I løbet af det sidste halve århundreder er der spiret en del forskellige antianimalske kostfilosofier op. Du kender sikkert den mest almindelige af navn, nemlig veganisme, og måske synes du, at den er lidt vild. Men der er nogle afarter af veganismen, som tager den to the next level. Læs med her og bliv klogere på et par af dem.
Breatharianisme
Breatharianism er en yogisk inspireret filosofi, der tillader udøverne at leve af prana – den kosmiske livskraft, eller universelle energi, som den også kaldes. Kroppen kan efter sigende optage denne prana ved hjælp af luft og sollys. Tanken er, at man kan frigøre sig fra afhængigheden af mad for at overleve. Denne frigørelse skal så kunne give den personlige udvikling et kæmpe boost, og være starten på en ny livsstil, hvor man finder ind til sig selv. Efter sigende bevirkede Energi- og Bevidsthedsskiftet d. 21. december i 2012, at alle jordens mennesker fik klargjort et Energi-Center i hjernen, som gør det muligt for alle at leve af prana. Dog er det nødvendigt at få dette center aktiveret, da mennesket endnu ikke er så langt i sin udvikling, at vi selv er i stand til det. Når man har fået Energi-Centret i hjernen aktiveret, kan man ubesværet leve af den Universelle Energi – dog vil man på grund af den meget kraftige detox stadig være nødt til at spise en smule mad og drikke lidt vand, og man kan altså derfor ikke leve udelukkende af lys. Aktiveringen sker gennem en mentaltræningsmeditation samt en initiering eller healing, som man kan få hos særlige behandlere. Det anbefales ikke, at man bare går i gang med at leve af lys – man skal have professionel vejledning til at sikre en god transformationsproces.
Fruitarianisme
Fruitarianisme er en mere direkte afart af veganismen. Hvor man som veganer undlader at spise noget, der ikke er plantebaseret, undlader man som frutarian at spise noget, der ikke er baseret på frugt. Det vil sige, at man som fuldt ud frutarian lever af frugt, frugtjuice, frugtkerner og -frø. Der er forskellige grunde til at være fruitarian; nogle vælger det ud fra et etisk perspektiv, andre ud fra et religiøst, miljøaktivistisk, økonomisk eller sundhedsmæssigt grundlag. I den etisk begrundede fruitarianisme ser man blandt andet ahimsa-fruitarianismen, som fordrer, at man som menneske ikke bør slå nogen eller noget ihjel, hvis man kan overleve ved at undlade det. Dette betyder i praksis, at man udelukkende spiser frugt, fordi at frugter fra træets side er designet til at falde ned af sig selv og sprede sine frø på jorden. På denne måde hverken udnytter eller udøver vold man mod noget levende væsen. Nogle spiser endda kun nedfaldsfrugt, altså hvor frugten allerede har kappet sig selv fra træet, så man på absolut ingen måde generer træet. Hos andre fruitarians kommer motivationen fra en fiksering på en utopisk fortid, hvor håbet er at kunne vende tilbage til en tid, der går forud for et agrarisk samfund – til en tid, hvor mennesket var jægere og samlere. Andre igen er fruitarians på baggrund af et ønske om at rense og detoxe kroppen fuldstændigt fra bestemte affaldsstoffer og toxiner.
Friganisme
Rosinen i pølseenden er en direkte fuckfinger til forbrugersamfundet. Her er man veganer, men lever kun af mad, der er blevet ladt tilbage eller er smidt ud af individer eller butikker. I princippet kan man også være omnivor (alt-spisende) friganer, som altså også spiser kød og mælkeprodukter, men der er ikke tradition for det.
Kilder:
- Living on Light – The Source of Nourishment for the New Millennium Paperback – August 1, 1997
- Levaflys.dk
- https://www.theguardian.com/news/2014/dec/03/-sp-trouble-with-fruitarians
- De Groot, B. (2016). The Omnivore’s Dictionary: Fictional descriptions of people adopting a plant-based lifestyle as believed by a significant number of members of the meat-consuming society. Breda, The Netherlands: The Leaf-green Press.
