- Reklame -

Der blev fniset en del på redaktionsmødet, da vi skulle planlægge at skrive om tantramassage. Det er nok en meget naturlig reaktion at have overfor noget, man ikke ved så meget om. Og lige præcis dét gik lynhurtigt op for os – at vi ikke havde den fjerneste anelse om, hvad tantramassage egentlig er.

Da jeg kom hjem fra mødet og havde gennet de værste fordomme væk, valgte jeg at tage fat i tantramassør og sexolog Bjarne Dam Larsen fra Tantramassage Odense. Jeg ville have ham til at forklare mig, hvad tantramassage egentlig er for en størrelse, og hvorfor grænsen mellem tantramassage og tantrasex kan være så svær at forstå for mange i det vestlige samfund.

Hvad er tantramassage?

Jeg fik forklaret, at tantra oprindeligt er et religiøst system, som stammer fra det gamle Indien. Modsat mange af de store religioner vi kender i den vestlige verden, er tantra kendt for at helliggøre det erotiske element i mennesket, i stedet for at forbinde det med skam.

Både mænd og kvinder, gamle og unge kan have gavn af tantramassage

Tantramassage handler derfor om at være i nuet og prøve at have fokus på den følelse, som berøringen giver dig. På denne måde kan tantramassage virke som en ”healende kraft”, som frigør de bundne energier, der sidder i kroppen og i stedet vække din sensuelle eller seksuelle energi.

En normal tantra-massage-session vil altid starte med en ”forsamtale”, hvor der bliver forventningsafstemt mellem dig og massøren. Herefter tager man tøjet af i ro og mag, hvorefter massagen begynder.

Hvis man har bestilt en massage inklusiv yoni-massage det tantriske ord for kvindens kønsdele – vil massøren selvfølgelig altid sikre sig at få et klart ”JA”, før yoni-massagen starter.

Tantramassage versus tantrasex

Da jeg nysgerrigt spørger Bjarne, om der er forskel på tantrasex og -massage, får jeg et stort og rungende ”Ja!”. Han forklarer, at tantramassage er en slags ”optakt”, som skal vække den seksuelle energi, imens tantrasex omvendt er decideret sex – enten i form af samleje eller oralt. Tantrasex handler i højere grad om at opnå en fælles, spirituel oplevelse, hvorimod der i tantramassage er én, der modtager og én, der giver, og fokus er, at modtageren skal have en sensuel oplevelse med sig selv. Dog understreger han, at grænsen mellem tantramassage og -sex kan være papirstynd, og at det er vigtigt at vælge en massør, der nøje på sin hjemmeside har beskrevet det, de laver, samt hvordan de etisk og moralsk udfører arbejdet.

Livsenergi og oxytocin

”Men hvad kan jeg så bruge tantramassage til?” tænker du nok. Både mænd og kvinder, gamle og unge kan have gavn af tantramassage. Til spørgsmålet på, hvad man egentlig kan få ud af tantramassage, svarer Bjarne: ”Tantramassage er den største healer, jeg kender.” Han forklarer, at tantramassage kan være med til enten at opbygge eller at styrke livsenergi – og dét kan vi vel alle have brug for i ny og næ. Derudover skal man også huske det simple, men super vigtige aspekt – nemlig den fysiske gevinst, der findes ved at blive rørt ved. Ved berøring frisættes oxytocin, som blandt andet er kendt for at reducere stress og angst – og det er da en win-win situation.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.