- Reklame -

Yes! Den er god nok. 1. September 2014 blev det muligt at læse en kandidatgrad som overbygning på sin bacheloruddannelse som jordemoder. For første gang nogensinde på SDU. For første gang nogensinde i Danmark.

Tekst af Christina Prinds, Ph.D og underviser

Ud af en forholdsvis lille gruppe at rekruttere fra, nemlig jordemødre, er to hold siden 2014 nu startet på uddannelsen, og til juni springer Danmarks første kandidater i jordemodervidenskab ud.

Hvorfor, spørger du? Hvad skal vi med kandidater i jordemodervidenskab? Der er to måder at finde svaret på:

  1. Spot én af de studerende på uddannelsen og spørg hende (ja, so far, er der kun kvindelige studerende).
  2. Læs her: Jordemødre har, som kun få sundhedsprofessionelle i sundhedsvæsenet, primært kontakt med raske ”patienter”, som ikke i udgangspunktet er syge, men blot midt i en særlig livsperiode, nemlig den, hvor man bliver forældre. Derfor fylder f.eks. det sundhedsfremmende element af såvel uddannelse som praksis ret meget; altså den tilgang til sundhed og sygdom, der fokuserer mere på, hvordan kvinder og børn kan forblive sunde, end hvordan vi undgår, at de bliver syge. Den tilgang har vi brug for i sundhedsvæsenet – på alle områder og niveauer af praksis relateret til det reproduktive felt – og den viden har vi også brug for i forskning. For hvis det at skabe muligheder for, at mennesker (patienter) kan være og forblive sunde – så må det nødvendigvis kræve, at vi også videnskabeligt udforsker faktorer og fænomener, som har betydning for at kunne være netop det. Det er bare én af mange årsager til, at vi har brug for kandidater i jordemodervidenskab i Danmark. Vi har også brug for jordemødre i klinisk praksis, i ledelse, i tilrettelæggelsen af svangreomsorgen i Danmark, kommunalt og regionalt og privat, som har de akademiske kompetencer til at løfte de opgaver. Det, der er det særlige ved de jordemodervidenskabelige kandidater er desuden, at de har rod i klinisk praksis og dermed erfaring med, hvordan f.eks. et sundhedsfremmende arbejde udspiller sig i praksis, ikke blot som en akademisk disciplin. Denne kombination af akademiske kompetencer og klinisk baggrundsuddannelse i relation til graviditet, fødsel og familiedannelse – ja, det reproduktive felt i bred forstand er unik, og på SDU er vi faktisk stolte over at bære sådan en uddannelse frem.

Er der brug for dem?

Yes. Der ER brug for kombinationen af akademiske kompetencer og dybt kendskab til praksis – i praksis. Men der er også brug for det i forskning. Vi har brug for jordemodervidenskabelig forskning, som udforsker alle dele af sundheden omkring det at være gravid, skulle føde og være mor (eller far): Både fysiologiske, psykologiske, sociale og eksistentielle dimensioner, fordi vi som mennesker bedst kan tage vare på vores sundhed, når vi tager vare på det hele menneske. En nyere landsdækkende undersøgelse peger f.eks. på, at mere end 75% af danske nybagte mødre kommer til at tænke mere på liv og død og på livets sårbarhed end før de fik et barn, og oplever, at livets mening har forandret sig (Prinds, 2015). Hvad betyder sådanne overvejelser for evnen til at leve et sundt liv i bred forstand? Hvordan kan og skal vi forholde os til dem som sundhedsprofessionelle i praksis og forskning?

At udforske forskellige dimensioner af sundhed og udforske sundhedsfremmende elementer af sundhed i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel er således også særdeles fornuftigt i både et sundhedsmæssigt og økonomisk perspektiv.

Derfor har vi brug for de jordemodervidenskabelige kandidater. Spot én af dem på dit sundhedsvidenskabelige fakultet, hvis du kan…

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.