Trods kandidatuddannelsen i fysioterapi kun er fem år gammel, har den allerede formået at gøre sig bemærket. Med et fokus på specialet fra første dag på studiet har fysioterapi nogle enormt dedikerede studerende, hvor næsten halvdelen efterfølgende har publiceret videnskabelige artikler på baggrund af deres specialer.
Kandidaten i fysioterapi udmærker sig ved, at de studerende kommer som professionsbachelorer. De er derfor allerede i stand til at praktisere som klinikere, men vælger at tage kandidaten, så de kan få mere teori og fokus på forskning. Årgangene er samtidig ikke særligt store. Hvert år starter ca. 30 på kandidaten, hvor der selvfølgelig er lidt færre, der slutter. Jonas Bloch Thorlund, der er ansvarlig for 2. studieår på fysioterapikandidaten, har lavet en undersøgelse, hvor han har spurgt og efterfølgende valideret, hvor mange af dimittenderne, der har publiceret videnskabelige artikler på baggrund af deres specialer. I 2013 var dette tal 45,5% (10 ud af 22 dimittender). Fra årgangen, der blev færdig i 2014, var der 12 ud af 26, svarende til 46,1% – hvoraf de ni er blevet accepteret, og de sidste tre er in review. (se graf i toppen). Da hele processen omkring at gå fra speciale til videnskabelig artikel er lang og kræver meget arbejde, kan man endnu ikke sige noget om tallene fra 2015, om end Jonas Thorlund kommer med en lille forudsigelse: ”Mit bud ville være, at hvis vi spørger engang til foråret, så vil det være på niveau med de tidligere år.”
Fokus på specialet fra dag ét
Når de studerende starter på deres kandidat i fysioterapi, møder de allerede fra start et stort fokus på deres kommende speciale, der kun fortsætter resten af deres første år på kandidaten.
”Så de første tre dage, der omtaler vi allerede specialet. Det er de meget chokerede over, men det er for at vække det i dem, at det er en meget vigtig del,” forklarer Jonas Thorlund. Det store fokus på specialet allerede fra starten, kan ifølge ph.d.-studerende Kenneth Pihl, der selv er dimittend fra 2012 og har lavet artikel ud fra sit speciale, være noget overvældende og lidt skræmmende, men resulterer også i bedre specialer og deraf større mulighed for at få udgivet sin artikel.
”Jeg mener, at det er med til at løfte niveauet af specialet, da specialet på den måde vil være mere gennemtænkt, når man påbegynder det,” siger Kenneth Pihl.
Allerede på første semester af kandidaten deltager de studerende i en projektmesse med SDU erhverv, hvor de kan møde folk fra firmaer, sygehuse, klinikker og andre forskningsmiljøer, som har projekter, der kunne være interessant som kommende speciale. I februar afleverer de studerende så deres første plan for 2. studieår, der indeholder hvad de gerne vil lave speciale om, hvem de forestiller sig som hovedvejleder, og hvilke valgfag de tænker som relevante på 3. semester. Efter modtagen feedback afleverer de i april en mere eller mindre færdig plan. Det betyder, at de i april måned allerede ved, hvad de skal skrive speciale om til januar året efter.
”Det gør jo, at vi har nogle studerende, der er utroligt skarpe på, hvad de vil og utroligt dedikerede til deres projekter,” mener Jonas Thorlund. ”De bidrager mere til de projekter, de er med i, hvilket gør at vejlederne ikke kan lade være med at blive dedikerede til de enkelte studerende, og det gør også noget for muligheden for at få publiceret bagefter.”
De dygtige studerende med et stort fokus på specialet fra start og dedikerede vejledere giver sammenlagt en god mulighed for at få publiceret videnskabelige artikler.
