Middelalderen står som en mørk plet på den danske lægekunst. Det var en tid, hvor den største og eneste tro var troen på Gud. Den middelalderlige kirke styrede samfundet, og der var derfor ikke den store plads til udvikling af lægekundskaben.
I det middelalderlige Europa og Danmark er behandlingen af syge snarere en filosofi end en egentlig videnskab. Vi snakker om signaturlære, kviksølvkure og ulovlige obduktioner, når vi kigger på, hvilke tendenser, der var gældende indenfor den medicinske verden, tilbage i Middelalderen.
Spedalskhed og kviksølvkure
På mange måder kan man sige, at den barmhjertighed, der fandtes i den kristne tankegang, var heldig for mange af de syge og fattige. Man havde nemlig den tro, at hvis man hjalp de, der havde brug for det, ville Gud se godt på én. Klostrene var altså oftest opbygget som et slags herberg, hvor de syge og fattige uden familier eller andet socialt netværk blev passet og fik hjælp.
En helt speciel gruppe af syge – nemlig de spedalske – fik husly på de særlige Skt. Jørgensgårde. Her blev de passet og fik mad. Oftest lå de beskyttede boliger udenfor byens porte, fordi man var bange for smittefaren, og derfor forsøgte at isolere de smittede. De spedalske forsøgte man at behandle med blandt andet kviksølvkure, og i nyere tid har man fundet skeletter med tegn på spedalskhed og kviksølv i knoglerne.
Signaturlære
Signaturlæren var særlig populær under middelalderen, fordi den gav mulighed for at praktisere medicin, uden at støde kirken. Det er en ældgammel teori om, at sygdomme kan kureres med planter, som ligner den legemsdel, hvor sygdommen befinder sig i. Efter kirkens udsagn var det Guds mening at bruge planter til at helbrede, og derfor kunne datidens læger praktisere læren uden problemer. Eksempler på planter er lungeurt, som pga. sine plettede blade mindede om lungevævets udseende. Lungeurt blev altså – på grund af dens udseende – brugt imod lungesygdomme.
I Danmark blev signaturlæren udviklet i slutningen af 1500-tallet, og især læge og kemiker Peder Sørensen stod for udbredelsen af teorien. Han dannede sågar en medicinsk skole, som blev kaldt ”Severinian-skolen”. Signaturlære er dog ikke kun et kendt fænomen i Danmark, men bliver blandt andet stadig praktiseret i Kina, hvor man bruger pulveriseret næsehorn til at lave ”afrodisiakum”, som er et slags elskovsmiddel. Grunden til, at man bruger næsehornets horn, er fordi den ligner et erigeret lem, og derfor burde have effekt på lige præcis den kropsdel. Signaturlære praktiseres altså stadig, men er dog ikke anerkendt som evidensbaseret medicin.
