Det der med at være unik, at skille sig ud, at være helt sin egen. Det er blevet lidt en trend. Jo mere speciel du er, jo mindre du ligner de andre og jo mere originalt tøj, du går i – jo federe er det
Vi bliver vegetarer og veganere, vi rejser til afsidesliggende og ubesøgte steder. Vi kalder vores børn for Persille, Ebba og Ingeborg, imens vi selv hedder Emma, Anne og Sofie. Vi køber vintage-tøj og drikker te fra Sri Lanka. Vi spiser økologisk og går til crossfit. Siden hvornår er det blevet
Vi kalder vores børn for Persille, Ebba og Ingeborg, imens vi selv hedder Emma, Anne og Sofie
så populært at være unik? Og hvis det ER populært at være unik – er vi så overhovedet unikke?
Jeg var i Århus for at besøge min søster – det var før Corona-krisen ramte – så gadebilledet var fyldt med mennesker. Piger med Dr. Martens og kortklippet page, drenge med store t-shirts og fjällräven-rygsække. Mennesker med økologisk to-go latte og vintage-tøj fra genbrugsbutikken ”Prag”. Det var en sjov oplevelse, for det var tydeligt, at alle disse mennesker regnede sig selv som værende unikke, specielle, one-of-a-kind, og helt igennem originale – men i virkeligheden lignede de alle sammen hinanden. Én stor homogen masse, som bestiller vegetar-burger på McD og kun hører musik, som ingen andre kender.
Hvorfor ønsker vi at være unikke? Er det fordi, vi gerne vil gøre omverdenen opmærksom på os selv? Fordi vi er bange for at forsvinde i masserne? Det er som om, vi er blevet bange for alt det, der er normalt. Vi er blevet bange for at høre popmusik og gå til fodbold. Vi er bange for at købe tøj i Vero Moda og Jack and Jones. Vi er bange for at drikke ko-mælk og spise stegt flæsk til aftensmad. Som om, at hvis man gør nogle af de ”normale” ting, så forsvinder man.
Men er det i virkeligheden ikke de normale ting, som er blevet det nye unikke? Hvem er mest unik? Anne med sorte jeans, en basic T-shirt fra Pieces, og en leverbørge-klapsammen i hånden – eller Corinna med vintage-tøj, Dr. Martens og en vegansk øko-latte i hånden?
Jeg kender ikke selv svaret, men sandheden er nok, at vi alle er særprægede, specielle, unikke – og helt igennem normale.
