- Reklame -

Et velovervejet lån kan være en måde at få økonomisk råderum, tage på en enestående rejse eller bare nyde livet mens man kan. Vi vil her forsøge at give dig et lille overblik over, hvilke overvejelser du skal gøre dig, og hvor du kan låne pengene.

Selvfølgelig skal vi ikke bare låne penge til sprut og smøger, og forgælde os med en livsstil vi ikke har råd til. Men hvorfor være ’fattig’ studerede med masser af fritid – for så at blive velhavende arbejdende med begrænset fritid. Som studerende har man mere frihed til at tage på rejser og oplevelser end senere i livet, hvor man til gengæld har pengene.
Derfor kan et velovervejet lån være en måde at kombinere tingene, og det behøver ikke være så dyrt.

Først forudsætter et lån naturligvis, at du ikke tjener pengene ved andet arbejde. Enten fordi du ikke kan finde noget, eller fordi du ikke har tid til flere timer.

Som studerende har man nemlig gode muligheder for at låne penge til en lav rente (4-5%). Det mest kendte er SU-lånet. Men også flere banker tilbyder en særlig konto til studerende, hvor du både får op til 5% i indlånsrente (opsparing) og kan få en udvidet kassekredit med samme rente.

På ug.dk hævder de, at sundhedsvidenskabelige studerende har den laveste ledighed af alle uddannelsesgrupper efter endt uddannelse, hvilket betyder at vi højst sandsynligt har udsigt til stabil indkomst og derfor vil være i stand til at tilbagebetale lånet.

Om Odense er gået fra at være en ’stor dansk by’ til ’dansk storby’ endnu, ved vi ikke. Men det er billigere at leve og bo i Odense end både i Århus og København. Derfor er vi i Odense generelt ikke bundet så hårdt af faste udgifter som de er i de danske storbyer.

Inden du låner penge, skal du grundigt overveje, hvad det er, de skal bruges på. Låner du penge til en enestående oplevelse, som du ikke på anden måde har mulighed for at finde pengene til, så kan det godt være ansvarligt, da det drejer sig om mindre beløb og at du efter endt uddannelse vil være i stand til at tilbagebetale lånet. Det vil dog være en fordel at vente til man er et par år henne i studiet, så der ikke er så langt til guldkrukken, og man er blevet rimelig sikker på, at man ikke skifter studie. Her kan du også tillade dig at låne penge for at få mere økonomisk luft i din hverdag.

Men hvor kan du låne penge billigt?   

Førstevalget er uden tvivl et SU lån. Her betaler du 4% i rente, ingen omkostninger og bliver først tvunget til tilbagebetaling efter endt uddannelse. Du kan få op til 3.040,- hver måned (lidt mere hvis du er forsørger), og det kan gøres med tilbagevirkende kraft i samme kalenderår. Ved du, at du skal bruge udbetaling til en bil eller lejlighed i januar 2017, kan du med fordel optage lån i november med tilbagevirkende kraft og få 11 x 3.040,- udbetalt nu. Det kan du ikke i januar måned. Det er billigere end at låne dem i banken. Du kan til enhver tid tilbagebetale på din SU-gæld.

Flere banker har desuden særlige studiekontoer med gode vilkår. Her optager man ikke et decideret lån, men får en kassekredit på op til 50.000,- med 4-7% rente. Desuden får du også tilsvarende god rente på din opsparing.

Eksempler:

Lægernes Pensions Bank giver medicinstuderende en kassekredit på op til 50.000,- med 5% i ÅOP. Derudover en indskudsrente på opsparing helt op til 50.000,- på 4%

Lån og Spar giver alle studerende en kassekredit på op til 50.000,- med 5% i ÅOP. Derudover en indskudsrente på opsparing helt op til 50.000,- på 2,25%

 

Faktaboks:
Pris pr. m2 på ejerlejligheder (boligsiden.dk)
Aarhus: 27.181 kr. København: 26.388 kr. Aalborg: 15.869 kr. Odense: 14.929 kr. Esbjerg: 12.284 kr.

 

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.