- Reklame -

På medicinstudiet i Odense ligger det første klinikophold på 6. semester. De studerende bliver sendt ud til forskellige afdelinger i Region Syddanmark, hvor man i 2 uger har chancen for at øve nogle af de færdigheder, man har tillært sig igennem de sidste 2-3 år på universitetet.

Klokken er 7:20 en mandag morgen. Det er min første dag i klinikophold. Jeg sætter mig op på cyklen og begiver mig afsted mod OUH. Mange tanker flyver rundt i mit hoved jeg glæder mig, men samtidig aner jeg ikke, hvad jeg skal forvente. Coronakrisen raser og hele vores ophold er blevet ændret. Afdelingerne er blevet vendt på hovedet, og flere af mine medstuderende har fået aflyst deres klinikophold af den afdeling, de egentlig skulle have været på.

Den første dag

Jeg møder op på overlægens kontor sammen med de tre af mine medstuderende, som jeg skal være på afdeling med de næste to uger. Vi får et program udleveret, som ikke helt tæller alligevel. Udover Corona, så er det også over påsken, hvorfor der er flere af dagene, hvor vi skal lave noget andet end det, der står.

Vi får et program udleveret, som ikke helt tæller alligevel – på grund af blandt andet corona og helligdage i påsken…

Men det er fint, og det virker til, at der er styr på det fra afdelingens side. Vi får en rundvisning, og da afdelingen har sin daglige gang på fire forskellige etager, er det lidt svært at finde rundt. Derudover får vi at vide, at alle elektive operationer er udskudt på grund af Corona-krisen, så derfor får vi mest cancer-patienter at se.

Hvad kan man forvente?

Det er svært at sige, hvilke forventninger man skal have til sit klinikophold. Det afhænger nemlig rigtig meget af, hvilken afdeling du kommer på, hvilken læge du får lov til at følges med og dit eget gå-på-mod og nysgerrighed. Jeg fik bl.a. lov til selv at have egne patienter, hvor der også skulle optages primærjournaler, anlægge PVK, var med til stuegang og fik observeret en masse operationer, koloskopier og gastroskopier. Flere af mine medstuderende har fået lov til at lægge suturer, optage neurologiske undersøgelser, haft egne patienter i FAM, lært at gå i steril vask osv. Der er altså rig mulighed for at få lært, prøvet eller observeret en masse forskelligt. Og igen – det afhænger bare meget af afdelingen og den pågældende læge, du følges med. Man skal huske at nogle læger er bedre – og mere villige – til at lære fra sig, og det skal man bare acceptere.

Flere af mine medstuderende har fået lov til at lægge suturer, optage neurologiske undersøgelser, haft egne patienter i FAM, lært at gå i steril vask…

Hvad har jeg lært?

Det er måske ikke superinteressant at høre om, hvad lige præcis jeg har lært, men helt generelt tror jeg, at der har tegnet sig det samme billede hos alle studerende. Man lærer nemlig, hvordan hverdagen på en afdeling er. Man lærer, hvor mange forskellige funktioner en læge kan have, hvor meget administrativt arbejde der er. Man finder ud af, hvad man synes er spændende, og hvad man synes er røvkedeligt. Generelt skal man bare glæde sig til at komme ud og lave noget andet end at læse og sidde til forelæsninger. Det er lidt skræmmende, men mest af alt megafedt.

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.