Vi søger nye medarbejdere til redaktionen pr. 15. august 2020.
Vil du arbejde med de sødeste mennesker på det bedste studenterblad? Så er muligheden nu åben, da vi har fået en redaktørstilling og to skribentstillinger fri fra næste semester og derfor søger en nye kollegaer!
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, eller hvad de mere præcist indebærer, er du velkommen til at kontakte os via info i bunden af stillingsopslaget.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler snarest efter ansøgningsfristen.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 9. juni 2020
Redaktør
Er du god til at lede og fordele arbejde, og brænder du for formidling?
Har du samtidig lyst til at have en finger på pulsen både på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU og i Odenses studiemiljø, så er du den rette til Sund & Heds redaktørpost.
Ansættelsesperiode er fra 15. august 2020 til 15. juni 2021 med en arbejdstid på gennemsnitligt 6 timer pr. uge. Stillingen aflønnes som faglig vejleder.
Alle studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, uanset studieretning, opfordres til at søge stillingen.
Redaktørjobbet på Sund & Hed indebærer, at man:
- Sammen med den digitale redaktør er daglig leder for Sund & Heds redaktion og afholder herunder redaktionsmøder
- Er ansvarlig for indholdet i bladet Sund & Hed
- Har ansvaret for udgivelsen af Sund & Hed med faste intervaller – 2 numre per semester.
- Disponerer og redigerer stof til bladet fra interne og eksterne skribenter.
- Varetager kontakten med eksterne skribenter og andre samarbejdspartnere.
- Har interesse i, hvad der foregår på de forskellige studieretninger, foreninger og generelle studieliv indenfor SUND.
Vi forventer, du har:
- En interesse for formidling, journalistik og ledelse af en redaktion og redaktionsmedlemmer.
- Evnen til at arbejde under pres op mod en deadline.
- Et godt sprogøre og en god pen, der både kan skrive kritiske, konstruktive og opmuntrende artikler og indlæg til bladet
- Evnen til at vurdere bidrag til bladet og de elektroniske medier.
- En interesse for at beskrive studiemiljøet på alle studieretninger på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
- En interesse for den videre udvikling af Sund & Hed.
Hvad vi tilbyder:
- Studievenligt arbejde med fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra.
- Du vil sammen med redaktionen i stort omfang selv fastsætte arbejdsgangen.
- Du vil få en særlig position med kontakt til studerende, foreninger, administrationen og ansatte på SUND og OUH.
- God løn med gældende timelønssatser for faglige vejledere.
- En skriftlig udtalelse efter endt ansættelse.
Ansøgning kan ske via det officielle link:
www.sdu.dk/da/service/ledige_stillinger/1102866
Skribent
Er du studerende ved en sundhedsvidenskabelig uddannelse? Brænder du for formidling, og har du en journalist i maven? Har du samtidig lyst til at have en finger på pulsen både på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU og i Odenses studiemiljø, så er du den rette til Sund & Heds skribentpost.
Tiltrædelse 15. august 2020. Stillingen er lønnet som faglig vejleder med 3 timer om ugen i perioden 15. august 2020 – 30. juni 2021.
Alle studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet uanset studieretning opfordres til at søge stillingen.
Som skribent for Sund & Hed vil du sammen med to andre skribenter være ansvarlig for at levere bladets kerneydelse i form af kritiske, konstruktive og relevante artikler til såvel de fysiske udgivelser som til bladets hjemmeside. Derudover forventes det, at du deltager aktivt i promoveringen af bladet for eksempel ved Sundhedsmekka og i forbindelse med studiestart. Du vil indgå i et redaktionsteam, hvor det tilstræbes, at skribenterne repræsenterer et bredt udsnit af de sundhedsvidenskabelige uddannelser.
Vi forventer, at du har:
- En interesse for sundhedsvidenskabelig formidling og journalistik.
- Evnen til at arbejde presset op mod en deadline.
- Et godt sprogøre og en god pen, der både kan skrive kritiske, konstruktive og opmuntrende artikler.
- En interesse i at beskrive studiemiljøet på alle studieretninger på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
- Har en interesse for at videreudvikle Danmarks største sundhedsvidenskabelige studenterblad.
- En kreativ tilgang til arbejdet og selv kan byde ind med idéer og forslag til f.eks. artikler og arrangementer, der skal dækkes.
Hvad vi tilbyder:
- Studievenligt arbejde med gode arbejdsforhold, fleksible arbejdstider, god løn og rig mulighed for at arbejde hjemmefra.
- Du vil sammen med redaktionen i stort omfang selv fastsætte arbejdsgangen.
- Du vil få en særlig position med kontakt til studerende, foreninger, administrationen og ansatte på SUND og OUH.
- Du vil få mulighed for at skabe nye kontakter og få foden indenfor døren hos forskellige relevante personer.
- En skriftlig udtalelse efter endt ansættelse.
Ansøgning kan ske via det officielle link:
www.sdu.dk/da/service/ledige_stillinger/1102863
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, eller hvad de mere præcist indebærer, er du velkommen til at kontakte redaktør Astrid på sundoghed@sundoghed.dk – eller redaktør René på digital@sundoghed.dk.