Nogle gange er én uddannelse simpelthen ikke nok. Vi har talt med Michelle, der inden hun startede på psykologiuddannelsen tog en NLP-uddannelse, som er en form for terapi, og nu kan drage fordel af begge uddannelser.
De fleste, der læser psykologi, har et eller andet forhold til faget, inden de starter. Nogle har måske på egen krop eller hos en tæt på sig oplevet psykiske problemstillinger. Andre igen har tidligere arbejdsmæssige erfaringer, der har vækket lysten. Michelle havde faktisk allerede en NLP-uddannelse som terapeut, da hun startede på psykologiuddannelsen.
Men hvad er det så lige præcis NLP er, får jeg spurgt Michelle om: ”NLP står for neurolingvistisk programmering, og det er sådan en meget praksisorienteret terapiform, hvor man tager udgangspunkt i en antagelse om, at sprog og sprogbruget påvirker, hvordan vi former vores tanker, og hvordan vi efterfølgende former vores adfærd,” forklarer Michelle om terapiuddannelsen. Indenfor NLP snakker man så dels om coaching, terapi, kommunikationskurser og bruger ofte nogle meget målorienterede redskaber, der har fokus på, hvordan man laver god kommunikation for at hjælpe mennesker til at ændre vaner eller nå i mål med nogle ting, de ønsker.
Troen på egne evner
Da jeg spørger Michelle, hvad NLPuddannelsen har givet hende, er svaret klart en tro på egne evner og et godt, praktisk ståsted: ”Det er meget rart at turde gå ind til en klient, når jeg har klienter derhjemme for eksempel, uden at være nervøs for, hvad det er, jeg skal,” beskriver Michelle, inden hun dog slår fast, at der selvfølgelig så er meget andet, hun ikke ved endnu, men som psykologistudiet løbende giver hende.
Engang imellem sidder jeg til en forelæsning og har ikke forstået begrebet, og så pludselig går det op for mig, at det er det samme, som de gør i NLP.
Samtidig har uddannelsen også givet hende en ydmyghed, som måske kan stå lidt i kontrast til den arrogance, den akademiske verden nogle gange kan give os, men som for Michelle er enormt vigtig at bibeholde, så man kan møde klienterne, hvor de er: ”Jeg tror virkelig, NLP’en har lært mig at snakke på et niveau, så alle kan være med.”
Lidt for alternativt?
Jeg ved ikke helt, hvad jeg præcis havde forventet, da jeg satte mig ned til min snak med Michelle om NLP. Måske en beskrivelse af noget, der var lidt mere alternativt, men meget af det hun forklarer, kan mere eller mindre direkte oversættes til begreber, vi kender fra psykologien. ”Det er meget eklektisk og trækker på en masse forskelligt psykologi, vi kender i forvejen: Psykodynamisk, kognitivt, narrativt,” beskriver hun, inden hun fortsætter: ”Engang imellem sidder jeg til en forelæsning og har ikke forstået begrebet, og så pludselig går det op for mig, at det er det samme, som de gør i NLP.”
Derfor er jeg også nysgerrig på, hvordan omverdenen reagerer, når hun fortæller om NLP: ”Der er nogle gange, når man taler med psykologer om NLP, så tænker de ’ahh, det er lige lidt for kreativt’, men mit praktiksted var faktisk enormt åbne over for det, for det giver mig jo et udgangspunkt for at arbejde eklektisk på mange måder. Og en tryghed i, at jeg er ikke så bange for at skulle have børn og voksne med ind og snakke, det er dejligt.”
Derfor kan Michelle bruge både sin viden fra NLP’en og psykologien i sit kommende virke, og hun er da heller ikke lukket overfor, at hun i fremtiden skal forene de to mere, selvom hun på stående fod ikke er helt sikker på, indenfor hvilket område hun skal være, når hun er færdiguddannet.
