske foreningens plakater under sidste valgkamp. En plakat hvor et foster, et lille barn, en ung og en ældre var afbilledet og der med stor tekst stod skrevet ”hvor mange mennesker ser du her?”

I foreningen mener man at et liv starter ved befrugtningen, og at abort derfor er at slå et andet menneske ihjel.

I midten af det hele står Etisk Råd. De har flere gange taget stilling til emnet abort, og på deres hjemmeside kan man finde bunkevis af høringssvar og udtalelser. I udgangspunktet mener Etisk Råd at den grænse der er fastsat nu ved 12. graviditetsuge bør bevares. De har behandlet flere sager om eksempelvis brugen af kaliumindsprøtninger og om fostre må blive kremeret i fælleskasser.

Håndtering af døde og aborterede fostre er da også et af de emner, som kan få sindene i kog hos mange. For hvornår er det et barn, og hvornår er det et foster?

Der er mange muligheder, og procedurerne kan veksle fra sted til sted. Der er dog en national grænse ved 22. graviditetsuge, da det herefter betegnes som et dødfødt barn, og der dermed er klare regler.

Dilemmaet og diskussionerne går på fosteret etiske status og juridiske ret. I praksis foregår det som regel sådan, at fostre indtil uge 12 afskaffes af sygehuset uden at forældrene involveres. Efter uge 12 kan forældrene, hvis de anmoder om det, få udleveret den lille til nedgravning – ellers bliver barnet kremeret. Der ses en tendens til, at jo ældre fosteret er, jo oftere ønsker forældrene barnet nedgravet. Godt 75% ønsker en anonym nedgravning, som regel på en fælles børnegrav.

Grænsen ved 12.graviditetsuge er sat tilbage i 70’erne. Dengang var der en større infektionsrisiko forbundet med abort, end der er i dag. Derfor kunne man i dag flytte grænsen, men det er besluttet at fastholde de nuværende regler, bl.a. med opbakning fra etisk råd, som især lægger hensynet til de, som skal foretage aborten, til grund.

Aborten kom sammen med kvindebevægelsen, og derfor finder vi også ofte pro-abort holdningerne på denne side af linjerne. Tilbage i slut 60’erne og start 70’erne var et argument for abort, at det var en vej til kvindefrigørelse og en ”forudsætning for kvinders integration på arbejdsmarkedet” som KVINFO formulerer det.  Den kendte feminist Ulla Dahlerup argumenterede for, at tidens seksualmoral diskriminerede kvinder. For mens det var fuldt legalt for mænd at vise og tilfredsstille lyst, var det tabu blandt kvinderne. Andre debattører som forfatteren Leif Panduro sagde rent ud, at mænd undertrykte kvinder seksuelt for at kunne opretholde deres magtposition. Altså blev abort et spørgsmål om kvinders ret til selvbestemmelse.

Også er vi tilbage ved Retten til liv. For kan kvinders ret til selvbestemmelse går forud for fosteret/barnets rettigheder?

Det eneste alle fløjene kan blive enige om, er at abort er en nødløsning og ikke en præventionsform.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.