Vi genbringer her en artikel fra september 2016.
Efter en del år på studiet har jeg samlet alt det, jeg ville ønske, jeg havde vidst, da jeg startede i sin tid. Og nej, der står ikke meget om hverken tutorscoringer eller studierelevant arbejde.
Brug det som et eksperimentarium
Det er så vigtigt at give lov til at prøve dig selv af og eksperimentere med, hvordan du læser bedst – og acceptere, at nogle gange går man galt i byen. Det er nemt at tro, at man bare skal sætte sig og læse 24-7, eller lave en 20-10 plan med æggeur og koordinerede pauser, men hvis det ikke virker, virker det ikke. Og det er okay. Tag det som en oplevelse og prøv noget nyt. Måske har du været en 12-tals slacker, som altid kom let til, og nu skal du være mere disciplineret og struktureret. Måske har du været superdisciplineret og skal til at tage flere pauser – eller flere chancer, fx ved at droppe pensum og læse mere frit, så du ikke bare sluger alt uden at fatte en dyt.
Uanset hvad, kommer du til at lave en masse fejl. Gør det. Prøv noget forskelligt. Det er nu, du har tiden til det. Hvis du efterhånden tør, er der mulighed for at lære en masse om, hvordan du selv fungerer og lærer bedst. Kommer du ud på den anden side med større selvtillid, fordi du kender dig selv bedre – og ved, hvordan du virkelig husker og forstår ting – har du fået væsentlig mere ud af turen, end hvis du bare kan hele pensum udenad.
Face it – Life’s a piece of shit, when you look at it
Du vil have rigtig dårlige dage indimellem. Rigtig, rigtig dårlige dage. Der kan være mange grunde til det, og det er ofte totalt individuelt, hvad der får dig op igen. Det hører bare med i pakken, fordi vi er mennesker. Mennesker, hvis familiemedlemmer bliver syge. Og hvis kæreste går fra os. Og hvis liv indimellem bare er skidetræls, fordi det regner, og vi har hjemve, cyklen er punkteret, og der lige er en due, der har skidt på os. Så ligesom der er dage, hvor du læser alt superlet, er der også dage, hvor det er en kamp at stå ud af sengen. Derfor gør du dig selv en tjeneste ved at finde ud af, hvordan du passer på dig selv uden nødvendigvis at smide det hele over styr – og her kan næste råd måske hjælpe.
Myrd den perfekte studerende
Det er så let at bilde sig ind at ”alle de andre ved mere end mig”. Prøv at undersøge, hvem ”alle de andre” egentlig er. Er det virkelig den samme, der kan svare på alle spørgsmålene til holdtimen? Jeg vil vædde med, at svaret er nej. Tit er det 5-10 forskellige mennesker, der har hver deres fokuspunkt, og kan hver deres shit.
Hvis der vitterligt er én, der bare kan det hele, er det okay at anerkende det. Der er ingen skam i at fange nogen på gangen og sige: ”Jeg ville bare sige, at det er virkelig imponerende, at du har fattet så meget – stor cadeau herfra”.
Erfaringen herfra viser, at folk kun bliver smigrede, og pludselig træder ned fra den piedestal, de mere eller mindre frivilligt var løftet op på. Det hænder jævnligt, at Super-Faruq afslører, at han faktisk har været ved at droppe ud, fordi han ikke kan klare det 9-21 læsepace, han lagde ud med.
Nogle gange ligger hemmeligheden i, at de dér typer ved en del, jo tak, men resten gætter de på, selvom de er usikre. Så det kan godt betale sig indimellem at satse, selvom de fleste er bange for at sige noget idiotisk (Spoiler alert: Det kommer til at ske på studiet før eller siden. Så man kan lige så godt få det overstået).
Bevares. Det kan være, at det ikke er det her studie, du skal gå på. Det hjælper bare kraftigt at undersøge, om du virkelig stikker så meget ud, som du tror. Så kan du også bedre mærke, om du virkelig trives ved dit studie eller ej.
