- Reklame -

MobilePay og SDU Maps – nej, det er ikke lige dér, vi skal hen. Vi hopper forbi de oplagte, som alle kender til, og tager turen forbi apps, som nogle måske kender, men andre nok ikke har hørt om før. Denne gang med fokus på hjælp til et fokuseret studieliv.

Netflix, Facebook… Der er mange ting, der lokker mere, når slides er åbne og bøgerne fundet frem. “Bare 10 minutter lige her i starten, nårh ja, men der er jo også lige dén video. Ej, nu er vi tæt på frokost, så lad os starte bagefter.” Overspringshandlinger er svære at håndtere. Det med frokosten kan vi ikke hjælpe med, men er der streaming i lange baner på den bærbare, så er det tid til en kold tyrker.

Cold Turkey Blocker

Cold Turkey Blocker er gratis for den basale version, der også dækker de flestes behov. Kort fortalt, så skriver du de hjemmesider, du bruger til overspringshandlinger, på en liste i appen. Herefter definerer du, hvor lang tid du vil arbejde og starter en arbejdsperiode (8 timer for eksempel). De næste 8 timer har du nu ikke adgang til de sider. Appen er super simpel, og du er hurtigt igang med at læse mere fokuseret.

?: Mac, Windows
Find på: getcoldturkey.com

Freedom

Samme koncept som Cold Turkey, men findes også til iPhone og Android. Du kan afprøve appen 7 gange, inden der skal punges op. Og hvorfor så bruge den fremfor Cold Turkey? Jo, den findes på tværs af telefon, tablet og computer – så er du en professionel overspringshandler, er lidt mere måske en nødvendighed. Appen er gratis at afprøve, så prøv den ad, hvis du har FOMO.

?: Mac, Windows, iOS, Android
Find på: freedom.to

Pomodoro

Okay, lige her er der brug for en forklaring. Pomodoro-teknikken går i al sin enkelthed ud på at arbejde 25 minutter og holde pause i 5. Målet er ikke at overanstrenge sig, og derved holde motivation og fokus oppe. Der er rigeligt med pomodoroapps derude, men her er nogle forslag:

Forest

I Forest planter du træer, og så vokser de ellers. Simpelt? Jep. Men forlader du appen i løbet af de 25 minutter, det tager at vokse, så visner det. Det giver en motivation til at lade telefonen være i arbejdstiden. Er I flere i for eksempel en studiegruppe, kan I også plante sammen – her vil træerne visne, hvis bare en af jer falder i fælden.

?: iOS ($), Android, Chrome (Browser)
Find på: forestapp.cc

Bear Focus Timer

Super simpel. Flip telefonen, og timeren tæller ned i 25 minutter, mens en beroligende lyd (regn for eksempel) afspilles. Når tiden er gået, kommer der en lille fløjtelyd, og det er tid til pause.

?: iOS
Find på: bearfocustimer.com

Jamen jeg VIL overspringshandle!

Studiz

Ok, ok, vi lytter. I det mindste hent appen Studiz ned, så du har dit studiekort på telefonen og kan sikre dig, at du i det mindste ikke betaler mere, end du skal for din overspringsbrunch.

?: iOS, Android
Find på: studiz.dk

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.