3D-print er en dyr hobby, men der er intet som at designe sine egne dimser og printe dem i plastic. Men hvor skal man næsten starte?
”Se, jeg har printet en skriggrøn båd,” fortalte jeg for flere år siden stolt min far. En gammel garvet plastic-nørd, der gerne undersøgte de billige opvaskebaljer i Bilka for, om indløbet af plastic så ordentlig ud, eller om det var noget billigt skrald. ”Den er i PLA og det hele,” fortsatte jeg. For det var stort. At kunne tegne noget på PC og så få det til at opstå ude i mit eget bryggers. Og det er nemt at komme i gang. Man skal grundlæggende bruge tre ting: En 3D-printer med plastic i, et tegneprogram og god tid.
Hvorfor?
Det er så fedt at kunne skabe noget af intet. Og bevares, vi lever i en tid, hvor det er udskældt at spilde plastic, hvor man skal nedjustere sit forbrug, og hvor man skal tænke på planeten først. Men.
Og det er et svært ’men’ at komme med.
Man kan jo ikke bare sidde på sit gulv og stirre ud i luften, fordi man ikke må noget. Og i 3D-print er det så små mængder plastic, der bliver brugt. Plastic, der i øvrigt kan gå direkte til genbrug, hvis man gør noget forkert.
Skaf dig en printer
Dette er det dyre led. Vil du spare lidt, kan du i stedet låne SDU FABLABs. Det gøres ved at booke dem gennem biblioteket. Det eneste krav er, at printet kan være færdiggjort indenfor bibliotekets betjeningstid. Du kan altså ikke bare sætte et enormt print i gang og tænke ”Det er nok færdigt i morgen.” For de små spæde skridt kan det dog være et godt ”første fix.”
Ellers er der et hav af hjemmesider, der sælger dem og et lige så stort hav af mærker. De fleste 3D-print nørder er glade for Ultimaker, hvis det skal være nemt (men dyrt), og Creality hvis det skal være billigt (men mere besværligt). En god 3D printer koster mellem 4- og 20.000 afhængig af mærke, ønske om hastighed og størrelse. Så det er lidt af en investering. Hvilken slags plastic, man bruger, er så op til en selv. Materialet PLA er et typisk begyndermateriale. Det er nemt at have med at gøre, opfører sig ordentligt og er stærkt. Vil man have stærkere, kan man skifte til materialet ABS. Det er, iflg. Plastindustrien, samme plastic LEGO bruger. Og der skal trods alt noget til at smadre en LEGOklods.
Lær at tegne digitalt
For at en 3D printer kan lave et hvilket som helst produkt, skal der et input til. Det input er den tegning, du laver. Dette input skal komme som en .stl-fil. Det er en filtype, der indeholder den form og eventuelle andre specifikationer, printeren skal kende for at kunne printe. Der er to muligheder. Du kan tegne den selv, eller du kan hente andres tegninger. Hvis du vil tegne den selv – og selvfølgelig vil du det, du er jo en kreativ, smart type – så kan det heldigvis gøres gratis. Der findes flere gode programmer, men et af de velrenommerede er Autodesk Inventor, der giver et års gratis prøveperiode til studerende. Og så er det bare at gå i gang.
Hvis du ikke føler dig så kreativ – man kan jo have en offdag – så er der heldigvis andre muligheder. På hjemmesiden Thingiverse er det muligt at hente .stl-filer fra andre og bruge dem til at printe. Det er en oplagt måde at se, om man overhovedet synes, det er sjovt at vente flere timer på, at ens plastic-fidus bliver klar til, at man kan lege med den.
