- Reklame -

Kan man blive så syg, at det ikke er værd at leve? Lige netop dette spørgsmål er centralt i debatten omkring aktiv dødshjælp. Debatten er broget og leder ofte op til at diskutere andre alternativer som passiv dødshjælp og assisteret selvmord. Sund & Hed har snakket med hospitalspræst Jens Buchwald Andersen om hans overvejelser og holdning til emnet.

Jens Buch Andersen, der er præst på Odense Universitets Hospital (OUH), har i mange år igennem sit arbejde stiftet erfaring med forløbet op til døden, selve døden og det efterfølgende forløb. Han synes bestemt, debatten om aktiv dødshjælp er vigtig at tage op i dag, da den stadig har stor relevans og rummer mange nuancer og aspekter omkring døden.

Må læger hjælpe til døden?

Vi sidder på 15. etage på OUH og snakker om den fantastiske udsigt over Odense, der er heroppe fra. Men samtidig rummer denne bygning også megen sorg og sygdom, som Jens hver dag omgiver og beskæftiger sig med. Derfor er spørgsmålet omkring aktiv dødshjælp heller ikke sort og hvidt eller nemt at svare på.
“Det er et stort spørgsmål, som er svært at svare enkelt på. Der er så mange aspekter og nuancer i det. Men grundlæggende vil jeg gerne erklære mig som modstander af aktiv dødshjælp. Det ligger i vores kulturelle og etiske natur, at man ikke må slå ihjel, hvilket også gælder læger. Derfor er det grundlæggende kulturelt etisk betinget, at jeg er imod aktiv dødshjælp,” fortæller Jens.

“Det er et stort spørgsmål, som er svært at svare enkelt på.”

Dermed ikke sagt, at Jens ikke går ind for ret til selvbestemmelse over egen krop, men at der i debatten omkring aktiv dødshjælp er andre parametre, som også har stor betydning. Det er altså vigtigt at belyse emnet fra flere sider og ikke kun patientens men også de fagpersoner, der skal være med til at tage livet af en patient.

Andre alternativer

Et nøgleord i debatten om aktiv dødshjælp er passiv dødshjælp, som er lovligt i Danmark. Passiv dødshjælp er betegnelsen for et forløb, hvor man stopper evt. livsforlængende medicin og anvender smertestillende medicin med en eventuel dødelig virkning.

“Det er altså vigtigt at belyse emnet fra flere sider.”

Her er altså tale om en måde, hvor man lader en patient dø i stedet for at forsøge at holde personen i live. Denne måde at ende livet på, synes Jens, er fin. Her kan patienten sammen med sin familie beslutte, at nu skal der ikke gøres mere, for at holde personen i live og således lade livet gå mod enden.

Hvad mener etisk råd?

Etisk Råd har ikke officielt taget stilling til aktivdødshjælp siden 2012, hvor et flertal i rådet var imod. Siden da har forskellige medlemmer af rådet ytret deres meninger. De fleste rådsmedlemmer stadig er imod.
“Der er mange, der forholder sig til spørgsmålet om aktiv dødshjælp, hvis de eller en af deres nærmeste bliver uhelbredeligt syge,” citeres Thomas Ploug for på Etisk Råd’s hjemmeside(1).

“Det ligger i vores kulturelle og etiske natur.”

Han mener, der er mange stærke argumenter imod aktiv dødshjælp men går også ind i debatten omkring, hvorvidt man kan skelne mellem forskellige sygdomme. Nogle sygdomme er lettere at smertebehandle end andre. Som eksempel bruger han ALS (amyotrofisk lateral sklerose, der er en dødelig hjernesygdom), som udover, store smerter, forandrer livet for altid. Man kan i denne situation ikke bare smertebehandle sig ud af patientens lidelser. (1)
Det er et dilemma, som rejser spørgsmålet, om vi kan tage stilling til hvilke liv, der er værd at leve, og hvilke der ikke er? Et spørgsmål, som Jens synes er meget svært at forholde sig til og som Jens ikke ønsker, at vi som samfund skal tage stilling til.
Jens ønsker i højere grad, at vi bliver bedre til at snakke om døden, så den bliver en naturlig del af livet og ikkea noget, de fleste udskyder at forholde sig til.

Referenceliste:
(1) Link: www.etiskraad.dk/etiske-temaer/aktiv-doedshjaelp-og-doeende/temaer-og-begreber-i-debatten-om-aktiv-doedshjaelp/aktiv-doedshjaelp-hvor-staar-vi-i-dag (besøgt 12/3 – 2018)

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.