Ven eller fjende? Robothjernen Watson kan læse og forstå 200 millioner siders tekst… på tre sekunder.
Kognitiv databehandling, kunstig intelligens og robotter marcherer frem på hospitalsgangene. Hvad er det bedste behandlingstilbud til en patient med stadie 4 lungekræft og dårlige nyrer, som ønsker at leve seks måneder længere for at kunne nå barnebarnets dåb, og ellers er ligeglad med bivirkninger?
For at finde et bud på spørgsmålet ville du først skulle sætte dig ned og tegne et udtømmende flowchart, herefter søge pubmed tynd, læse et par hundrede overskrifter, måske et halvt hundrede abstracts, et dusin artikler, for endelig at finde 2-3 artikler, der egentligt var relevante og pålidelige nok til, at du ville bruge dem. Der er nu gået et par dage, der er ikke mere kaffe, dit flowchart var ikke godt nok alligevel, og det hjælper dig ikke med at bestå eksamen.
Du har altså spildt en masse tid på at bladre igennem en masse irrelevant information, for at finde frem til netop det, du skulle bruge. Du kunne selvfølgelig have spurgt en ældre kollega, som måske vidste svaret, måske kom med et gæt og måske begge dele. Eller du kunne spørge Watson.
Watson er en supercomputer udviklet af IBM, der forstår og taler sprog, hvilket for computere er en ganske vanskelig opgave. Læs følgende sætning:
Fly over a boat with a red bow.
Hentyder man til fluen over skibet med den røde bue? Eller snakker vi om at flyve et over et skib er har en rød stævn? Vi mennesker ved godt, hvad der er der er mere rigtigt end andet, men hvordan forklare man det til en computer? Det er dedikeret en hel videnskab til, kaldet sprogteknologi (Natural Language proccesing). Som i bund og grund går ud på at analysere sproget fra flere vinkler, som for eksempel konteksten. Vi vil spare dig for en mere teknisk forklaring: Watson forstår, hvad du siger.
Kort fortalt er ideen at bruge Watson til at læse en masse litteratur, eksempelvis artikler, så lægen ikke behøver at gøre det. Det fungere ved at man stiller Watson et spørgsmål, og Watson foretager derefter en avanceret analyse af dit spørgsmål samt en søgning på forskellige databaser som den har adgang til (eksempelvis eller de mest gængse lærerbøger. Herefter præsentere den dig for en række svar som kunne være relevant for dig, samt en konfidens-scoring på, med hvor stor sikkerhed svaret er relevant for dig. Watson hjælper dig altså med at finde materiale, som allerede findes, men som du ikke selv har tid til at lede efter, eller ikke kender til – fx en artikel som er udgivet dagen før.
IBM har store intentioner med Watson i flere brancher, men kronen på værket er at assistere lægerne i deres virke.
Ask me anything
Du stiller Watson et spørgsmål: “Watson, jeg har en patient med feber, hoste og rødt hævet knæ. Her er hendes journal, hvilke differential diagnostiske overvejelser skal jeg gøre mig?”
Watson analyserer herefter det, du sagde, og genererer en hypotese (var det det her, du mente?): “Du har en patient med symptomerne: feber, hoste og rødt hævet knæ. Hvad er de mest sandsynlige differential diagnoser?”
Du bekræfter, at Watson har forstået spørgsmålet korrekt.
Yderligere har du givet Watson adgang til patientens journal, så Watson kender din patient.
Den kender patientens køn, alder, sygdomme, rygning, disponeringer osv. Watson vil i løbet af det næste sekund læse 234 relevante fagbøger igennem for mulige forklaringer. Herefter vil den genere en liste med +100 differential diagnoser som kunne være relevante for dig. For til sidst at læse +15.000 artikler på pubmed. Watson giver dig nu en række forslag til differential diagnoser, sammen med en score på, hvor sikker den er på, at hvert svar er relevant for dig (se billede).
Watson ved derfor, hvad den ved, og hvad den ikke ved.
Herefter kan den bede dig om yderligere information eller forslag til undersøgelse for at komme diagnosen nærmere: Watson spørger dig om der er foretaget røntgen af thorax, og hvad det viste, da det har afgørende betydning for diagnosen.
Du giver herefter Watson den information, den beder om, og processen starter forfra.
Det er vigtigt at understrege, at Watson ikke tager beslutningen og erstatter lægen. Meningen er, at den skal støtte lægerne i deres virke, og komme med mulige forslag som lægen måske ikke selv havde tænkt på, eller bekræfte de allerede mistænkte hypoteser. Det er også lægen, der vurderer, om patienten er i stand til at følge den behandling, som Watson foreslår.
Pilotprojekt på Riget
På onkologisk afdeling på Rigshospitalet opstartede man i september et pilotprojekt, som skal teste Watsons dømmekraft indenfor behandlingen af lungekræft, brystkræft og mave-tarm kræft. Leif Panduro Jensen, der er centerleder på Finsencentret ved Rigshospitalet, fortæller:
“Vi bliver flere og flere mennesker, der er syge i længere og længere tid. Det sker samtidig med, at kræftbehandlingen er blevet langt mere kompleks, fordi vi nu også laver genanalyser, som gør hver enkelt patient unik. Watson kan på et øjeblik læse mere, end jeg som læge kan læse på et helt liv. Og det er en teknologisk understøttelse, vi får brug for, hvis vi fortsat skal kunne udarbejde individuelle behandlingsplaner til et stigende antal patienter.”
Ifølge Leif Panduro, vil det også være et godt værktøj til at imødekomme speciallægemanglen:
“Hvis de uerfarne læger i stedet kunne trykprøve deres vurderinger op mod Watsons, ville det frigøre en masse speciallægetid til patienterne i dagtimerne. På den måde bliver teknologien et supplement, som frigiver flere varme hænder i sundhedsvæsenet.”
