I en tid hvor vi igen og igen hører, hvordan meruddannelse altid er vejen frem, er det et anderledes valg at fravælge kandidaten og gå direkte på arbejdsmarkedet efter bacheloren – et valg som Lotte Petersen tog sidste år.

De fleste har sikkert hørt folk sige: ”Man kan ikke bruge bacheloren til noget”, inden de fortsætter direkte på kandidaten. For nogle uddannelser er det da også rigtigt, men for andre er det også en mulighed at stoppe efter bacheloren, forlade universitetsboblen og komme ud på arbejdsmarkedet. Det valg tog Lotte sidste år, efter hun blev bachelor i audiologi.

”Jeg tror bare, det er rigtig vigtigt at have fokus på, at man sagtens kan klare sig rigtig godt og få nogle gode jobs bare med sin bachelor og stadigvæk være ”god nok”, hvis man kan sige det på den måde”

Da Lotte, allerede inden hun var færdig med bacheloren, fik tilbuddet om en fuldtidsstilling i den høreapparatsklinik, hvor hun gennem studiet havde arbejdet som studentermedhjælper, var der ikke megen tøven, før hun sagde ja: ”Jeg fik gennem praktikken øjnene lidt op for, at jeg synes, den kandidat, der var til audiologi, måske ikke bidrog til så meget mere, end jeg fik på bacheloren, og så følte jeg bare ikke rigtigt, at der var nogen grund til at tage den,” beskriver hun.

Fra SU til rigtig løn

”Det var faktisk det sidste år, at det nok gik op for mig, at jeg måske bare skulle komme ud på arbejdsmarkedet, og da jeg så fik tilbudt jobbet der, der var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville sige ja til det,” fortæller Lotte, inden hun eftertænksomt pointerer, at hun nok var fortsat på kandidaten, hvis der ikke havde stået et job klar, da hun ikke ville risikere at stå arbejdsløs.

Der har jeg bare været sådan ”næ, jeg har min bachelor, jeg klarer mig godt, jeg behøver ikke to år mere på SU, når jeg kan bruge de to år på at tjene gode penge.”

Da jeg spørger lidt ind til, hvordan det har været at gå imod normen, hvor man nærmest ikke kan blive højt nok uddannet, svarer hun med et grin i stemmen: ”Jeg er måske nok bare ikke én, der følger strømmen,” inden hun muntert fortsætter: ”Der har jeg bare været sådan ’næ, jeg har min bachelor, jeg klarer mig godt, jeg behøver ikke to år mere på SU, når jeg kan bruge de to år på at tjene gode penge.’

Meruddannelse lig med kompetencer?

En vigtig pointe for Lotte at få frem under vores snak er, at det ikke altid er nødvendigt med en kandidat. Nogle gange skal man huske på, at mange af kompetencerne kan man også tilegne sig undervejs gennem praktisk erfaring. ”Jeg føler ikke, at jeg mangler noget ved ikke at tage kandidaten i hvert fald,” får hun slået fast. ”Jeg tror bare, det er rigtig vigtigt at have fokus på, at man sagtens kan klare sig rigtig godt og få nogle gode jobs bare med sin bachelor og stadigvæk være ”god nok”, hvis man kan sige det på den måde.”

For Lotte er beslutningen om at skippe kandidaten bestemt heller ikke noget, hun på nogen måde sidenhen har fortrudt, tværtimod var det rart for hende at få afprøvet alt det indlærte fra bacheloren i virkeligheden: ”De kan tude dig ørerne fulde om det på universitetet, men når man først får fingrene i det, så er det lidt noget andet,” forklarer Lotte inden hun fortsættende fortæller, at hun havde behov for på egen krop at se, hvorfor det her studie var en god idé for hende: ”Jeg tror også, det var en af grundene til, at jeg valgte, at jeg ville ud i det nu, og så kunne jeg altid tage den kandidat senere, hvis det var.”

Da jeg spørger ind til, om hun kunne forestille sig en dag at vende tilbage til studiet for kandidaten, er svaret, at det næsten kun skulle være fordi, hun fik en lyst til at forske og derfor ville have brug for det højere akademiske niveau. Indtil nu klarer Lotte sig heldigvis helt fint ”bare” med sin bachelor.