Forskning er en legeplads. Store idéer får lov at udfolde sig, og nogle gange kan arbejdsomme studerende allernådigst få lov at være med. Det åbner op for netværk, giver en erfaringer og kan være guld på et CV – men hvor starter man?

Vi genbringer her en artikel fra oktober 2019.

Dør-til-dør sælgeren

Nogle gange skal man starte helt fra nul. Og har man aldrig forsket før men mener, man kan skrive en mail, der er så god, at folk gider skrive tilbage, så er her en oplagt mulighed. For det tager ikke særligt lang tid at finde forskningsledernes e-mailadresser. Og selvom det ofte er personer, der har rygende travlt, så er flere gode til at videresende disse mails til kolleger, der lige står og mangler dig. Vil du eksempelvis lave forskning på OUH, kan du med fordel starte her: http://www. ouh.dk/wm381050, og så tygge dig igennem de enheder, hvor du tror, du vil kunne bidrage. Ønsker du en mere detaljeret guide, findes der en ’forskerscorebog’ fra 2014, der kan findes på https://ssf.sdu.dk/wp-content/ uploads/2014/09/Endelig.pdf – og nok har den nogle år på bagen – men det værste, du kan få, er jo et nej. Og er der ikke held med at få fat i nogen forskere på den her måde, så er der heldigvis flere skud i bøssen.

Arrangementsdeltageren

Mange elsker messer. Gratis kaffe, slik og networking. Sundhedsmekka, Student Fair og lignende er tilbagevendende begivenheder – og det samme er Forskerdating. Forskerdating er en oplagt mulighed for at komme ud og finde det perfekte match til din fremtidige forskning. Og rollerne er lidt byttet om, for i stedet for, at du skal gøre dig til overfor forskerne, så er det – i udgangspunktet – dem, der skal lokke dig ind i deres verden.

Arrangementet afholdes flere gange årligt – desværre senest i september – så det kommer igen, om end der går lidt tid, før du har muligheden igen. Indtil da, kan du øve dig på dine mest interesserede spørgsmål. Ud over det, er det jo altid en mulighed at gå til fyraftensforedrag i de forskellige foreninger, der er på SUND – og så tale med foredragsholderen én til én bagefter. Nogle gange kan man være heldig her.

Mødegængeren

Sidst, men ikke mindst, er det også muligt at finde ’journal clubs’. I disse diskuterer man andres videnskabelige artikler, og det kan være en god træning til, når man en gang selv skal skrive. For man lærer enormt meget af at reflektere over, hvad andre har lavet. Og derudover sidder der næsten altid forskere med i disse grupper – og siden de kan se, at du trofast møder op for at reflektere over andres arbejde, har du jo hurtigt lagt kimen til et fremtidigt samarbejde.