- Reklame -

I tider med varslet strejke, lockout og snevejr helt ind i marts kan man godt miste troen på, at alt til sidst vil løse sig og blive godt. Psykologirevyen forsøgte – og lykkedes – med årets revy, DET SKAL NOK GÅ, at give mig troen på, at alt nok skal gå.

I et brag af en glædesfest smittede revysternes energi, sang- og danseglæde så meget af på publikum, at jeg næsten ikke havde lyst til at forlade dem igen.

Curlingmødre og romantisk stalking

Nogle af de absolutte crowd-pleasere ved årets revy var portrætteringen af, hvorfor der altid er så lang ventetid ved SKAT og “Mor indtil jeg dør”, der gav et humoristisk og stærkt bud på et nyt hashtag (#morindtiljegdør), hvor de store sangtalenter på scenen rigtig kunne slå sig løs.
“Sindssygt forelsket” kunne have været så meget for meget over grænsen med dets spil på stalking, men setuppet var perfekt udført med Line Jessen og Jacob Bindzus med romantisk look og spillende på pastelfarvede ukuleler, mens der blev danset engelsk vals i baggrunden.

Pausefisk og reklamepause

Først et cadeau til kostumeafdelingen for at selv at have syet kostumet til pausefisken – der skal åbenbart heller ikke mere end platte, men uhyrligt sjove jokes om fisk og havet til for at lægge publikum ned af grin. Reklamepausen med den “Trump-approved” white teeth-reklame (og hvidt alt andet, for den sags skyld) indeholdte både en Michael Jackson, der selvfølgelig blev hvidere og hvidere, og fokus på nogle hofter, der bestemt ikke løj!

At tage pis på sig selv – og medicinerne

Traditionen tro, var der bestemt også plads til selvironi og grin af sig selv. Særligt “Lægen og psykologen” med Julie Dahl og Lasse Petersen spillede på de klassiske fraser og viste, hvor hylende morsomt, men tåkrummende, det kan være, når en læge og psykolog er på date og ytrer ting som “Dét, jeg hører dig sige, er…”, “Mmh, kan du fortælle lidt mere om det?” og medicinens “jeg er jo læge, så jeg ved alt”-attitude. Et slag “Hit med diagnosen” i form af sange, der repræsenterer diverse kliniske lidelser, fik også grinene frem blandt publikum – hypokondri og ‘En Dag Tilbage’ er en kombination, som forunderligt nok går hånd i hånd.

Tak for denne gang

Gennem hele forestillingen gik revysterne lige til grænsen i deres satiriske, halv-politiske og studierelevante skuespil, dog med enkelte overtrædelser – ubådsjokes er stadig for tidligt og bliver nok aldrig helt sjovt. Men med et fantastisk spillende band, veludført dansekoreografi og store sangstemmer (lad mig lige nævne Linn Søndergaard i en utrolig stærk udførsel af “Jeg er veganer” – wow!) kom psykrevysterne godt igennem deres premiereaften.
Da jeg cyklede hjemad, endnu engang i snevejr, men denne gang med øl i maven og revysange på hjernen, var jeg bestemt blevet overbevist om, at det hele alligevel nok skal gå.
Vi siger fra Sund & Hed tak for denne gang og glæder os allerede til at se, hvad der venter til næste år.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.