- Reklame -

Syntetisk biologi kan lyde virkelig nørdet og som noget, der mest er forbeholdt det naturvidenskabelige fakultet, men det kan være for alle, som ønsker et ambitiøst og udviklende talent program. Den verdensomspændende konkurrence i syntetisk biologi, IGEM, er nemlig en mulighed for alle studieretninger på SDU.

Den årlige konkurrence IGEM(International Genetically Engineered Machine) er netop afsluttet i Boston. Her modtog den danske delegation fra SDU årets guldmedalje for deres projekt omkring resistens af antibiotika. I kølvandet på det, har Sund & Hed snakket med Mikkel Girke Jørgensen, som er superviser for IGEM-temaet på SDU og Henrik Johansen, BMB studerende, som var med på holdet i år.

Hvad er IGEM?

IGEM er som nævnt en verdensomspændende konkurrence i syntetisk biologi, men IGEM er også meget mere end det. Det er et initiativ til at motiverer unge mennesker til at engagerer sig i verden, bruge verdensmålene og gøre en forskel på lokalt plan.
”En af kerneværdierne i IGEM er, at dit projekt skal være godt for verden. Der er altid en underliggende vinkel i, at det skal være noget, som gør verden til et bedre sted. Vi skal bruge biologien til at forbedre verden,” fortæller Henrik.

En af kerneværdierne i IGEM er, at dit projekt skal være godt for verden.

Mikkel nævner, at en af kerneopgaverne i IGEM er at få kontakt til befolkningen. Det har holdet i år været rigtig gode til. Som eksempel kan det nævnes, at de deltog i dette års folkemøde, og viste sig selv og SDU’s ansigt ud af til.

Ansøgning og praktisk info

For at blive en del af IGEM, skal man sende en skriftlig ansøgning. Der kommer til at være frist en gang i slut januar/start februar, hvor der også vil være et informationsmøde, hvor interesserede studerende kan komme og høre mere. Den skriftlige ansøgning fungerer som et motivationsbrev, hvor man skal skrive om sig selv, sine faglige- og fritidsinteresser. Derudover skal ens karakterer vedlægges. Ud fra det er Mikkel blandt andet med til at sammensætte det nye hold. Der lægges især vægt på sammenholdet, og derfor er det vigtigt at finde deltagere, som vil prioritere det højt og kan byde ind med forskellige interesserer. Som Mikkel siger: ”Der er ikke noget ”I” i team”.

IGEM er selvfaciliterende. Det er holdet selv, der bestemmer, hvad de vil arbejde med.

IGEM ligger udover ens eget studie, og der tildeles 30 ECTS point til deltagerne. Derfor kræver det også en del, og der skal lægges meget arbejde i det. Især sommerferien går med meget arbejde, foruden turen til Boston og arbejdet i gruppen. Men projektet er drevet af deltagernes interesse, og det virker derfor ikke som påtvunget arbejde. Alt er gratis inkl. Turen til Boston. Så det er ikke en undskyldning for ikke at ansøge.

Fagligt engagement

”IGEM er selvfaciliterende. Det er holdet selv, der bestemmer, hvad de vil arbejde med. Vi bruger lang tid på at snakke om det i starten for at få udviklet et projekt, som de gerne vil arbejde med. Så udvikler projekter sig i den retning, som de studerende gerne vil have det til,” beskriver Mikkel.
Det kan gøres på rigtig mange forskellige måder, og derfor afhænger hvert års projekt af den baggrund og de interesser, som årets deltagere kommer med.

Fotos: Jacob Fredegaard Hansen, @jacobfh.

Flere folk fra SUND

Derfor er IGEM for alle – også folk fra SUND. Henrik beskriver, at det er fedt med folk med forskellig baggrund. Det giver projektet en alsidighed og flere muligheder, end når deltagerne fagligt ligner hinanden meget. Netop det har Skribent Frederik Damsgaard Højsager erfaret, som medicinstuderende deltog han for et par år siden i projektet.
”Som sund-studerende får man mulighed for både at gribe naturvidenskabelig forskning an i trygge men ambitiøse rammer. Samtidig er der god mulighed for at indgå i et tværfagligt team, hvor hver person både kan noget i kraft af deres uddannelse, men i lige så høj grad kan shine på grund af deres hobbies,” fortæller Frederik.
Så uanset hvilket fakultet du er fra, hvis IGEM har vagt din interesse, så hold øje med ansøgningsfristen i det nye år, måske venter der dig en kæmpe oplevelse.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.