- Reklame -

Christoffer er 25 år, og har sammen med sin kæreste Malou, en fin kolonihave i foreningen ”Rødegårdsløkken”.

Jeg har taget en snak med Christoffer, og spurgt om han ikke kunne tænke sig at vise sin kolonihave og fortælle lidt om livet som kolonihaveejer. Til dagligt læser Christoffer medicin på 7. semester på SDU, og bor sammen med sin kæreste i en lejlighed i Odense. Christoffer og Malou bruger det meste af sommeren i kolonihaven, da SU’en alligevel ikke rækker til at tage på lange rejser. Derudover er de også ofte derude om foråret, hvor der selvfølgelig er spiringstid.

Lille hus – mange muligheder

Kolonihaven er 520 kvm have, uden strøm og toilet – der er dog både vand på grunden og et fællestoilet 100 m væk fra huset, så der findes heldigvis alle nødvendighederne inde for rækkevidde. Jeg spørger da også Christoffer, om man kan sove derude, hvortil han siger: ” Det er muligt at sove i kolonihaven i de varme måneder, men det er ikke noget vi har gjort så meget”, og fortsætter: ”for at have muligheden, har vi dog købt en sovesofa, der kan slås ud. Der er et gaskomfur, så vi blandt andet kan lave sovs og koge kartofler, når vi laver mad derude. Vi har et lille køkken på ca. 2 kvm og et rum der er cirka 15 kvm, hvor vi har sovesofaen” Der er altså rig mulighed for at bruge kolonihaven som det lige passer ind i hverdagen. Christoffer fortæller: ”Vi elsker at komme i kolonihaven i de varme sommerdage. Vi har en coolwell med øl og sodavand i, som holder drikkevarerne kolde”, siger han og fortsætter: ”Vi inviterer tit venner på besøg til grillaftener, hvor vi griller, laver snobrød over bål eller i vores gamle påskeø-lignende brændeovn”

Økonomien

En lidt kedeligere – men stadig ret vigtig ting, hvis man går og overvejer at købe kolonihave – er økonomien. Jeg spørger Christoffer hvordan alt det med penge er gået hos dem: ” Kolonihaven var et scoop, der kun kostede 9000. Vi betalte også ejerne 1500 kr. for et legehus og 1000 kr. for haveredskaber og grill”, siger han og fortsætter: ”derudover betaler vi for vand, der ca. koster os 1000 kr. om året og en årlig leje på 3000 kr.

Kolonihaven var et scoop, der kun kostede 9000.

Han fortæller også at ham og hans kæreste havde sparet en del flere penge op, da mange af de kolonihaver der står til salg, koster mellem 20.000 og 70.000 kr., men som Christoffer og Malou er et glimrende eksempel på, så kan man altså være heldig at finde et billigt scoop. Han fortæller dog også at kolonihaven var noget overbegroet ved overtagelse – men hvis man er villig til at arbejde, og ligge lidt kræfter i at give sådan en kolonihave en ordentlig overhaling, kan man jo være heldig at den er billigere end de mere velholdte af slagsen.

En oase i en travl by

Jeg undrer mig lidt over hvad der får et ungt par som Christoffer og Malou til at investere i en kolonihave, og spørger derfor ind til det. Parret flyttede til Odense, og ind i en lejlighed uden have: ”Vi fandt hurtigt ud af at vi havde brug for at blive aktiveret og have et sted hvor man kan nyde det gode vejr. Jeg er både jæger og fisker meget, så jeg kan ikke nøjes med at sidde indenfor, så vi var ret hurtigt ude med cyklen og kigge på kolonihaver”, siger Christoffer og fortsætter: ”Jeg har altid haft interesse for at dyrke mine egne grøntsager og det giver en god tilfredshedsfornemmelse, når man spiser hjemmedyrkede frugter og grøntsager. Man ved hvad de indeholder og kærligheden der er lagt i at gro det”.

Man ved hvad de indeholder og kærligheden der er lagt i at gro det”.

Christoffer afslutter med at sende en stor anbefaling ud og opfordre andre studerende til at investere i en kolonihave: ”..hvis man er klar på lidt ukrudtsterapi og er ferm med en hækklipper. Det giver ro i sindet og et godt socialt sammenhold, hvis man opsøger det. Desuden er det også vildt fedt at kunne invitere studiegruppen ned til en have/studiedag og afslutte med en hyggelig grillaften”

Vi er altid glade for at høre vores læseres mening. Du kan skrive din kommentar herunder.