- Reklame -

FNKS-w120.jpgEndnu et brag af en fest fandt sted på universitetet, da studerende fra Klinisk Biomekanik og uddannede kiropraktorer, både i og uden for turnus, afholdte den årlige julefrokost.

 FNKS-w120.jpg

Endnu et brag af en fest fandt sted på universitetet, da studerende fra
Klinisk Biomekanik og uddannede kiropraktorer, både i og uden for
turnus, afholdte den årlige julefrokost.
  Johan Brander Søltoft
FNKS Festudvalgsformand

Det har i mange år været svært at samle de studerende fra Klinisk Biomekanik til fest, men det lader til at den nye studieordning har banket sammenholdet blandt de studerende op i et højere gear. Derfor var det i år igen muligt at samle mere end 100 studerende og, som det tynde øl, også to færdiguddannede kiropraktorer.

Som noget nyt bestilte vi maden fra universitetets egen kantine; taget dagligdagens frokostkvalitet i betragtning skete det med en flig af frygt for både pris og kvalitet i baghovedet. Men vi blev positivt overraskede og har siden festen sågar fået ros for maden.

Alle gæster fik taget et foto sammen med julemanden og til dem, der ikke ved det, så er julemanden uden for december måned privatpraktiserende kiropraktor i det midtjyske. Der blev endnu engang knyttet bånd mellem de islandske, tyske, svenske, norske og danske studerende i form af druksange og dans.

Det er jo ikke en rigtig fest, uden at man har en læge til stede. Så derfor havde vi igen i år hyret Chris Hayes’ (mediciner fra 5. semester) fede trio, der spillede op til dans, og jeg skal love for, at bevægeapparaturet blev pryglet igennem på dansegulvet.
Fra festudvalgets side vil vi gerne takke alle, der deltog, og blot sige på gensyn til næste fest på Klinisk Biomekanik.


(Klik på billedet for en større version og evt. beskrivelse. Vent til alle billederne er hentet, før du  klikker!)

{jgxgal folder:=[../../../wp-content/uploads/oldsh/11-15pics/FNKS/] title:=[Billeder|billeder] cols:=[5]}

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.