- Reklame -

Hvem tisser mest i badet? Er der forskelle på 12-tals-piger og ditto drenge? Og hvordan er det med lighed og kønsroller i dagens Danmark?

Fokus i det nyeste nummer af Sund & Hed er på kønnene og nogle af de ting, der optager en del tid i medierne – blandt andet kan du læse om #metoo-bevægelsen, og om hvorvidt det er et problem, der har ramt medicinerne.

Vi har også et længere interview med ledende psykolog på psykiatrisk afdeling, Torben Klein, omkring transkønnethed, og de tanker og problematikker både behandler og patient står over for, når en patient føler sig fanget i den forkerte krop.

Du kan møde Marie, der er næstforkvinde i Danske Kvindesamfund i Odense, og hellere vil lege Pigerne MED Drengene, eller Line, der stadigvæk mener, vi er et stykke fra rigtigt ligestilling.

Savner du et mandligt indspark, så hjælper Nicolai, der godt mener, man kan foretrække traditionelle kønsroller uden nødvendigvis at skulle stemples som en mandschauvinist.

Vi har selvfølgeligt også de klassiske klummer som Ond og Vred, digtet og casen samt kloge ord fra vores kære dekan – plus at du kan læse vores anmeldelse af Medicin- og Biomekrevyen.

Er du ikke helt motiveret endnu, så har vi en artikel om brugen af studiedrugs samt 7 gode råd til at blive mere effektiv. Bedre bliver det ikke!

Så smæk benene op, snup en kop kaffe og nyd et lækkert blad. God læselyst.

Du kan finde bladet i standere på Campus og på WP. Eller læs bladet online.

God læsning. Her er en lille teaser.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.