- Reklame -

Jeg tror egentlig alle studerende indenfor det sundhedsvidenskabelige felt har haft tanken. Hvor godt fungerer vores sundhedssystem egentlig? Er det fair, er det for dyrt eller er det lidt for godt?

For at prøve at besvare spørgsmålet, har jeg forsøgt at forstå et af de systemer, der i mine øjne adskiller sig mest fra vort eget: det berygtede amerikanske sundhedssystem.

Derfor tog jeg et år før jeg startede på medicinstudiet på besøg på forskellige klinikker i Californien, og nu ved slutningen af mit studie vendte jeg tilbage for at få lidt mere konkret indsigt – gennem SDU Summerschool på Keck School of Medicine, Global Medicine programme, University of Southern California.

 

Hvad jeg havde af forventninger til opholdet var begrænsede. Mellem os, så er global medicin et voldsomt nedprioriteret pensum (og eksamensområde) på medicin i Odense. Jeg anede faktisk ikke, hvad det i faktisk dækkede over.

Da jeg tidligere havde besøgt USA og har lidt familie i Californien, kendte jeg lidt til landet. Jeg kendte lidt til deres opsplittede politiske system, som jeg vidste i øjeblikket præges af to navne: Clinton og Trump.

Herudover fornemmede jeg, at Danmark og USA’s fundament tager udgangspunkt i to forskellige værdisæt: Mens velfærdssystemet i Danmark i høj grad er funderet i tanker om fællesskab, ”det svageste led” og brede skuldre, har man i USA et helt andet udgangspunkt: Individualismen. Det vil sige, her er du din egen lykkes smed; ”med flittighed når du toppen”, end ikke en opvækst i total fattigdom kan standse dig – ”climb the latter!”. Den amerikanske mentalitet opfatter jeg generelt som nærmest omvendt af den danske: Her gælder grænseløs høflighed, hvor al kritik pakkes ind, mens følelserne er uden på tøjet.

USA er også landet, hvor jazz og blues kommer fra, hvor raceforskelle og diversitet i både natur og menneskelige skikkelser næsten ikke kan begribes, når man er pære dansk. Det er også Hollywood, der har leveret den linde strøm af college-film til DVD-maskinen på mit teenageværelse og hits til playlisten på Boogie (Ja, jeg er opvokset i forhistoriske tider).

Men hvordan formår man at omfavne så kæmpe et projekt som det at forstå et sundhedssystem, og det på en uge?

Vi var 14 kvinder fra alle hjørner af SUND, der drog afsted for at finde svaret engang i midten af august. Vi blev mødt af overordentlig venlige og imødekommende undervisere og tidligere elever, der havde tilrettelagt et alsidigt ugentligt program;
US Culture and society, Hospital visits, Public Health in the US, Mental Health in the US, for blot at nævne et par af de forelæsninger og ture, vi havde at se frem til.

Når en dansker så er træt og fyldt med information, er det oftest livsvigtigt at kende til steder, hvor øltørsten kan stilles og hyggen findes. Her blev jeg lidt overrasket. Vores guider leverede ved at tage os på lokal rundvisning – ”her spiser I godt, her er byens billigste øl, og deroppe på toppen af den høje bygning er byens bedste udsigt!”. Hensigten var at give os den fulde LA-oplevelse.

Da jeg er godt og nørdet opdraget af 5 års medicinstudier, skriblede jeg selvfølgelig lidt noter ned til samtlige forelæsninger. Når jeg slår ned i disse, er der visse ord der ret godt beskriver, hvad jeg lærte den uge.

”Etnicity” beskriver byen Los Angeles (LA) og er samtidig en af de vigtigste faktorer i forståelsen af de udfordringer, der præger deres sundhedssystem. Der er flere ”hispanic”, end der er ”hvide” borgere i LA. Samtidig er den amerikansk-asiatiske befolkning den hurtigst voksende i USA. Pludselig virker den danske befolkning utrolig homogen. Kultur spiller uvægerligt en rolle, når man behandler og skal prioritere sundhedsmidler. Apropos midler og prioritering finder jeg, at ”Productivity and limitations” indkapsler, hvad det handler om på de offentlige hospitaler i USA.

Det offentlige hospital vi besøgte, skulle dække et område af LA county med 10 millioner indbyggere. 10 millioner indbyggere til ét hospital, kære venner. Her foregår en prioritering af midler! Helt konkret kan jeg nævne sengepladser, naturligvis helt anerledes end hvad man ser i kære Danmark. På samme tid oplevede jeg, at ”Patientcare” var et helt centralt begreb for hver enkelt behandler. De formåede ejendommeligt nok at sætte patientcentrering og omsorg så meget i højsæde, at en besnærende tanke om fordelen ved forsikringer og pengeinvolvering begyndte at gro i mig. Vi kan heller ikke i Danmark løbe fra, at alt er et spørgsmål om kroner og øre!

”Social medicine” er en anden hjørnesten i forståelsen af USA’s sundhedsudfordring. Lad mig blot nævne det sørgelige faktum, at 250 yngre læger og medicinstuderende i USA begår selvmord hvert år, og at LA har 18.000 hjemløse borgere. Den komplicerede forklaring på denne udvikling i psykiatrisk regi bunder i, at man i USA ikke ligestiller psykiatriske sygdomme med somatiske. En kæmpe belastning der også giver lidt point på tavlen til det danske system versus det amerikanske.

Det er uundgåeligt, at nogen tabes i det tyndtmaskede forsikringshelvede, der kun i en vis grad er forbedret af den nytilkomne sundhedsreform, ”Obama Care”.

 

I slutningen af ugen havde vi en kort diskussion af forskellene mellem vores eget og deres system – hvad kan vi lære af hinanden? Det danske system kan lære lidt af den patientcentrering, jeg synes fandt sted rundt på afdelingerne. Vi skal lære at turde prioritere. De danske læger skal turde være patientens advokat. Ikke blot på det nære plan ved at levere tillidsvækkende behandling af hver enkel individ, men også ved at modsætte sig de uendelige politiske reformer, der ikke har penge med sig. Hvilken vej vores velfærdssystem går, er der nok få der kender til, men det er et faktum, at vi ikke har penge til alt, hvad vi ønsker os.

Nærmer systemerne sig hinanden? Jeg tør godt forudsige, at en form for egenbetaling som jo findes i USA, finder sin plads i det danske system indenfor en årrække. Med ”Obama Care” har USA taget et museskridt, men dog et skridt i retningen mod vores system og den ret til behandling af alle landets borgere, som her i Danmark i vid udstrækning er en selvfølge.

Tak til fakultetet for en tankevækkende tur, som jeg klart kan anbefale andre, der har lyst til lidt eventyr og en anerledes ballast i mediciner-rygsækken.

Til sidst vil jeg nævne, at LA en fantastisk solskinsby med alt, hvad hjertet begærer, hvad end du er til surf, strand, kultur, fest eller underholdning.

Skrevet af Anne Katrine Canning

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.