Månedens studerende er Kristian Bjerre Andersen, der læser psykologi på femte semester. Vi har talt med Kristian om hans reaktion på nomineringen.
Sagt om Kristian:
Kristian er pissesej, fordi han som 100 procent ordblind ikke lader sig begrænse af sin ordblindhed, og vælger at gå mod oddsene og tage en ultraboglig uddannelse, fordi at det er det, han brænder for – med alt, hvad den indeholder. Han finder ud af det på sin egen måde og klarer sig fint. Pt. planlægger han et forskningsprojekt med en professor i ordblindes kognitive evner.
Hvad er din umiddelbare reaktion på nomineringen?
Jeg er fuldstændig overrasket over, at jeg er blevet månedens studerende i Sund & Hed. Først troede jeg faktisk det var en joke, men jeg blev rigtig glad.
Hvordan klarer du en så boglig uddannelse som psykologistudiet, når du er ordblind?
Jeg kan fortælle dig en situation som i dag. Jeg var til en delprøve med en fremlæggelse, hvor vi på akademisk engelsk skulle præsentere en videnskabelig artikel. Det jeg gør, når jeg skal præsentere på PowerPoint er, at jeg gør det meget visuelt, for jeg kan overhovedet ikke læse, hvad der står, hvis jeg for eksempel glemmer, hvad jeg skal sige. Det er den eneste måde jeg kan gøre det på. Efter præsentationer får vi feedback, og jeg får altid rigtig god feedback, fordi jeg kigger ud på folk og jeg taler ud til dem, og jeg bevæger mig rundt. Det der lidt er fælden ved at have tekst på en PowerPoint er, at man kan godt komme til at stå stille og læse det op, fordi det er den sikre måde at få det hele med.
Men helt generelt er det en udfordring at være ordblind, men det skal også siges, at det har aldrig været nemmere at være ordblind på universitetet, end det er nu, fordi universitetet kan godt se, at ordblinde også er dygtige mennesker, der bare har en anden præmis til læring.
Hvordan holder du gejsten oppe, når studiet er svært?
Jeg husker at slappe af. Ser YouTube og tv-serier. Jeg omgiver mig med mennesker, der er glade og stærke og som vil noget, for det synes jeg er inspirerende. Men personligt værner jeg også meget om at huske at have nogle timer, hvor jeg er helt alene.
Jeg har noget, jeg kalder mit lille ordblindemonster. Når der er noget, der går mig på, kan jeg gøre det til en lille figur eller et navn. Når det kommer og siger ”Kristian, du kan det jo nu, men hvad hvis du ikke kan det i fremtiden?” så plejer jeg at lade mig inspirere af andre mennesker, der har haft det hårdt. Jeg synes ikke, ordblindehed er et stort problem. Det er ikke nemt, men det kunne være meget værre.
Har du et godt råd til dine medstuderende?
Jeg har faktisk tre:
- Husk at være omstillingsparat med de nye teknologier, der kommer. Det er med hele tiden at kompensere for det, man mangler.
- Man skal være åben om sin ordblindhed. Mange tænker, at hvis nu jeg tier med min ordblindhed, så er der nok ikke nogen, der ser det. Men alle andre har en medfødt evne til at forstå skriftsproget. Og folk har en tendens til at tage afstand til det, de ikke forstår, så den enkelte ordblinde har et ansvar for, at svare på de spørgsmål, folk har, for at andre ordblinde kan blive forstået og inkluderet.
- Den sidste ting er, at huske at bevare humøret, selvom man nogle gange synes, verden er et urimeligt sted. Husk det kunne være meget værre.
Har du en afsluttende kommentar?
Ja, det er vigtigt for mig, at folk ved at der findes flere grader af ordblindhed, og graden af ordblindhed giver også sværhedsgraden af at læse og stave. Det er vigtigt at finde ud af hvilken grad af ordblind man er, for det er ikke bare sådan at man er, eller ikke er, ordblind.
Vil du læse mere om Kristian, så kig forbi RUST, der tidligere har interviewet ham (og også har lånt os billedet til denne artikel) på rustonline.dk/2017/03/10/ny-udstilling-giver-bibliotekets-vaegge-liv
Til slut: Kender du en studerende, der har gjort en særlig indsats eller været en god studiekammerat, så skriv en begrundet nominering til Sund & Hed (sundoghed@sundoghed.dk). Din værdsættelse glæder andre.
Tak til Kristian og tak til alle jer, der gør en forskel for andre!
