- Reklame -

Ig Nobel, den mindst lige så seriøse, men dog langt mere underholdende, fætter til Nobelprisen er værd at holde godt øje med – selv i Coronatider.

Det skulle have været stort. Som så meget andet, kom Corona i vejen. Marc Abrahams, stifteren af Ig Nobel prisen og redaktør på tidsskriftet Annals of Improbabale Research skulle have gæstet SDU. Både for at fortælle om den pris, han uddeler og har uddelt i snart 30 år. Men også med konkrete eksempler, gæsteforelæsninger fra tre tidligere vindere af prisen. For hvad vil det sige, at det er Improbabale Research? Er der ikke kun god, saglig, seriøs forskning? Og er alt andet ikke noget pjat?

Pjattet (med) forskning

Mantraet i Ig Nobel er simpelt. Laugh first, then think. Det handler altså ikke om at lave sjov for sjovs skyld. Det handler i langt højere grad om at bruge korrekte videnskabelige metoder, men komme frem til resultater der ved første øjekast kan være sjove. Det er netop det, der hyldes ved Ig Nobel. Og det er absolut ikke ligegyldig forskning, der er blevet hædret med denne pris

Bemærkelsesværdige modtagere

Vi kender alle en, vi synes er lidt en idiot. En, der ikke fatter en meter af, hvad han selv snakker om. Men som i sit eget hoved er ekspert på alt fra offentlig forvaltning til Corona. En, der er så dum, at han ikke selv ænser det. Den effekt har et navn: Dunning Kruger effekten. Og de to forskere bag, Justin Kruger og David Dunning, fandt i 1999, at det ved flere forskellige intelligensrelaterede tests sås, at jo dårligere man klarede sig i testen, jo længere lå man fra det gæt, man havde på sine egne evner. Så ikke alene fandt de dårligste ikke frem til de rigtige svar, de forstod heller ikke, at de var de dårligste. I humoristisk stil afsluttedes artiklen med: “Let us assure our readers that to the extent this article is imperfect, it is not a sin we have committed knowingly.“ De to vandt Ig Nobel prisen i psykologi i år 2000.

Ig Nobelprisen er en parodi på Nobelprisen, der uddeles hvert år i oktober omkring samme tidspunkt, hvor de rigtige Nobelpriser offentliggøres.

Et andet fremragende eksempel er Commercial Features of Placebo and Therapeutic Efficacy, hvor forfatterne undersøgte om ”prisen” på det placebomedicin, man giver, har indflydelse på effekten. De fandt, at ”dyr” placebo er bedre end ”billig” placebo.

SDUs håb

Der er stadig håb for, at forskere fra SDU kan blive hædret med Ig Nobel prisen. Et godt bud på et sådant studie er To beer or not to beer: does tapping beer cans prevent beer loss? A randomised controlled trial, fra 2019. Et studie, der grundigt undersøgte myten om, at man ved at banke på sin øldåse kan forhindre, at den skummer over, hvis den er rystet. I studiet randomiserede de 1000 dåseøl i rystet/ ikke rystet og banket/ikke banket og fandt, at der i gennemsnit blev tabt 0,159 g. øl mindre ved at banke på en rystet dåse sammenlignet med en rystet dåse, der ikke blev banket på. Desværre spændte konfidensintervallet fra -0,36 og 0,04.

Da konfidensintervallet indeholdt 0, var der altså ikke tale om et signifikant resultat. Således kunne de ikke eftervise, at der var en signifikant effekt.

Forskerne bag dette studie blev oprindeligt inviteret til at holde oplæg om deres forskning ved Ig Nobel foredraget på SDU – hvad der er tolket, som et hint til, at de i fremtiden bliver en del af det flotte selskab.

For nu er der bare at sige, at man kan lære mere på improbable.com og se tidligere uddelinger, hvis man føler sig inspireret.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.